S og SF er gået i luksusfælden

Oppositionen har en evne til at bruge de samme penge flere gange. Kommer den til magten, kan danskerne imødese en senere økonomisk genopretning, som vil gøre ondt.

TV3 har igennem en række udsendelser fulgt forskellige danskere, der er havnet i en luksusfælde, fordi deres indtægtsniveau ikke har været afstemt med deres månedlige udgifter, hvilket i stort set alle tilfældene fører til, at familierne nu må lægge deres økonomi dramatisk om, som ofte har store menneskelige konsekvenser for de berørte familier.

Når man iagttager oppositionens økonomiske politik, kan det konstateres, at der er store ligheder mellem de mennesker, der søger hjælp til deres private økonomiske situation, og oppositionens behov for hjælp.

Oppositionen har tydeligvis ikke opdaget, at Danmark har været trukket igennem en global økonomisk krise, der har efterladt en meget slunken statskasse.

S og SF fortsætter blot ukritisk med at udstede nye og dyre offentlige velfærdsløsninger, uden på nogen måde at forklare, hvor pengene skal komme fra.

Brugt flere gange

Senest foreslog SF på sit landsmøde, at der skulle være to undervisere på de første trin i folkeskolen.

Et forslag, der i sig selv vil koste 2,3 mia. kr. at indføre, hvilket blot er et eksempel på nogle af de dyre velfærdsløfter, der i øjeblikket afgives af oppositionen.

Når det kommer til at finansiere forslagene, opstår problemerne hurtigt, idet det ikke er usædvanligt, at S og SF bruger pengene mere end én gang. De forventede indtægter fra en højere cigaretafgift, der i oppositionens fælles udspil ”Fair forandring” er estimeret til at indbringe 900 mio. kr., er således allerede nu blevet anvendt til både at tilføre sundhedsområdet ekstra midler, finansiere de ekstra lærere og til et forslag om udvidet ret til rehabilitering.

Når man ser på sammenhængen mellem de foreslåede udgifter i ovenstående og den medgåede finansiering, kommer man ud med et minus på omkring 2,5 mia. kr.

Ikke tale om udsultning

Ét er, at oppositionen ikke har styr på de økonomiske konsekvenser af dens egen politik, men det bliver på ingen måde bedre, når de skal forsøge at udlægge regeringens økonomiske plan.

Den økonomiske saneringsplan, som regeringen har fremlagt, bliver udlagt som massive besparelser i den offentlige sektor på trods af, at der næste år afsættes præcis lige så mange penge som i år. De besparelser på 10 mia. kr., der er annonceret i 2012 og 2013, skal bruges til at hæve niveauet yderligere inden for sundhedsområdet og uddannelsesområdet. Når det samtidig kan konstateres, at det offentlige forbrug i 2010 udgør 28 pct. af BNP - et tal der aldrig har været højere - så er det simpelthen utroligt, at oppositionen vil være bekendt at tale om udsultning af den offentlige sektor.

Fortsættes...