Politisk korrekt angst

Danske forfatteres forskelligartede reaktioner på A4-undersøgelsen om ytringsfrihed og selvcensur har forståeligt nok og heldigvis vakt debat. Bl.a. fordi undersøgelsen tilsyneladende ikke har defineret præcist, hvad der ligger i begrebet selvcensur.

JP er inde på den samme problematik i lederen 17/1, hvor man anfører, at det relevante spørgsmål entydigt burde have handlet om, »hvorvidt man havde opgivet et projekt på grund af frygt for voldelige reaktioner fra muslimer eller islamister.«

I et samfund som det danske, hvor ytringsfriheden udelukkende er begrænset af injurielovgivningen plus en blasfemilovgivning, der efter alle solemærker at dømme er godt på vej til at blive afskaffet, kan det kun være angst for voldelige reaktioner, der fører til den form for selvcensur, der ikke er betinget af, hvad man kan kalde almindelig god opførsel.

På trods af, at 72 pct. af de adspurgte har sagt, at de aldrig har droppet noget projekt pga. en ikke nærmere defineret form for selvcensur, er der alligevel god grund til at betragte undersøgelsen med en god portion skepsis.

Det handler nok lige så meget om en politisk korrekt angst for at rykke ud med sandheden. Gør man det, risikerer man at blive udstødt af det gode selskab i f.eks. PEN. Det går ikke an at indrømme, at man udøver selvcensur pga. angst for voldelige muslimske reaktioner, for det er jo det samme som at sige, at islam forsøger at bekæmpe den vestlige verdens ytringsfrihed ved hjælp af vold og terror.

I sin leder 17/1 formulerer JP det på denne rammende måde: »Man er så sandelig ikke bange for at støde muslimer, man er bare anstændig.«

Sørgeligt, men sandt. Man er i anstændighedens navn godt på vej til at grave sin egen grav. I og med at man ikke vil erkende, at islam i dag udgør en alarmerende og snigende trussel mod det frie ord og den frie udtryksform, og dermed også gøre noget ved det og tage kampen op, er man med til at amputere sig selv.

Men heldigvis har man altid kristendommen at falde tilbage på med kunstneriske udtryksformer. Her kommer ingen øksemand farende.