Fathi el-Abed er unfair i sin beskrivelse af Israel

Formanden for foreningen af palæstinensiske arabere i Danmark, Fathi el-Abed, har her i JP 11/3 opfordret mig til, at jeg forholder mig til den israelske dokumentarfilm ”To See if I'm Smiling”, som er blevet vist i dansk tv.

Det gør jeg gerne. Fathi el-Abed misbruger nemlig dokumentarfilmens eksempler på enkelte soldaters uretmæssige adfærd til at konstatere, at de israelske forsvarsstyrker generelt handler uetisk.

Det er ikke fair, for der er jo netop tale om afvigelser fra normen, og hvad Fathi el-Abed behændigt undgår at fortælle er, at episoder, som dem, der beskrives i filmen, netop kommer for dagens lys i Israel på grund af en fri presse og et uafhængigt retssystem, hvilket i den grad er uset i hele det øvrige Mellemøsten.

De israelske myndigheder efterforsker på helt åben vis enhver mistanke om uretmæssig adfærd. I de tilfælde, hvor der rent faktisk er hold i anklagerne, bliver de involverede soldater straffet, ofte med længere fængselsstraffe.

I skrivende stund har to israelske soldater netop modtaget straf for uretmæssigt at have tilbageholdt og visiteret en palæstinensisk dreng. Selvransagelsen og selverkendelsen, når der indimellem begås fejl og uretmæssige overgreb, er stor i Israel - såvel i regeringen som i medierne samt i Israels forsvarsstyrker.

I den seneste menneskerettighedsrapport fra FN anklages både Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas for alvorlige krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne. Disse overtrædelser er desværre mere reglen end undtagelsen i det palæstinensiske samfund, og der finder aldrig hverken selvransagelse, anklager eller domfældelser sted - ligesom de sjældent belyses i medierne. Fathi el-Abed er selvfølgelig også helt tavs om dette.