Kirke og skole bør skilles

Med en stemmeprocent ved menighedsrådsvalget i 2008 på 15,5 pct. og med vælgere og valgte med en typisk gennemsnitsalder over de 50 år må den danske folkekirke om føje år lade sig privatisere, for hvor er folket i kirken?

I samme ånd var det befriende at læse JP 12/3, hvor man forholdt sig til rimeligheden af et fortsat samarbejde mellem folkekirken og folkeskolen omkring konfirmationsforberedelsen.

Traditionelt ligger denne kirkelige undervisning begunstiget i helt afgørende skolerelevante undervisningstimer én dag om ugen de to første morgentimer, som derfor ikke kan besættes med mere samfundsrelevant og brugbart udviklende undervisning.

En privat sag

Man kan argumentere for, at når der tages hensyn til muslimer i folkeskolen i forbindelse med ramadanen, bør der også tages hensyn til den kristne konfirmationstradition, men i disse multireligiøse tider må forholdet til religion og konfirmation være noget helt privat, som om ønskeligt praktiseres i fritiden uden for skoletiden.

Et sådant udspil møder kun klynk fra folkekirkens repræsentanter, idet man typisk mener, at det kan komme til at knibe med interessen og engagementet. Konfirmationsforberedelsen vil i så tilfælde komme til at ligge efter normal skoletid og vil således hurtigt komme i konkurrence med fritidsjob og det store flor af fritidstilbud.

Er det et reelt problem, er det blot endnu et eksempel på folkekirkens standende krise. Det er nemlig svært at fastholde medlemmerne, som således også antalsmæssigt er faldet fra ca. 90 pct. af befolkningen til ca. 80 pct. over de seneste 20 år.

Et valg

I vort frie, liberale samfund kan det ikke være meningen, at man skal tigge og bede de unge om at blive konfirmeret eller bruge dyrebar undervisningstid på det. Er interessen så ringe, må også den bastion falde i vort samfund.

Som med så meget andet er tiderne for længst rendt fra denne tradition. Vi må væk fra formynderiet og det automatiske medlemskab. Vi må som borgere vælge til og fra og ikke forvente et både-og.

Vi har kristendomsundervisning og lære om fremmede religioner i folkeskolen på orienterende og ikke forkyndende plan. Det er helt o.k., for kristendommen er en del af vores kultur, men derudover skal kirken og skolen adskilles!

Hver ting til sin tid!