Lokalskolerne skal udvikles

Skolens rejsehold har anbefalet at lukke alle små skoler. Men det er det modsatte, der skal til. De mindre, lokale skoler skal gøres økonomisk rentable.

For nyligt anbefalede skolens rejsehold at lukke alle små skoler, fordi de ifølge rejseholdets leder, Jørgen Søndergaard, er »for dyre og for dårlige«.

Ved at lukke de mindre skoler forestiller man sig, at man blot kan flytte elever til større skoler, udvide klassekvotienterne, spare lærerressourcer og hæve kvaliteten ved hjælp af bedre linjefagsdækning.

Rejseholdet anbefaler også at gøre skolen mere rummelig ved at få elever fra specialklasser og specialskoler tilbage i folkeskolen - dermed mindskes udgifterne til dækning af specialbehov.

Med andre ord ønsker man både at hæve klassekvotienterne og rumme flere elever med vidtgående specialpædagogiske behov. For nylig blev ”årets lærer” udkåret på baggrund af hendes evne til at inkludere en meget krævende elev. Dette lod sig gøre, fordi der kun er 15 elever i hendes klasse. Omtrent samtidig kom det frem, at Finland - som synes at være det store forbillede - har en undervisningsassistent ansat i hver folkeskoleklasse.

Gode læringsmiljøer

Disse og andre erfaringer peger frem mod den samme pointe, nemlig at gode og inkluderende læringsmiljøer afhænger af elevtal og lærerressourcer. Rummelighed skabes ikke ved at skære i ressourcerne.

I tillæg til ovenstående anbefalinger om skolenedlæggelse og større inklusion pointerer rejseholdet, at strategien for folkeskolens fremtid bør være mere sammenhængende, således at den ikke ændrer kurs for hvert regeringsskifte.

Derfor er det meget overraskende, at rejseholdets egne anbefalinger er af så episodisk karakter, at ikke engang udgangspunktet synes at være sammenhængende. Rejseholdets forslag om skolenedlæggelser er ikke blot uigennemtænkt og i konflikt med forslaget om større rummelighed, det bygger også på en snæver og kortsigtet økonomisk model, hvor væsentlige - og for økonomien betydningsfulde - elementer overses.

Således er der eksempelvis ikke foretaget beregninger på, hvad skolenedlæggelser får af konsekvenser for lokalmiljøet, for den enkelte elevs trivsel og indlæring eller for kvaliteten af de tilbageblevne folkeskoler.

Netop kvalitet må være et centralt begreb i diskussionen om skolens fremtid. Imidlertid er kvalitet ikke lig med karaktergennemsnit eller bedste resultat i en ensidig test, men har derimod at gøre med, hvad der i en bred forstand er godt for såvel elever, forældre, lærere som for samfundet mere generelt. Derfor bør folkeskolerne ses i den kontekst, som de dagligt indgår i, dvs. et lokalmiljø med en særlig kultur og nogle særlige muligheder. At nedlægge alle små skoler indebærer, at lokalmiljøet - og udkantsdanmark - nedprioriteres, at elevernes trivsel tilsidesættes til fordel for en ensidig økonomisk tænkning, at rummelighed bliver en umulighed og ikke mindst, at ideen om en langsigtet løsning udelukkes, inden den påbegyndes.

Udvikling af mindre skoler

Som led i debatten om skolenedlæggelser bør der i stedet arbejdes med at udvikle de mindre skoler, således at de også flerdimensionelt vurderet bliver økonomisk rentable.

Konsekvenserne af at udvikle lokalskolerne - frem for at nedlægge - vil i langt højere grad være til at overskue, og i virkelighedens verden gives der mange økonomisk rentable udviklingsmuligheder.