Lægevagt eller sygeplejerskevagt?

Det at passe en telefon er ikke kun et spørgsmål om at klare en lægelig opgave.

Lægevagten skal laves om til en sygeplejerskevagt - i hvert fald hvis man fulgte de journalister, som laver deres egen tolkning på en rapport fra Dansk Sygehus Institut om den aktuelle lægevagt.

Historisk set var der for flere end 30 år siden to slags lægevagter: Den i de større byer og den ude på landet. I de større byer ringede man ofte til Falck, der sendte lægen på sygebesøg, og på landet var det enten lægen selv eller ægtefællen, hvis lægen allerede var på sygebesøg.

Der skete en centralisering med den amtslige lægevagts indførelse for knap 20 år siden. I Viborg Amt blev 33 natlægers opgave overgivet til blot en enkelt læge, som passede telefonen, og tre, der klarede konsultationer/besøg i hele amtet. Med den nye ordning fik man mulighed for en direkte lægelig telefonisk rådgivning. Det medførte et fald fra 32 pct. til 12 pct. i antallet af sygebesøg de første 10 år i ordningen, samtidig steg antallet af ydelser fra 29 pct. til 49 pct., hvor lægen kunne afslutte efter en telefonkonsultation.

I de nye regioner er der sket en yderligere centralisering, hvor ethvert besøg ofte udløser en lang transporttid - eller det modsatte, hvis patienten selv skal transportere sig til lægen.

Patienttilfredshed

Det er svært at udtale sig om kvaliteten af lægevagten - og det vil være lige så svært at udtale sig om kvaliteten, hvis rådgivningen blev overtaget af en sygeplejerske. For hvordan skal man kunne måle en kvalitetsforskel?

Normalt måler man i stedet for på patienttilfredsheden. I Københavns lægevagt kunne det tidligere påvises, at tilfredsheden er afhængig af patientens forventninger. Forventer man et besøg og kun får en konsultation, er man mere tilbøjelig til at være utilfreds. Det samme gælder, hvis man f.eks. forventer recept-medicin, og det ender med håndkøbsmedicin. Interessant nok er der flere utilfredse efter et sygebesøg i hjemmet. Begrundelsen herfor er for lang ventetid.

Københavnerundersøgelsen viste også, at 30-70 pct. af opkaldene medfører enten en konsultation eller et besøg. Jo mere erfaren lægen er, jo flere afsluttes efter en telefonisk rådgivning.

Det kunne blive interessant at se, hvordan denne fordeling ville se ud med sygeplejersker som visitatorer.

Det at passe en telefon er ikke kun et spørgsmål om at klare en lægelig opgave.

Der kan være mange følelser på spil. På et holdningsmøde i Viborg Amt gav lægerne således til kende, at deres beslutninger gøres besværlige, hvis man selv føler sig usikker, hvis patienten græder, har smerter eller vækker medlidenhed (bl.a. børn, gamle og flygtninge), ved aggressive patienter, eller hvis der trues med klager og/eller at gå til pressen. Ligeledes hvis lægen ved tidspres ikke føler, at der er tid til at skulle argumentere for en beslutning mod patientens forventninger.

En politisk prioritering

Skulle det komme til et valg om at lade sygeplejersken overtage dette arbejde, som ellers i Danmark kræver en femårig uddannelse som speciallæge i almen praksis, ville det blive interessant at høre, hvordan politikerne vil prioritere.

Skulle der være sygeplejersker til nye opgaver, kunne de fint anvendes i et samarbejde med lægerne om de mest besværlige konsultationer.