Ligestilling og konkurrence

Som nyudnævnt ligestillingsminister kan jeg kun glæde mig over, at ”kampdagen” den 8. marts har udløst betydelig debat, også i JP's spalter.

Spændvidden i debatten fejler bestemt heller ikke noget. Glem nu ikke mændene, de mindre veluddannede kvinder og ikke mindst de voldsramte.

Lad det være sagt med det samme. I mit virke som minister vil jeg være ligestillingsminister for alle - uanset køn, etnicitet og uddannelsesmæssig baggrund. Udgangspunktet skal være, at alle skal have lige muligheder for at leve deres liv og forfølge deres ambitioner. Tilsvarende skal der naturligvis være lige løn for lige arbejde.

I Danmark er vi kommet langt med ligestilling. Særdeles langt. Men vi må også erkende, at der fortsat er udfordringer.

Mange kloge hoveder

Jeg har ikke som mål, at hverken 40 eller 50 pct. af topcheferne og bestyrelsesmedlemmerne i erhvervslivet skal være kvinder. Men det bekymrer mig, at der er så få, fordi det viser, at der er mange kloge hoveder, som vi ikke gør brug af.

Eller tag vort fastlåste uddannelsessystem, hvor få piger søger ind på kvantefysik, mens drengene holder sig væk fra pædagogstudierne. Eller tag universitetsområdet, hvor kvinderne for længst har udkonkurreret mændene på forelæsningsbænken, men stadig halter voldsomt efter foran katederet.

Skal vi gøre op med skævhederne, bliver vi nødt til at bryde med de gængse handlemåder og overbevisningen om, at tingene bare løser sig selv over tid. Det var præcist det, som ledelsen gjorde på Københavns Universitet (KU) sidste år, da jeg havde fornøjelsen af at være prorektor. Dybest set forholdt bestyrelsen sig bare til to tal: En kvindelig professorandel på 13,6 pct., og det faktum, at det kun er ved besættelsen af hver fjerde universitetsstilling, at der både er en mandlig og kvindelig ansøger.

Kort sagt: der sker åbenbart noget i selve ansøgningsprocessen, der gør, at kvinderne slet ikke søger. Og da kvinder og mænd - efter min opfattelse - er lige begavede, er det udtryk for et talentspild af dimensioner, hvor det langt fra er sikkert, at det er den mest kvalificerede, der løber med professoratet. For at øge konkurrencen vedtog bestyrelsen derfor en handleplan, der belønnede fakulteterne for at få de kvalificerede kvindelige ansøgere frem til bordet. Og det lykkedes. I perioden 2006/07 udgjorde kvinderne ca. 13 pct. af nyansatte professorer. I 2008/09 var andelen af nyansatte kvindelige professorer fordoblet, til ca. 28 pct.

Men bemærk to helt centrale pointer: For det første at initiativet blev igangsat for at styrke universitetet. Det var altså et offensivt tiltag i kampen om at være et førende universitet. For det andet har samtlige professorer, både mænd og kvinder, fået stillingen på deres kvalifikationer. Og der er ikke tale om, at kvalifikationskravene er blevet sænket.

Fortsættes...