Efterskolernes sociale forpligtelse

Det er et væsentligt problem, at landets efterskoler må smide elever ud. Dette problem bør være startskuddet til en debat om, hvad skolerne kan og skal gøre for de svageste elever.

Danske Skoleelevers formand, Troels Boldt Rømer, langer i en pressemeddelelse 6/1 kraftigt ud efter efterskolernes udsmidningspolitik.

Således blev der i 2009 smidt 1.300 elever ud af landets efterskoler, mens tallet i 2007 tilsvarende var 700. Dette er unægtelig stærkt beklageligt og uhensigtsmæssigt.

Bag hver af disse udsmidninger gemmer sig et nederlag for eleven, elevens familie samt alle elevens venner på skolen.

Således er udsmidninger ikke noget, der bør tages let på i efterskoleverdenen, og det bliver der generelt heller ikke. Langt de fleste efterskoler hjælper de pågældende elever videre i et alternativt uddannelsestilbud, hvis de ikke længere kan være på efterskolen. Der er da heller ikke noget økonomisk incitament for en efterskole til at smide en elev ud, da det i runde tal koster skolen ca. 100.000 kr.

Når det alligevel sker, er det derfor ekstremt relevant at stille spørgsmålet: Hvorfor stiger antallet af udsmidninger?

Der er ingen tvivl om, at elevsammensætningen på efterskolerne har stor betydning. Kommunernes økonomi er i årevis blevet presset af regeringens skattestop, hvilket har betydet, at elever, som før blev visiteret til kostskoler eller behandlingsinstitutioner, i stedet bliver sendt på efterskole, da det er billigere for kommunerne.

Der er således sket et skred mod, at flere og flere af de elever, som sendes på efterskole, i virkeligheden har brug for et behandlingstilbud.

Efterskolerne får desværre ikke altid oplyst, at en elev har en fortid, som berettiger til specialpædagogiske tiltag, for så skal kommunerne sende penge med eleven.

Specialpædagogiske tilbud

Mange skoler opdager først i løbet af skoleåret, at nogle elever egentlig burde have haft et helt andet tilbud end det, som eksisterer på efterskolerne.

Skolerne prøver efterfølgende at få skolegangen til at hænge sammen for denne elev, men da det langt fra er alle efterskoler, som har kompetencer til af tage sig af elever med behov for specialpædagogiske tilbud, ender en del af disse unge med endnu et nederlag i en i øvrigt lang række - det er synd for eleven og for efterskolen.

Parallelle samfund

Et andet problem er den generelle samfundsudvikling. Efterskoler er parallelle samfund til det store samfund, og de er alle sammen holdningsskoler. Det vil sige, at hver efterskole har sit eget værdigrundlag, hvor der er et regelsæt, der skal overholdes, for at man kan være elev på skolen.

Efterskolerne gør meget ud af at fortælle eleverne, at det er vigtigt, at de vælger den rigtige skole og ikke nødvendigvis den skole, som de har hørt om, eller deres familie har gået på.

Der er hvert år elever, som vælger en skole, hvor de ikke kan leve op til det værdigrundlag, som man udlever på den skole, og det er stærkt beklageligt. Samtidig afspejler skolernes praktiske regler også den generelle samfundsudvikling med et øget antal regler og ”love”.

Det har bl.a. medført, at hvor det tidligere kun var euforiserende stoffer og alkohol, som man har haft svært ved at acceptere på efterskolerne, er rygning også blevet forbudt på mange efterskoler - ligesom det er på alle dagskoler.

Der er ingen tvivl om, at rygning er et stort problem på efterskolerne, da der er undersøgelser, der viser, at efterskolerne faktisk socialiserer til rygning, så problemet er reelt.

Efterskolerne håndterer disse forbud på meget forskellig vis, men der er tendens til, at flere skoler smider elever ud for at ryge en cigaret end tidligere.

Et knaldgodt tilbud

Jeg synes, at Troels Boldt Rømer rejser et meget væsentligt problem, men han glemmer at kigge bag tallene. Der er ingen tvivl om, at efterskolerne har en stor udfordring i at skabe plads til de svageste, for det er efterskolen et af de bedste steder til i hele uddannelsessystemet, men det er essentielt, at kommunerne tager ansvar for de allersvageste, for dem har efterskolen aldrig haft mulighed for at hjælpe.

Lad tallene for udsmidning blive startskuddet til en diskussion af efterskolens og det omgivende samfunds sociale forpligtelser.

Efterskolerne har altid været og er stadig et knaldgodt tilbud til de unge mennesker, som har lyst og mod på at udvikle sig selv og deres faglige, sociale og menneskelige kompetencer - lad det også blive sådan i fremtiden.