Offentliggjort 18.03.10 kl. 03:00
Kvinderne har en international kampdag, der 8. marts rundede de 100 år.
Kvinderne kæmper for en ligeløn, der, når man ser den efter i kortene, måske ikke er så ulige endda. Nej, mange kvinder tjener ikke så meget som deres mænd.
For mange er forskellen enkel: Kvinderne vælger at arbejde mindre, og bruger tiden med børnene. F.eks. arbejder en tredjedel af alle kvinder i det offentlige på deltid. Mændene arbejder mere, ikke for at komme væk fra hjemmet, men måske for at tjene penge, så de kan bygge gode reder til deres familier. Resultatet er naturligvis flere penge til mændene - men ikke altid talt i timer og opgjort i kvalifikationer.
Med en kampdag får kvinderne fokus på de ting, der skal arbejdes med de andre af årets 364 dage. Så godt for kvinderne og bliv endelig ved.
Det er fortsat en vigtig kamp og stop endelig ikke nu, men hold derimod fanen højt, så fokus ikke tabes hen ad vejen, og det hele pludselig er tabt igen. Men tiden er vist mere end moden til, at også mændene træder ind i kampen.
Statistisk set kommer mænd sig dårligere efter kriser, de dør tidligere end kvinderne, går sjældnere til læge, og får dermed ikke opdaget livstruende sygdomme i tide. Mændene har større selvmordsrate, får dårligere uddannelser og har sandsynlighed for større social deroute, hvis noget går galt.
I Danmark har mændene som udgangspunkt ret til to ugers barsel, som de fleste kan tage, uden at der bliver set skævt til dem.
Flere og flere tager mere, men for mange er der en vis skam forbundet med at bede om barsel over længere tid - eller endda kræve retten til at gå ned i løn for i stedet at være mere hjemme med deres børn.
At råbe højt som kvinder og få ret i, at alt ikke er, som det burde være, og at de faktisk skal have hjælp, kan virke som klynk. Og klynke, det vil mændene ikke. Det er ikke maskulint.
Faktum er, at pigerne stormer frem. F.eks. er ca. 65 pct. af de studerende på lægestudiet kvinder. Drengene bliver hægtet af i dag, og det sker allerede i folkeskolen. Den danske folkeskole er desværre med til at tabe en stor del af drengene og er med til utilsigtet at støtte den skæve udvikling.
Det har alvorlige konsekvenser for drengene, hvis ikke vi som samfund passer på. Der synes at være et vist tabu ved at tale om køn og ligestilling, når det kommer til mændene, men både mændene og samfundet som helhed må til at bryde tavsheden, ellers er der er en risiko for, at vi taber fremtidens mænd - og det er et tab, ikke alene for samfundet som bærende system for velfærden, men også for fremtidens kvinder og parforholdet.
Mændene har ikke en bh, de kan smide, men har ikke desto mindre meget at kæmpe for. Og der er ikke tale om en kamp mod kvinderne, et enten-eller, men derimod et både-og.
Annonce:



















