Naturen - og demokratiet - lider

En dag svinger en journalist ind på en landmands gårdplads for at spørge ham om, hvad han siger til, at hans ejendomme skal eksproprieres.

Journalisten har været til pressekonference med miljøministeren 30/9 2009 om planerne for testcentret for havvindmøller i Østerild. Den intetanende landmand får forståeligt nok et chok - og først senere på aftenen modtager han med taxa meddelelsen om, at slægtsgården skal nedlægges, og familien tvangsfjernes.

Og sådan har stilen været, lige siden ideen om testcentret med megamøllerne i fredskoven blev fostret. Resumé

Et halvt år - fra 30/3 til 30/9 2009 - er der en lukket proces i Thisted Byråd, undervejs med et hemmeligt møde mellem borgmester og miljøminister.

”Berørte lodsejere” er hele vejen igennem udelukkende mennesker, der bor i testområde og vindfelt. Ikke alle vi andre, som berøres af monsteranlægget visuelt, æstetisk og støjmæssigt i ”beskyttelseszonen”. Vi får ingen information, ingen breve om borgermøder, ingen VVM-redegørelse, intet lovforslag og heller ikke en invitation til et lukket møde 16/3.

Kun 19 dage - heraf 10 efterårsferiedage - blev afsat til at komme med indsigelser mod idéoplægget.

Fremlæggelsen af den mangelfulde VVM-redegørelse 8/1 2010 - dagen før borgermødet 9/1 om den. Den forefindes end ikke på Thisted Bibliotek. Ganske få havde nået at læse den. Den er på 221 sider.

Fremlæggelse af lovforslaget 10/2 og samme dag holdes der borgermøde om det. Ingen havde nået at læse lovforslag og bemærkninger til det.

Den ultrakorte høringsfrist for lovforslaget (frist 5/3 2010) på kun 23 dage, hvoraf to ligger i Danmarks vinterferieuger, 7 og 8.

Sammensmeltningen af to høringsperioder for både VVM-redgørelse og lovforslag, begge med frist 5/3 2010. Tyder det på, at høringsperioden for VVM-redegørelsen er en skinproces?

Lovforslaget anvender gældende regler for værditab i forbindelse med og afstandskrav omkring vindmøller. Men dette testanlæg er ikke et anlæg med normale produktionsmøller. Det er et monster-industrielt anlæg af usete dimensioner, som ikke kan sammenlignes med almindelige vindmøller.

Vi nægtes aktindsigt i Miljøministeriets undersøgelser vedr. screening af alternative placeringer. Vindmølleindustrien er i øvrigt ikke interesseret i placeringen i Østerild cf. rapporten ”Megavind 2008”.

Er dette en værdig og demokratisk proces?

Vil regeringen lægge navn til en så voldsom krænkelse af naturværdier og almindelige menneskers retsfølelse?

En dansk erhvervsmand siger det kort og præcist:

»Vindkraft er storkapital. Hvor storkapitalen er, bruges stålhandsken. Sådan er det...«