Der var engang et yndigt land

De monstrøse mølleprojekter i Thy og Kappel skal have ministeriel opbakning for at kunne gennemføres. I Thy begrundede den fhv. miljøminister, Troels Lund Poulsen (V) testprojektet med, at »det har været vigtigt, at placeringen berører så få mennesker som muligt«.

I Kappel, hvor der bor mange mennesker, begrundede den fhv. minister placeringen med, »at det er i samfundets interesse«. Hører Kappel-boerne ikke med til samfundet?

Projekterne rummer en løjerlig forskel: I modsætning til skovfældningen i Thy vil man i Kappel rejse skov i forsøgsområdets udkant - formodentlig for at gøre projektet mindre synligt for de stakkels sommerhusejere, der bliver naboer til megamøllerne.

En hjertesag

At det var en hjertesag for den fhv. minister, at møllerne berører så få mennesker som muligt, er usandt. Hans miljøcenter i Roskilde er i gang med at blåstemple Dongs (statens) enorme forsøgsprojekt i Kappel, hvor Dong vil gøre forsøg med havvindmøller af udenlandske fabrikat.

Er det ikke den danske vindmølleindustri, man påberåber sig at ville hjælpe?

Omkring konkurrenten Vattenfalls vindmølleprojektet på Lammefjorden udtaler Dongs vindchef, Frank Olsen, sig kritisk:

»Møller bør placeres hensigtsmæssigt såvel med hensyn til vindforhold som naboer for ikke at skade vindkraftens omdømme.«

Tilsyneladende gælder det kun for konkurrerende vindmølleaktører - for Dong har intet imod selv at placere møllerne i Kappel i et rodet mønster ude af skala med det øvrige landskab. Møllerne anskues i VVM-redegørelsen »som kraftværker i stedet for den traditionelle opfattelse af vindmøller«. Projektet kan kun kaldes grøn grådighed og vindmølleterror.

Der er mange enorme vindmølleprojekter i støbeskeen rundt omkring i kommunerne - så landets ”ynde” forsvinder til fordel for de kæmpestore, larmende vindmøller. Derfor har Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller i sin korte levetid fået over 30 grupper som medlemmer. Møllenaboerne frygter generne fra det uønskede naboskab.

Møllemonstre

Moderne møller er ikke mere 50 - men op til 250 meter høje. Hvis møllemonstrene overhovedet skal rejses på landjorden, er det nødvendigt, at de utilstrækkelige støj- og afstandskrav skærpes - ikke mindst pga. usikkerheden om den lavfrekvente støj fra møllerne.

Absurd nok var det den fhv. miljøminister, der gik forrest i bestræbelserne på at plastre landet til med kæmpevindmøller. Man vil styrke den grønne profil, reducere CO2-udledningen og bevare vindmøllearbejdspladserne. Når man opstiller kæmpemøllerne på land, skaber man en alvorlig miljøødelæggelse og forringer menneskers levevilkår.

Den danske natur tager skade, flora og fauna ødelægges. Antallet af arbejdspladser bliver ikke mindre af, at man opstiller møllerne til havs, snarere tværtimod.