Offentliggjort 25.05.10 kl. 03:01
Vedr. etablering af Nationalt Testcenter for vindmøller i Thy siger miljøminister Karen Ellemann 10/5: »Som jeg har sagt hele vejen igennem: Politikerne skal have en tryg fornemmelse, når de træffer denne vigtige beslutning. Derfor kører jeg en åben proces, hvor vi får alle sten vendt.«
By- og Landskabsstyrelsen samt miljøministeriet vurderer endda, at hensynet til at beskytte den politiske beslutningsproces vejer tungere end hensynets til offentlig aktindsigt.
Det er da en udmelding, der lægger op til mange spørgsmål.
Hvordan kan Folketingets partier, med undtagelse af Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance, være tilfreds med en bestilt VVM-rapport, der er sået så meget tvivl om?
Hvor omfattende bliver skovrydningen i området, når Vindmølleindustrien siger et og Risø/DTU noget andet? Hvor mange møller skal der stilles op ud over testmøllerne? Er størrelsesforholdet i visualiseringerne af møller i landskabet forskønnet i VVM-rapporten? Hvad med Orbicon, som har bidraget til VVM-rapporten med hensyn til påvirkninger af dyrelivet uden at have været i området?
Hvordan kan Miljøministeriet ekspropriere privat jord for bagefter at påberåbe sig retten til-/muligheden for at sælge jorden til private firmaer?
Med hvilken begrundelse kan miljøministeren afslå alle alternative placeringer og uvildige ekspers råd og vurderinger?
Kan mølleindustrien fortsat profilere sig grønt, hvis Østerild vælges som testområde med omfattende skovrydning samt et stort underskud i CO2-regnskabet? Er regeringens mål om en hurtig sagsbehandling vigtigere end naturen? Er det grunden til valget af det naturområde, som miljøministeren påstår, er det eneste sted i Danmark, der kan rumme syv testmøller?
Hvis placeringen af et testcenter i Østerild Klitplantage alligevel bliver vedtaget, må konklusionen være, at demokratiet har udspillet sin rolle.
Der er i stedet gennemført en skueproces, hvor miljøministeren - tilsyneladende dikteret af vindmølleindustrien - har gennemtrumfet projektet på bekostning af naturansvarlighed, tilliden til folkestyret og de demokratiske spilleregler.
Er private personers og uvildige eksperters skepsis ubegrundet? At der er konstateret en uskøn demokratisk proces, retfærdiggør ikke danmarkshistoriens største indgreb i naturen for at etablere et industrielt testcenter i fredskovsområde. Endda eventuelt med udenlandske møller på testpladserne.
Iflg. Vindmølleindustrien tager det i EU i gennemsnit 42 måneder at få en tilladelse til opsætning af vindmøller på land. Måske er det endnu en god grund til at revurdere miljøministerens ”åbne projekt” en ekstra gang, siden det absolut skal hastes igennem på under 12 måneder.
Annonce:



















