Seneste leder
Seneste kronik
Seneste læserbrev

Skriv læserbrev

Du er velkommen til at sende et læserbrev til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Adressen er: debat@jp.dk

  • Kort sagt: Max. 60 ord.
  • Læserbreve: Max. 150 ord.
  • Debatindlæg: Max. 350 ord.
  • Midtpunkt: Max. 500 ord.
  • Kronikker: Max. 1.300 ord.

Skriv gerne kortere.

Alle indlæg skal forsynes med både navn og adresse. Send også gerne et portrætfoto som jpg-fil.

Vi bringer kun indlæg alene sendt til JP og beder dig skrive: "Kun for JP".

Vi forbeholder os ret til forkortelser.
Grøndalsvej 3
8260 Viby J

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Kontakt
anders.ovesen@jp.dk
Anders Ovesen

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten


Artikelarkiv


Tip     Print     RSS     Del    

Dansk landbrug ved en skillevej

Rune-Christoffer Dragsdahl, BA i antropologi, stud.scient.anth., Skt. Pauls Gade 3, København K

Offentliggjort 21.04.10  kl. 03:01 

En ensidig satsning på animalske fødevarer er at spille hasard med dansk landbrugs fremtid.

Jyllands-Postens artikelserie om landbruget afsluttes med en lederartikel (15/4), der påpeger, at erhvervet i årevis har manglet politisk opmærksomhed, og at »dansk landbrug står ved en skillevej«. Men hvad er det så for en skillevej?

Her peger både forskning og sund fornuft på især én ting: Der skal produceres færre animalske fødevarer - og flere vegetabilske. Og primært økologisk.

Inden svinebønderne får morgenkaffen galt i halsen, er det væsentligt at pointere, at denne alvorlige debat ikke må fordrejes af en forsimplet enten-eller diskussion om veganisme eller vegetarisme sat stejlt op over for røde bøffer og status quo. Det handler om færre animalske fødevarer - ikke om at nedlægge den animalske produktion.

En omlægning er ikke til at komme udenom. For de talrige kritikpunkter, krav og afgifter, som frustrerer og bebyrder dansk landbrug, er i høj grad relateret til det faktum, at der primært produceres husdyr og foderafgrøder. Der dyrkes alt for få vegetabilske afgrøder til mennesker.

Konflikter om vand

Tag f.eks. vandforbrug og vandforurening. Det 21. århundredes geopolitiske konflikter og kriser kommer især til at dreje sig om vand. Og ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation er husdyr verdens største kilde til vandforurening; produktionen af vegetabilier forurener ikke nær så meget. Lige så alvorligt er dog vandforbruget. Vi har alle lært at spare på vandet, når vi tager bad, børster tænder eller vasker tøj.

Men disse besparelser på i bedste fald et par hundrede liter vand er proportionsløse i forhold til kødproduktionens vandforbrug: At producere 1 kg oksekød kan således kræve op mod 100.000 liter vand, sammenlignet med cirka 1.000 liter vand for 1 kg korn. Det skyldes ene og alene, at dyr spiser mere mad, end de giver os. Igen er det netop det, at dyrene er dyr, der er selve problemets kerne.

Afhængig af sojafoder

Det samme gør sig gældende for afskovning og tab af biodiversitet: Fordi dyrene skal spise, kræver det større arealer landbrugsland at producere kød og mælk end vegetabilier.

Globalt er den danske produktion af svinekød afhængig af sojafoder fra Sydamerika, og derfor fældes regnskoven, hvorved vi også mister naturlige kilder til binding af CO2.

Og unikke dyre- og plantearter udryddes for bestandig. Herhjemme er det blandt andet storken, og nu også haren, der står for skud.

Eller hvad med antibiotikaresistensen, som koster et stigende antal danskere deres liv og førlighed? En væsentlig årsag er svineproduktionens forbrug af antibiotika, som kun benyttes, fordi dyrenes helbred er elendigt som følge af produktionsforholdene.

Antibiotika anvendes jo kun i yderst begrænset omfang, hvis svinene opdrættes i forhold til deres naturlige behov.

Men det ville kræve færre svin - og dermed mindre foderproduktion og øget produktion af vegetabilske fødevarer.

For mange dyr

Et landbrug med færre husdyr og flere vegetabilier ville gavne folkesundheden, mindske antibiotikaresistensen og risikoen for epidemier, mindske vandforureningen og vandforbruget samt bevare mere skov og biodiversitet.

Der er ikke tale om en afvikling af landbruget. Det handler heller ikke om, at vi skal være vegetarer på Femø-lejr, som Morten Messerschmidt ironisk har bemærket om køddebatten.

Nej, det drejer sig simpelthen om, at et landbrug med for mange husdyr og få vegetabilier aldrig bliver bæredygtigt.

At fortsætte den ensidige satsning på animalske fødevarer er at spille hasard med dansk landbrugs fremtid. At påstå det modsatte er at stikke danskerne blår i øjnene.


Ordet er dit
Skriv en kommentar [Regler]
tegn tilbage
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**


* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår


Annonce:


Seneste blogs
Af Kim Ege Møller
03.02.12 15:59
Erhverv Skal man tale i mobiltelefon, må man udenfor og finde en høj bakke. Skal man på nettet, sker det... Læs mere
Af Thomas Banke
03.02.12 15:32
Kommunalpolitik skal være meget mere end evindelige råb om penge. For længe har kommunerne... Læs mere
Af JP Redaktionen
03.02.12 12:52
Puls Lidt sportsinteresseret er man vel altid. Håndboldherrernes rutchetur i løbet af... Læs mere
Af Jens Jonatan Steen
03.02.12 12:12
Du har måske set dem i København? De mange skiltemænd der er repræsentanter for en helt ny type... Læs mere
Af Karsten Lauritzen
02.02.12 16:49
Som folketingsmedlem modtager man rigtig meget papir. Altså ekstremt meget. Helge Adam Møller har... Læs mere
Af Mikael Jalving
02.02.12 14:00
Laksefarvede Financial Times har den seneste måned diskuteret kapitalismens aktuelle krise,... Læs mere
Af Mrutyuanjai Mishra
01.02.12 23:32
Sverige er blevet rystet i sin grundvold af de mange drab, der sker i Malmø i øjeblikket. I går... Læs mere
Af Christel Schaldemose
01.02.12 15:41
"15% mindre sukker." Sådan kan der i fremtiden komme til at stå på kiks, kager og cola. Men... Læs mere
Af Claus Elholm
01.02.12 11:44
Hvorfor skal Danmark egentlig med i finanspagten? Det spørgsmål står stadig ubesvaret efter,... Læs mere
Af Christian Andersen
31.01.12 15:03
Puls Som ølkender har jeg et problem , som jeg tror, at jeg deler med andre kendere, fx sommelieren på... Læs mere
Seneste Ordet er dit

Dagens tegning
Folketingsmedlemmerne bliver beskyldt for være ferme til at mobbe hinanden.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/