Feminister på fejlkurs

En snæver og fordømmende seksualmoral er et tilbageskridt, ikke et fremskridt, for kvindesagen.

I år er 100-året for indstiftelsen af kvindernes internationale kampdag. I 1915 fik kvinderne valgret, og senere har vi opnået ligeløn og lige adgang til uddannelse. Selvom nogle nok vil hævde, at kvinder stadig er undertrykte, fordi der findes lønforskelle, forklares forskellene i dag snarere af de valg, kvinder træffer, end af kønsdiskrimination. På mange fronter har kvindekampen altså sejret - i hvert fald i Danmark.

Uden for landets grænser skorter det imidlertid ikke på eksempler på kvindeundertrykkelse. I mange mellemøstlige og afrikanske lande har kvinder ikke adgang til uddannelse eller arbejde, deres vidneudsagn tæller ikke på lige fod med mænds, og i nogle kulturer betragtes kvinder slet og ret som mænds ejendom. I lande som Nigeria, Sudan og Iran stener man kvinder til døde, hvis de dyrker sex uden for ægteskabet, og straffer dem med piskeslag, hvis de bærer bukser. Kønsadskillelse, social kontrol og tvangsægteskaber finder desværre også sted i nogle fundamentalistiske indvandrermiljøer i Danmark. Her ligger kvindekampens sande udfordring i det 21. århundrede.

Feministiske vildfarelser

Men desværre har kvindesagen i Danmark lukket øjnene for disse udfordringer. I stedet arbejder Dansk Kvindesamfund, 8. marts Initiativet og det meste af venstrefløjen for feministiske vildfarelser som kønskvoter i erhvervslivet, mistænkeliggørelse af pornografi og forbud mod købesex. En dagsorden, der i virkeligheden ringeagter kvinder ved ikke at tiltro dem evnen til at træffe deres egne valg.

Efter mange års kamp for en accept af kvinders lyst på lige fod med mænds er den offentlige debat på vej tilbage mod tidligere tiders mistænkeliggørelse af kvinders seksualitet. I en omfattende analyse af seksualmoral i 1990'erne og 2000'erne konstaterer sociolog Morten Wøldike således, at debatten i dag er præget af langt mere angst og fordømmelse end i 1990'erne.

I 1990'erne blev forskellige seksuelle udtryksformer betragtet afslappet og med nysgerrighed, hvorimod f.eks. analsex, gruppesex og pornografi langt oftere beskrives som uacceptabelt, undertrykkende og potentielt skadeligt i dag. Morten Wøldike taler decideret om en ”moralsk panik”, der er ude af trit med de faktuelle forhold.

Kvindekampens deroute kan på mange måder forstås i lyset af denne tendens til feministisk moralisme. Kvinder betragtes af venstrefløjen som særligt skrøbelige og i mindre grad end mænd i stand til at varetage deres eget seksualliv.

Fortsættes...