Offentliggjort 19.05.10 kl. 03:01
Endnu en gang lader ”arbejderpartierne” deres vælgere i stikken.
Endelig kom Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti med deres længe ventede oplæg til en rød regerings økonomiske politik. Endelig fik vælgerne mulighed for at se de forslag til løsninger, som i lang tid har været hemmelige. Eller gjorde de? Oplægget er langt og med et ordvalg, der tydeligt viser, at det er skrevet af akademikere til akademikere.
Nogle eksempler:
Strukturelle, konjunktursituation, timeproduktiviteten, kapitalintensiteten, innovationsevnen, innovationsniveau, livstidsindkomsten, konjunkturindikatorer, stagneret, ledighedsrisiko, kickstarte, inkonsistente, beskæftigelsesniveau, realøkonomiske, fagøkonomisk, underfinansierede, konkurrencepres, vækstøkonomier, flexicurity, selskabsskattelettelsen, vækstdagsorden, eneretsbevillingen, perspektivrigt, lønsumsafgift, selskabsskattesatsen, energibevidste, høreproblemer, vækstfremmende, rammebetingelser, provenuneutral, erhvervsfremmesystemet, innovationsordninger, bureaukratisk, erhvervsfremmeindsatsen, innovations- og iværksætterområdet, innovationsbarriere, implementering, innovationspolitikker, styrkepositioner, velfærdsteknologi, innovationshøjde, infrastrukturprojekter, PSO-finansieres, energirenoveringer, ESCO-ordninger, pragmatisk, dogmatiske, infrastruktur, responstider, demonstrationsanlæg, udviklings- og demonstrationsprogram, vækstlaget, videnpiloter, konjunktursituationen, hjemmeservicelignende, marginaliserede, uddannelsesdækning, højhastighedsinternet, udkantskommission, reforminitiativer, trepartsforhandlingerne, overenskomstbærende, arbejdsmarkedsdeltagelse, arbejdstidstilrettelæggelsen, kompetencegivende, kompetencefonde, opkvalificering, kompetencegivende, sammentænkes, indekseres, tilbagetrækningsalderen, praktikpladsgaranti, AER-ordning, rådighedsforpligtelse, forebyggelsesfonden, outsourcing, overenskomstdækning, kommunaliseringen, kompetencegivende, uddannelsesmålsætningerne, beskæftigelsesvirkningen, beskæftigelseseffekten, Arbejdsmarkedskommissionens, uddannelsesretninger, incitamenter, fleksuddannelsen, kompetencebevis, uddannelseskontrakt, individualiseret, studie- eller erhvervskompetencegivende, opkvalificeringsforløb, CSR-bidrag (Corporate Social Responsibility-bidrag), erhvervsuddannelsesvejen, erhvervskompetencegivende, forsørgelsesniveau, globaliseringsaftalen, rehabilitering, omprioriteres, energirenoveringer, vedligeholdelsesindsats, afbureaukratiseringsindsats, fair benchmarking, erfaringsudveksling, arbejdskraftudfordringen, rekrutteringsudfordring, kommuneforhandlinger, forebyggelsesområdet, effektiviseringsgevinst, serviceforringelser, prisfremskrivning, udgiftsbehovet, tilkøbsydelser, behovsbestemte, konkurrencesituation, ressourceudnyttelse, udfordringsret, markedslignende, forskningsbaseret, servicebudget, ventelistegaranti, udgiftspolitiske, indsatsområde, aktivitetsbestemte, diagnosecentre, projektudvidelser, konkurrencefordel, medfinansiere, holdbarhedsudfordringen, arbejdsmarkedsreformer, bruttoforbedring, uddannelsesafvikling, forsigtighedsårsager, behandlingsgarantien, annonceringsudgifterne, energieffektivisering, forskningsbevillinger, budgetforbedring, produktivitetsgevinst, uspecificerede, holdbarhedsproblemet, eksplicit, konvergensprogram, konvergenskrav.
Et væld af ord, som ikke er dagligdags for de fleste, og som formentlig vil volde en del problemer blandt vælgere, der ”kun” har gået i den danske folkeskole, og derfor ikke har fået de særlige færdigheder, som kan erhverves på private skoler, og som visse af nutidens socialdemokrater værdsætter for deres egne børn. Endnu en gang lader ”arbejderpartierne” deres vælgere i stikken. Endnu en gang bliver det nødvendigt at få efteruddannet akademikerne, så de kan komme ned i øjenhøjde med den almindelige vælger og på det niveau forklare teksten.
Annonce:



















