En oberst med uddannelse, men ikke dannelse

I JP 7/3 udtaler oberst Lars R. Møller, tidligere hærchef for Hærens Produktionsdivision, bl.a. følgende: »I dag må vores krigsveteraner vente i behandlingssystemet på linje med gamle fru Jensen eller ham, der har røget så meget junk, at der er gået koldbrand i benet.«

Ja, kære hr. oberst. Dette er gamle fru Jensen, der skriver til dig.

Lad os først slå fast, at gamle fru Jensen her er modstander af krig. Men som mange i debatten her allerede har slået fast, er der ingen, der har tvunget disse unge mænd ud i krig. Hvorfor de gør det, er deres privatsag.

Gamle fru Jensen har ikke valgt at gå i krig. Hun har bare fået muskelsvind i arv. Det må siges at være uforskyldt, ikke? Der er også andre, f.eks. alle dem, som får skader på grund af trafikuheld. Mange har fået deres liv smadret.

Fru Jensen har trods handicap i hele sit voksne liv bidraget med skat til det danske samfund, og da hun så får brug for hjælp, synes hun, at hun har ret til den. Pligter og rettigheder skal da følges ad.

Hvorfor skal hun skubbes til side? Selvfølgelig skal hun da ikke det. I øvrigt gælder det alle med handicap.

At du blander misbrug som junk ind i det er uforståeligt. En oberstgrad må forudsætte en vis uddannelse, men dannelse har man glemt at give dig.

Det er sørgeligt at tænke på, at militæret har ledere med dit menneskesyn. Selvfølgelig skal de unge, sårede soldater have hjælp, men ikke på bekostning af andre grupper.

Danmark er et demokrati, men allerede nu bliver der gjort forskel på, hvem der skal have operation, og hvem der ikke skal. Arbejdsduelige kommer forrest i køen. Man kan synes, at det er rigtigt, og man kan synes det modsatte. Her i landet er der som bekendt ytringsfrihed. Dog kan nok de fleste forstå, at den arbejdsduelige del af befolkningen er den, som lige nu bidrager med skat til os alle.