Støt ytringsfriheden

Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet opfordrer i fællesskab til afskaffelse af blasfemi- og racismeparagraffen i straffeloven.

Ytringsfriheden er selve fundamentet under det liberale demokrati. Alligevel kriminaliserer straffelovens § 140 og § 266b hhv. såkaldte blasfemiske og racistiske ytringer. Vi opfordrer Folketinget til at styrke ytringsfriheden ved at ophæve straffelovens § 140 og § 266b. Blasfemiparagraffen repræsenterer den værste arv fra tiden før oplysningen og grundloven, dengang staten undertrykte religionskritik og straffede alle, hvis opfattelse afveg fra statskirkens dogmer.

Kirkeordinansen fra 1537 påbød således streng religiøs censur. En kongelig reces fra 1569 - de såkaldte fremmedartikler - fastslog, at kongen skulle straffe gudsbespottere, og Danske Lov fra 1683 fastsatte en barbarisk dødsstraf for blasfemi.

Helt op i 1700-tallet blev danske borgere udsat for korporlige straffe for at spotte religionen. I dag er blasfemibestemmelsen ikke længere et undertrykkende redskab i den danske statsmagts hænder.

Pres på FN

Derimod presser et flertal af udemokratiske lande i FN, anført af de muslimske lande i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), på for at få såkaldt religionskrænkelse forbudt. Det betyder i praksis et forbud mod kritik af religion og vil dermed beskytte religioner frem for de mennesker, der bliver undertrykt i religionens navn.

Overtrædelsen af det islamiske forbud mod religiøst frafald kan i nogle af disse lande medføre, at man fratages almindelige borgerlige rettigheder, ligesom man kan blive idømt hårde straffe. Med forbuddet mod religionskrænkelse søger disse lande at legitimere deres undertrykkelse af ytrings-, religions- og samvittighedsfriheden og forhindre kritik af kvinders manglende rettigheder.

OIC-landene henviser ofte til vestlige blasfemibestemmelser, når de skal retfærdiggøre deres forsøg på at begrænse ytringsfriheden.

Et ubetinget onde

Ved at ophæve blasfemiparagraffen vil Danmark derfor både gøre op med en lov, der ikke hører hjemme i et frit samfund, og samtidig markere over for totalitære og fundamentalistiske regimer i FN, at vi modsætter os bestræbelserne på at frede tyranni i religionens navn.

Racisme er et ubetinget onde, og historien viser, hvor galt det kan gå, når racismen bliver institutionaliseret. Men vi tror ikke på, at man kan bekæmpe racistiske holdninger med straf.

Forud for vedtagelsen af racismeparagraffen i 1971 udtalte SF's Poul Dam følgende vise ord:

»Det er ikke vor stats opgave at foreskrive borgerne visse meninger eller fratage dem retten til at have visse andre meninger. Selv de tåbeligste anskuelser, selv de mest skadelige opfattelser har ret til at eksistere, og de har ret til at komme til udtryk?.?.?. det er udtryk for en primitiv moralistisk tankegang, at man kan bekæmpe alt, hvad der bør bekæmpes, ved at kriminalisere det.«

Man skal straffe handlinger, ikke holdninger.

Fortsættes...