Regionerne misbruger deres position

Bent Hansen, formand for Danske Regioner, kommenterer 11/3 min kronik i JP 2/3 ”Sygehuse på markedsvilkår”. BH skriver, at regionerne ikke forsøger at begrænse de private sygehuses markedsandel - tværtimod. Jeg takker for kommentaren, men beklager manglen på bemærkninger om mine begrundelser.

BH siger, at privathospitalerne handler på markedsvilkår, og at det gælder om at købe bedst kvalitet billigst muligt. Det er den gammelkapitalistiske tro på, at alt er godt, når markedet overlades til de frie kræfter. Men ikke alt er godt, og der er gode grunde til, at vi har konkurrencemyndigheder til at forhindre misbrug af en dominerende stilling på markedet.

På hospitalsområdet bruger den dominerende aktør, regionerne, offentlige midler til at dække 97 pct. af markedet med gratis ydelser (hvilket er godt) og spiller de små konkurrenter, som deler de sidste 3 pct., ud mod hinanden på udvalgte områder. Derfor fungerer markedet ikke godt, og derfor har privathospitalerne ingen forhandlingsstyrke over for regionerne.

BH skriver, at »regionerne mener som køber af sundhedsydelser fra private hospitaler, at en rimelig pris er den laveste - og lavere, end hvad et offentligt hospital kan gøre det til«. Jeg skrev, at »det forekommer indlysende, at den rette metode er en objektiv beregning af referencetakster baseret på den mest effektive gruppe af sammenlignelige offentlige sygehuse - vel at mærke på samme markedsbestemte omkostninger, vilkår og regnskabsprincipper, som private hospitaler er underlagt«. Måske en beskeden forskel, men afgørende.

Jeg kritiserer ikke de offentlige sygehuse, og jeg ville vel i Bent Hansens sted handle på samme måde, hvis jeg måtte. Problemet er, at regionerne får lov til det. Undtagelsesvis kritiserede jeg Rigsrevisionens misvisende fremstilling. Offentlige midler bør ikke bruges til at lade pressede små hospitalers priser være normgivende for prisdannelsen.

Måske giver det større forståelse for privathospitalerne, hvis man forestiller sig, at Folketinget kræver, at offentlige hospitaler skal holde deres omkostninger inden for samme grænse som de mest pressede privathospitalers tilbud - på samme omkostningsgrundlag.

Det ligger mig fjernt at foreslå kravet stillet i praksis. Det ville være lige så urimeligt, som når det forlanges af de private.