”Filosoffernes volapyk”

”Filosoffernes volapyk” (”Tahafut al-falasifa”) er titlen på en bog skrevet af en af de største islamiske teologer, imam Muhammad al-Ghazali (1058-1111).

Da jeg forleden læste et interview med lektor Johanna Seibt fra Filosofi (UNIvers, Aarhus Universitet) om uddelingen af Global Dialogue-prisen, kom jeg spontant til at tænke på denne titel.

Ghazali er repræsentant for islamisk dogmatisme, og han har prøvet at eliminere filosofisk tankegang i den islamiske tradition. Han opfattes også i dag som inspirationskilde af islamister og er ansvarlig for den muslimske intellektuelle stagnation og mangel på dialog.

I bedre selskab

Jeg befinder mig i bedre selskab med hellenisten Ibn Rushd (Averroes: 1126-1198), som netop forstod faren ved Ghazalis antifilosofiske værk og selv skrev et svar i form af bogen ”Volapyk er volapyk” (”Tahafut al-Tahafut”).

En repræsentant for netop Ghazalis tænkning er Irans tidligere præsident Khatami, som var udset til at modtage Global Dialogue-prisen. Han finder udelukkende sandheden i religion og udelukker dialog med andre.

Uden at ville åbne den pinlige affære om Khatamis pris igen, vil jeg blot pointere, at Seibts argument om, at Khatami blev nomineret for sin forskning og formidling, simpelthen er ukorrekt.

Ikke alene indeholder Khatamis intellektuelle produktion ikke noget egentligt originalt, men derudover kunne Seibt heller ikke have ordentligt kendskab til hans værker.

De er skrevet på persisk, og kun få af dem er blevet oversat. Og mig bekendt er der kun én i den famøse komité med kendskab til persisk - en god ven af Khatami. Hvordan skulle man kunne give en stor pris, uden at have reelt kendskab til modtagerens værker?

Aarhus Universitet er ikke et fattigt universitet. Det har også eksperter i bl.a. civilisationer og iranske forhold, som kan læse, skrive og tale persisk, og som har kontor bare 200 m væk fra Filosofi.

Hvis Seibt og hendes medarbejdere har villet undgå at tale med deres egne kolleger lige her på AU, hvordan kan de så kvalificere sig til at give en pris for international dialog?

En ny slags volapyk

Vi skal alle være glade for, at Aarhus Universitet og Århus som by undgik en katastrofe, ved at Khatami ikke kom til Århus.

Det kunne have været til stor skade for vores universitets internationale renommé; en skade, det ville have taget lang tid at reparere.

Jeg er ikke den eneste på universitetet, som finder den okkulte konstruktion omkring den såkaldte ”globale dialog” mystisk, anti-sekulær og imod fri tænkning, og som frygter, at den kan forårsage andre ulykker i fremtiden. Altså en ny slags volapyk.