Pressefriheden under pres

Pressefrihedsdagen markeres verden over i dag. JP/Politikens Hus A/S er sponsor for Unescos Verdenspressefrihedspris, og formanden for koncernens bestyrelse holder denne tale i Brisbane, Australien.

Hr. minister,

fr. generaldirektør,

Monica Gonzalez Mujica,

mine damer og herrer,

Tak for opfordringen til at støtte Unescos Verdenspressefrihedspris. Vi er meget beærede over henvendelsen. Unesco spiller en betydningsfuld rolle i mange lande.

Kære Monica: Til lykke! Du har udvist mod og arbejdet hårdt i meget lang tid. Du har i sandhed fortjent denne pris.

Desværre må en lang række redaktører og journalister sætte livet på spil hver dag, mens de blot passer deres arbejde. Selv i Danmark er der journalister, som må arbejde under beskyttelse. I den medievirksomhed, som jeg repræsenterer, bruger vi millioner af kroner hvert år på sikkerhedsforanstaltninger. Men ligesom Monica står vi fast. Vi tillader ikke, at onde kræfter dikterer, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan sige.

Ytringsfrihed/pressefrihed er en af hjørnestenene under selve det demokratiske samfund.


Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremsætte et par bemærkninger:

Det er en sørgelig kendsgerning, at antallet af injurielove vokser - selv i Europa, hvilket måske kommer som en overraskelse for mange. I nogle lande kan man blive straffet for at benægte Holocaust eller forbrydelser begået under kommunismen, men et frit samfund må finde sig i alle meningstilkendegivelser, ideologier, religioner osv.

Langt hen ad vejen er offentligheden bedre informeret end lovgiverne, især i lande med en stærk, uafhængig presse.

Det skal retfærdigvis siges, at en række europæiske lande har afkriminaliseret ærekrænkelser.


Der er imidlertid noget andet, der bringer skam over Europa, nemlig injurie-turisme i London. Økonomisk svage medier står i fare for at blive ruineret alene af sagsomkostningerne. Injurie-turisme er blevet en så indbringende forretning og en sådan trussel, at det afskrækker medierne fra at udføre deres arbejde og gøre deres pligt som en del af det demokratiske system.

Europa burde være et stjerneeksempel på ytringsfrihed.

Medierne presses kommercielt i øjeblikket af forskellige grunde. En af de udfordringer, de står overfor, er de massive krænkelser af den intellektuelle ejendomsret. Af en eller anden grund synes mange internetbrugere, at det er helt i orden at stjæle indholdet på websites. De tror, at det er lovligt. Det er det ikke.

For nogle uger siden afsagde den irske dommer Peter Charleton en kendelse, hvori han fremførte et stærkt forsvar for ophavsretshaveres rettigheder: »Internettet er blot et kommunikationsmiddel,« skrev han. »...Hverken i straffeloven eller i borgerlig ret er der noget, der lovliggør det, der ellers er ulovligt, blot fordi handlingen foretages på internettet.«


Kampen mod terrorisme er af allerstørste vigtighed, men hvis redskaberne i denne kamp er kontrol med den frie bevægelighed, registrering af hver eneste borgers færden, central registrering af politiske synspunkter, vaner og fritidsinteresser, er prisen forfærdelig.

I sit arbejde for en uafhængig og troværdig presse er Unescos Verdenspressefrihedspris en vigtig ledestjerne og inspirationskilde for alle, der pådrager sig en stor risiko ved at bruge deres ytringsfrihed.

Hvert år er uddelingen af denne pris en påmindelse til os alle om, at vi har pligt til at støtte disse modige mennesker, så de ikke skal kæmpe alene.

Tak!