Islam er problemet, ikke muslimerne

Der er en god grund til, at Trykkefrihedsselskabet er så optaget af islam. For det er ikke nok, at der er mange fornuftige muslimer, når der stadig er andre, der tager Koranen bogstaveligt.

Trykkefrihedsselskabet har holdt et møde i anledning af den kritik, der har været rejst af selskabet som værende mere optaget af islam end af ytringsfriheden. Indleder ved mødet var en af kritikerne, jurist ved Cepos, Jacob Mchangama.

På sin vis gav mødet indirekte JM ret i den pointe, at Trykkefrihedsselskabet og dets medlemmer er utroligt optaget af islam som et afgørende problem. Stort set hele debatten kom nemlig til at dreje sig om islam - snarere end om ytringsfriheden som sådan.

Så JM fik sin forventning opfyldt og kan roligt fortsætte sin bestræbelse på sammen med professor Frederik Stjernfeldt at lave et rigtigt trykkefrihedsselskab, der hæver sig højere, sigter bredere og tager mere principielt fat på ytringsfrihedsproblemerne.

Det bliver spændende at følge. For hvad er det for problemer, som man vil kaste sig over? Hvad er det, som truer ytringsfriheden i Vesteuropa, herunder Danmark? Der kan selvfølgelig findes nogle reelle problemer om de offentliges ytringsfrihed, om EU's jævnlige forsøg på at lukke munden på interne kritikere, om jægersoldaters erindringsbøger o.l. Men ret beset er den eneste bastante trussel mod ytringsfriheden jo faktisk islam.

Nyt fænomen

Senest så vi ud over mordforsøget på Kurt Westergaard også angreb på Susanne Biers kommende film samt trusler mod den svenske kunstner Lars Wilks.

Redaktører for flere større dagblade her i landet har for nylig givet sig selv mundkurv på - fordi man er bange for mere strid. Visse danske politikere går nu med livvagt - et nyt fænomen i vor politiske historie.

Hvem er årsagerne til disse ubehageligheder? Det er rent faktisk repræsentanter for islam. Folk, der tager deres religion så alvorligt, at de mener, at dens forbud og regler også bør respekteres i vore samfund. Det virker svært at komme uden om, at det er her, hovedproblemet for ytringsfriheden ligger.

Derfor er det heller ikke så besynderligt, at det eksisterende trykkefrihedsselskab og dets medlemmer har fokuseret meget på den måde, som islam fører sig frem på - også her på vore breddegrader.

JM kan have ret i, at kritikken somme tider bliver lidt skinger og trættende. Men generelt er kritikken rimelig og nødvendig.

Folk er bare så dødtrætte af på stadig flere områder at få deres liv påvirket af disse rettroende. At det skal tage to timer ekstra, hver gang de skal ud at flyve. At vore politikere ikke kan leve i fred. At vi er så langt ude, at man rent ud sagt kan komme af med livet for at lave en karikaturtegning i en avis.

JM fremførte på mødet det synspunkt, at islam ikke kan være problemet, når der er så mange fornuftige muslimer. Mennesker, der ligesom de fleste normaldanskere går mere op i verdslige ting som løn, karriere, ferierejser, biler m.v., og som ingen problemer skaber, men som ofte oven i købet tilfører samfundet positiv værdi.

Omvendt argument

Men for det første er dette jo irrelevant for Kurt Westergaards eventuelt efterladte kone og barnebarn. Det kan de ikke rigtig bruge til noget. Der var én øksemand, og han henviste nu engang til islam som en begrundelse for sin handling.

For det andet vil jeg vende argumentet om og postulere, at jo mindre (fundamentalistisk) islam, jo færre problemer.

Det er ikke muslimerne, der er problemet - det er islam. I den udstrækning, man tager det 1.400 år gamle skrift bogstaveligt og ”køber hele pakken”, som Abdul Wahid Pedersen udtrykker det - og anbefaler det.