Offentliggjort 13.01.10 kl. 03:00
Lars Hedegaard i Trykkefrihedsselskabet har sat fingeren på et meget ømtåleligt tema, som fortjener en dybtgående debat. Det ville nemlig lette manges hjerter, hvis seksuelle overgreb mod især piger og kvinder i muslimske storfamilier blev sat på dagsordenen.
Vi står over for en voldsom kulturkollision mellem vore åbne samfund, hvor mænd og kvinder omgås venskabeligt, og den udbredte kønsadskillelse i muslimske kulturer, som fører til omfattende seksuel frustration, undertrykkelse og overgreb. Jeg vil efter 17 års erfaring som journalist og forfatter tæt på muslimske kulturer i Norge og Pakistan, påstå, at der næppe findes en kraftigere kulturkollision mellem ”os og dem” end på dette område.
Faktisk oplevede jeg allerede ved mit første møde i 1992 med en tvangsgift pige af pakistanske forældre seksuelle overgreb i familien. Hun blev tidligt i puberteten seksuelt misbrugt af broderen, og da hun til sidst lettede sit hjerte til moderen, blev al skyld lagt på hende: Hun måtte have fristet ham. Da er vi allerede ved den brutale kerne i klassisk islam: Kvinden er fristerinden, manden er offeret. Derfor er det hendes pligt at sikre, at seksualitet kun foregår inden for ægteskabet. Heraf den strenge kønsadskillelse i islam.
Denne adskillelse af kønnene og det seksuelle undertryk, som dette skaber, fører til et socialt og patologisk mareridt i den muslimske verden og i lukkede muslimske miljøer og storfamilier i Europa. Mit første ophold i Pakistan i 1993 var således et voldsomt kulturchok.
Det var som om, at alt handlede om sex. Som kvinde måtte jeg selvfølgelig klæde mig efter landets normer. Jeg måtte ikke le eller smile i det offentlige rum, ej heller have direkte øjenkontakt med mænd, hvilket kan tolkes som seksuel invitation. Allerhelst skulle jeg liste undseligt rundt.
Denne sociale patologi er flyttet hertil. Derfor har jeg mødt rigtigt mange ofre for seksuel misbrug, som har rod i muslimsk kultur. Typisk er kontakten med disse ofre kommet gennem sager om tvangsægteskab og vold i hjemmet. Min erfaring er, at seksuelle overgreb i storfamilien (og også i koranskolerne) er mere reglen end undtagelsen. Dette fremgår også tydeligt i min bog ”Men størst av alt er friheten” (2006).
Hvorfor sker dette? Næppe noget er mere tiltrækkende end det forbudte. Kæresteri er religiøst og socialt forbudt. Den seksuelle frustration, som dette medfører hos drenge og mænd, gør piger og unge kvinder i storfamilien udsatte. Synet på kvinden som sexobjekt med ansvar for ikke at friste manden, smitter af på pigerne. Den ofte manglende respekt, som både drenge og mænd har for søstre og kusiner, er også en del af forklaringen. I islam har kvinder desuden pligt til at adlyde og være seksuelt tilgængelige for ægtemanden.
Danmark, som er et foregangsland i indvandrings- og integrationsdebatten i Europa, bør tage Hedegaards udspil så alvorligt, som det er. Det handler om værgeløse børns og marginaliserede kvinders menneskeværd.
Et produktivt modsvar er en bred debat, og at den danske regering initierer forskning om seksuelle overgreb i det muslimske miljø - i humanismens navn.
Annonce:



















