Sats på design og arkitektur

Mens kunst har en plads i folkeskolen, kniber det med støtte til to af fremtidens kerneområder.

For nylig udkom publikationen ”Børn, rum og form - arkitektur og design for begyndere” udgivet af Børnekulturens Netværk, som er Kulturministeriets rådgivende organ for børnekultur. Konklusionerne er klare:

Børn skal tidligt tilegne sig forståelse for, hvordan design og arkitektur skabes, hvad der er historien bag og evne til at forholde sig til arkitekturens og designets indhold og kvalitet.

Børn og unge skal lære at forholde sig til arkitektur og design som en del af deres dagligdag. Formidlingen af arkitektur og design bør prioriteres lige så højt som formidlingen af andre kunstformer som for eksempel musik og billedkunst.

Arbejdet med arkitektur og design skal give børn og unge et grundlag for at arbejde innovativt og kreativt med deres omverden og derigennem være med til at styrke Danmark som innovativt og kreativt samfund.

Vi håber, at kulturminister Per Stig Møller vil bakke op om anbefalingerne og arbejde aktivt for at opfylde dem.

Men hvem skal betale?

En bred diskussion nødvendig

Vi vil som arkitekter og designere understrege, hvor vigtigt det er, at vi får en bred diskussion om, hvordan vi udløser Danmarks potentiale som kreativ nation. Er der vilje til handling bag ordene om massiv satsning på design og arkitektur? Vil og kan vi overhovedet tage kampen op med lande som Korea, Kina, Hongkong, Singapore og Taiwan?

Vi har i Danmark en designpolitik uden et eneste ord om børn, unge og den brede folkelige forståelse af design.

En af årsagerne til dette er manglende koordinering og bevillinger fra regeringen.

Mange arkitekter og designere vil gerne formidle deres fag i skoler og institutioner, men kan i dag ikke få lov til det via den succesfulde huskunstnerordning, hvor billedkunstnere kan rekvireres til f.eks. undervisning, og det er en skam.

Huskunstnerordningen bør også omfatte arkitekter og designere. Design er i dag på skoleskemaet i ét år med to lektioner som afløser for sløjd og håndarbejde som forsøg i folkeskolen, og lærerne savner efteruddannelse inden for området. Desuden er billedkunst i folkeskolen kun obligatorisk op til 5. klasse.

Med billedkunstundervisning i hele skoleforløbet ville arkitektur og design have endnu bedre betingelser for at nå bredere ud.

Internationalt investeres der årligt millioner i design-undervisning af børn og unge i erkendelse af, at fremtidens generationer skal kunne tænke ud af boksen og formgive.

I Finland har man en arkitekturskole for børn og unge.

I England investeres der store summer i at inddrage borgerne i regionale udviklingsprogrammer med design og arkitektur som omdrejningspunkt under overskriften DOTT, Designs of The Time.

Penge og uddannelse mangler

I Danmark baserer vi det hele på ildsjæle, der arbejder på trods af få midler og manglende central koordinering.

Der er ingen penge til efteruddannelse af lærere i design og arkitektur. Der er ingen midler til formidlings- eller udviklingsprojekter, idet arkitektur og design ikke er omfattet af Statens Kunstråds puljer.

Hvis vi vil have en fremtid med kreativitet, innovation og vækst og med en befolkning, der kan forstå den arkitektur og den designede virkelighed, der omgiver dem, er der ingen vej udenom:

Kulturminister Per Stig Møller skal sætte design og arkitektur på dagsordenen og tilvejebringe de nødvendige midler, og vi opfordrer ham til at begynde med de mindste - fremtidens vækstdynamoer for et kreativt Danmark.