Sprogligt demokrati på nettet

Flere er med de nye muligheder på internettet og via sms aktive brugere af det danske sprog.

Den 21. februar er Unescos internationale modersmålsdag. Den dag fejrer vi verden over den sproglige mangfoldighed. Det gør vi, fordi sproget er vores vigtigste redskab til at bevare og udvikle vores håndgribelige og uhåndgribelige kulturarv.

Herhjemme har vi de seneste år set en opblomstring af sproglig mangfoldighed på internettet, hvor dansk bliver brugt i nye sammenhænge og på nye måder. De unge sprogbrugere er ofte i centrum, når vi taler om vigtigheden af at styrke det danske sprog.

I medierne og i folketingssalen fokuserer vi tit på, at det danske sprog er truet af et generelt interessetab - især blandt de yngre generationer. Vi oplever også, at dansk bliver udfordret af engelsk, og at dansk i den forbindelse lider et prestigetab. De såkaldte sociale medier som Facebook, Twitter og andre debatfora og sms får ofte skylden for at ødelægge vores fælles sprog.

Aktiv kommunikation

Mange frygter, at de virtuelle mødesteder bevirker, at engelsk sprogbrug vinder indpas, og at dansk med tiden kan blive udvisket som fælles reference herhjemme, fordi engelsk på mange måder er nettets modersmål.

Men hvad sker der egentlig, hvis vi vælger at vende spørgsmålet på hovedet? Kan man påstå, at nettet udvikler vores sproglige bevidsthed og dermed styrker det danske sprog?

I takt med at vi bliver mere aktive på nettet, stiger vores aktive brug af sproget. Sproget lever digitalt, og den enkeltes skriftlighed fylder mere.

Én til mange-kommunikationen, som vi kender fra de gamle medier som radio, tv og aviser, bygger på envejskommunikation, hvor professionelle taler til os. På nettet kommunikerer vi mere aktivt selv, når vi skriver på vores private blog, opdaterer vores status på Facebook eller sender ”tweets” ud i cyberspace.

Hver femte dansker skriver på en blog, hver tredje dansker har en profil på Facebook, og vi sender tilsammen flere end 10 milliarder sms'er herhjemme årligt. (Kilde: www.overskrift.dk, www.tdconline.dk og Danmarks Statistik.)

Leg med ordene

Den sproglige udvikling var - før internettet - primært styret af professionelle kommunikatører, men i dag er der altså sket en tydelig demokratisering af skriftsprogets udvikling.

Nettet og mobiltelefoner bliver brugt til at udvise stor sproglig kreativitet, og der er status i at skrive finurligt på nettet og lege med ordenes ellers så fasttømrede betydninger og sætningssammenhænge.

Den sproglige bevidsthed blandt nettets millioner af brugere viser sig tydeligt, når man søger på grupper på Facebook, hvori ordet sprog indgår. ”Vi, der kæmper for bibeholdelsen af sammensatte substantiver på dansk” er navnet på en gruppe med flere end 6.000 medlemmer. Det særlige ved gruppen er, at den primært består af unge mennesker, der tilkendegiver deres bekymring for det danske sprog og de mange unoder, der florerer, hvor ord unødvendigt deles i to.

På Facebook kan man også melde sig ind i ”Gruppen for afskaffelse af stumme p'er i vort sprog”, ”Bornholmsk er et fedt sprog” og ”Alle der elsker det jyske sprog”. Den sproglige sprudlen og kreative energi lever således i bedste velgående på de nye medieplatforme.

Sms-retskrivning

Men hvad med formerne? Går f. eks. retskrivningen fløjten, når sproget flyder ukontrolleret uden menneskelige korrekturlæsere eller maskinel autokorrektur? Dansk Sprognævn lancerer i begyndelsen af foråret Retskrivningsordbogen som ny applikation til mobiltelefonen. Med Retskrivningsordbogen på mobilen bliver det fortsat muligt at skrive korrekt dansk, også når man sidder i toget og lige skal sende en nyhed til sin blog eller Facebook-profil - og ikke kan huske, om det skrives tage eller tagge, når man sætter et navneskilt på en person i billedarkivet.

Initiativet er en del af en større kampagne, der vil blive lanceret senere på året, hvorved nævnet med en række initiativer vil sætte fokus på det danske sprog.