Verden venter på Israel

Situationen i den israelsk-palæstinensiske konflikt udvikler sig i negativ retning.

Det var, hvad vi i Udenrigspolitisk Nævn kunne konstatere under vores besøg i Mellemøsten i sidste uge.

Israels siddende regering, der er ledet af Benjamin Netanyahu og primært består af ultranationalister og religiøse fanatikere, ønsker ikke at indgå en reel fredsaftale med deres palæstinensiske naboer. En løsning på konflikten om det hellige land ville ellers kunne bidrage både til at gøre Israel til et fredeligt land, stabilisere regionen og tage luften ud af de politiske islamisters motivation for terrorisme.

Men i Mellemøstens politiske kalejdoskop fortaber den politiske debat sig ofte i detaljen på bekostning af helheden. Den nuværende situation giver heller ikke meget grund til optimisme på kort sigt. Det er ekstremisterne, der står stærkest både i Gaza, som Hamas kontrollerer, såvel som i den israelske regering.

Skarpt svar

Men på længere sigt er der grund til optimisme. Under Udenrigspolitisk Nævns besøg lykkedes det den israelske regering at ydmyge den amerikanske vice-præsident Joe Biden, da man efter hans ankomst til landet annoncerede en opførelse af 1.600 bosætterboliger i Østjerusalem, som i fremtiden skal blive Palæstinas hovedstad. Men vicepræsident Bidens efterfølgende skarpe kritik af bosættelserne giver håb om, at man fra amerikansk side vil lægge større pres på Israel fremover.

Udenrigspolitisk Nævns besøg hos det palæstinensiske selvstyres statsminister Salem Fayyad, udenrigsminister Riyad al-Maliki og planlægningsminister Samir 'Abdullah var en anden oplevelse, der giver grund til optimisme. Fayyad, al-Maliki og Abdullah er pragmatiske, fornuftige og parate til at indgå en fair og endelig fredsaftale med israelerne.

Israels største parti, Kadima, der nægtede at indgå i regering med landets højrefløj, har tidligere vist, at det er en mulig partner for fred. Det samme kan man desværre ikke sige om premierminister Netanyahus Likud-parti. Den eneste bæredygtige udvej på konflikten er en to-statsløsning, der tilgodeser Israels sikkerhedsbehov, samtidig med at borgerne i en palæstinensisk stat får mulighed for at leve et værdigt liv. Det kan fremme fred og forsoning mellem Israel og Palæstina - og dermed også sikre anerkendelse af staten Israel i den arabiske verden.

Den dag står det palæstinensiske selvstyre, EU og den amerikanske regering klar til at gøre sit for at få forhandlet en sådan fredsaftale på plads. Så mangler vi kun Israel. Som ven af Israel håber jeg inderligt, at de bliver klar.