Testcenter, koste hvad det vil

I et debatindlæg i JP 13/2 omhandlende opstilling af syv kæmpe testvindmøller i Østerild Plantage i Thy minimerer fhv. miljøminister Troels Lund Poulsen de negative konsekvenser i en sådan grad, at det virker direkte pinligt. Det følger i øvrigt op på en VVM-redegørelse, der mest har karakter af skønmaleri.

TLP fremhæver, at for hvert træ der fældes, bliver der plantet et nyt. Men det skovklima og de naturværdier, der er opbygget i en op til hundredårig storskov, kan på ingen måde erstattes af ny skovrejsning, der bortset fra 100 ha statsskov ved Thisted synes at bestå i tilskud til privat etablering af småskove.

Østerild-Korsø-Hjardemål Plantagekompleks, som måler 9,5 km i luftlinje fra nordvest til sydøst, overvælder den besøgende med et indtryk af stormægtighed og er måske det nærmeste, vi i Danmark kommer til egentlig ødemark.

I dette område findes nok landets bedste biotop for kronvildt. Store sammenhængende plantager omgivet af vidtstrakte kløvergræsmarker giver her Danmarks storvildt optimale levevilkår.

Som vildtbiolog og bosiddende i området har jeg gennem 20 år fulgt bestanden på tætteste hold, og jeg vil vurdere, at hvis man fjerner 800-1.200 ha sammenhængende skov centralt i dette område, vil det svare til en varig nedgang i bestanden på 160-240 krondyr. Og det er vel at mærke en bestand, der er kendt for at huse nogle af landets flotteste kronhjorte i fri natur.

I VVM-redegørelsen er konklusionen, at det kommende landskab - klithede - vil kunne huse en betydelig bestand.

Det er et postulat uden hold i virkeligheden.

Næsten naturgenopretning?

Ifølge TLP og VVM-redegørelsen er der nærmest tale om et naturgenopretningsprojekt, hvor plantage erstattes af den oprindelige natur i området - nemlig klithede.

Afdøde botanikprofessor Tyge W. Böcher mente imidlertid, at det var sandsynligt, at der langs den jyske vestkyst - før skovødelæggelsen - fandtes en tilstand, der minder om den, man i dag finder langs nordsiden af Tisvilde Plantage. (Danmarks Natur. Bind 7. Politikens forlag. 1970).

TLP hævder, at klithede er en truet naturtype. Der findes i dag 50.000 ha klithede i Danmark, så en forøgelse af dette areal med 1.000 ha gør nok ikke den store forskel. Den virkelige udfordring består i at stoppe den ustyrlige naturlige succession på de eksisterende klitheder.

At ryddet skov uden videre skulle omdanne sig til klithede med dennes karakterplanter, synes i høj grad at bygge på ønsketænkning.

Skulle TLP virkelig lade handling følge ord, ville det jo betyde, at alle klitplantager fra Skagen til Rømø skulle fældes og erstattes af klitheder.

Således at sammenligne naturværdier i forskellige naturtyper, her skov og klithede, er i øvrigt absurd. Hvad bliver det næste? At sammenligne naturværdierne i et fladvandet fjordområde med dem i et egekrat?

Til ovenstående skal så føjes det helt afgørende, nemlig møllernes støjforurening af tusindvis af ha og visuelle forurening af en hel landsdel.