Fordrejet undervisning

USA er den onde, socialister har aldrig gjort en flue fortræd, og de eneste imperialister er vesterlændinge.

Det er den vinkling - kombineret med fornægtelse/uvidenhed - som jeg hører om på mange skoler og er bl.a. noget, som jeg oplever på mit gymnasium.

For nylig skulle vi have om imperialisme. Her hørte vi aldrig om Sovjets invasion af Østeuropa og Kinas invasion af Tibet. I stedet hørte vi om USA's invasion af Afghanistan og en amerikansk flådebase på Okinawa.

En enkelt elev bragte (den grusomme) opdeling af Afrika i 1800-tallet på bane, men vi hørte aldrig noget om socialistiske invasioner på trods af, at de ikke er en mangelvare.

Kriminalitetsstatistikker

I et forløb om forholdet mellem Vesten og den muslimske verden, benægtede vores lærer, at indvandrere begår mere kriminalitet end danskere, og antallet af indvandrere i Danmark var desuden kun på 1 pct. Det på trods af, at der i vores historiebog (anno 1993) stod, at der var 4 pct., og Danmarks Statistik skrev i år 2004, at der var 8,2 pct. indvandrere i landet, og at de stod for ca. 12,4 pct. af den samlede kriminalitet.

Mange informationskilder

At det ikke kun er på min egen skole, dette foregår, men et problem i mange informationskilder kan ses på bl.a. leksikon.org - som er blevet anbefalet af DR1 som et godt, gratis alternativ til købeleksikonerne.

Her står bl.a., at to af Israels tidligere premiereministre er blandt verdens største terrorister. Til sammenligning bliver der ikke sendt et ondt ord efter Mao Zedong, som ellers har myrdet flere millioner civile kinesere og invaderet Tibet.

På Gyldendals store danske encyklopædi kunne man indtil for få år siden ikke læse om venstreekstremisme, men man kunne læse hele 37 linjer om højreekstremisme. Og listen med politiske prægninger af skolerelaterede kilder fortsætter videre imod det uendelige.

At skoleelever stoler på disse kilder, er der intet at sige til, men at undervisningsvæsenet ikke har været ude med riven for lang tid siden, både imod lærere, opslagsværker og skolebøger, er for mig et enormt mysterium. Måske endda også lidt bekymrende.