Tyrkiets mangel på selvkritik

Konflikten mellem Tyrkiets hær og kurdere har hidtil kostet ca. 40.000 livet.

Til bekymring for Vesten er Tyrkiet for nyligt slået ind på en anden vej i dets udenrigspolitik, der tidligere var orienteret mod Europa.

Ankara har tilnærmet sig tidligere pariastater som Syrien og Iran. Til gengæld er forholdet til den tidligere militære allierede Israel anstrengt af flere grunde.

Dels den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogans gentagne kritik af Israel og dets fremfærd på Gaza. Dels det statslige tyrkiske tv's visning af en stærkt Israel-kritisk tv-serie. Heri ses israelske soldater, der koldblodigt skyder og dræber palæstinensiske børn.

En fremstilling, som har skabt furore i Israel. Ifølge israelerne ophidser den tyrkiske tv-serie til antisemitisme og må derfor stoppes. Det israelske udenrigsministerium har herefter givet den tyrkiske ambassadør i Israel en reprimande. Et skridt, som mange i Tyrkiet er uoverforstående overfor: »Vi viser jo blot kendsgerningerne, hvad brokker de sig over?«

Men som den tyrkiske journalist Mehmet Ali Birant har påpeget: Hvordan vil tyrkere selv reagere, hvis israelsk tv til gengæld laver en tv-serie om tyrkiske soldater i det primært kurdisk-beboede, sydøstlige Tyrkiet/Kurdistan? Her har konflikten mellem den tyrkiske hær og den kurdiske militante organisation PKK (Kurdistans Arbejderparti) hidtil kostet ca. 40.000 mennesker livet.

Israelsk tv-serie

Hvad nu, hvis israelsk tv producerer sådan en serie med udgangspunkt i Amnesty Internationals årsrapporter om Tyrkiet?

Hvordan vil Tyrkiet reagere, hvis den israelske tv-serie viser tyrkiske soldater skyde kurdiske unge, der demonstrerer til fordel for PKK?

Hvad nu, hvis vi ser tyrkiske soldater beordre deres hunde til at løbe efter den 11-årige pige Xezal Beru, der herefter forbløder på grund af bid fra hundene?

? Hvis vi ser tyrkisk politi affyre 13 skud mod den 12-årige dreng Ugur Kaymaz, fordi man »frygter, at han er en PKK-militant«?

Ukendte gerningsmænd

Tænk, hvis israelerne viser “ukendte gerningsmænd” med relationer til den tyrkiske stat lade 17.500 kurdiske intellektuelle, journalister og politikere forsvinde for senere at dukke op som mishandlede lig i Tigris-flodens blodrøde vand?

Forestil dig, at vi ser tyrkisk militær nedbrænde tusinder af kurdiske landsbyer, fordi beboerne angiveligt støtter PKK. Tænk, hvis israelerne viser os familiefaderen Nasir Ogut, der ikke når at komme ud af sit brændende hus og dør i flammerne med sine kone og seks børn?

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt i øvrigt Tyrkiet skyldig i en sag om landsbynedbrænding. Sidste år var Tyrkiet det land ved domstolen, der havde flest sager kørende imod sig.

Hvad hvis vi ser det Tyrkiet, der normalt kritiserer Europa for at være indvandrerfjendsk, nægte lægebehandling til 59-årige Nafize Gul, fordi hun ikke kan tyrkisk, men kun kurdisk?

Hvordan vil tyrkerne reagere, hvis israelerne tog til genmæle ved at lave en tv-serie, der viste tyrkiske soldater begå ovenstående ting?

Diplomatiske konflikter

Reaktionen ville formentlig være den samme som israelernes, nemlig vrede og diplomatiske protester.

Men for en fuldkommenheds skyld skal det dog også nævnes, at menneskerettighedsorganisationer som Amnesty også kritiserer den anden part i konflikten, nemlig PKK. De har selvfølgelig også krænket menneskerettighederne i konflikten, dog i langt mindre omfang end den tyrkiske stat.