Florian på gaden

Ask Svejstrup skriver i sit debatindlæg ”Hjemløs eller fattig?” i JP 23/6, at udenlandske hjemløses problem primært er fattigdom, og at de derfor ikke falder ind under den danske forståelse af hjemløshed, som omfatter komplekse sociale problemer i tillæg til manglen på bolig.

I vores daglige arbejde med hjemløse på gaden møder vi også de udlændinge, som Ask Svejstrup taler om. Men vi møder også nogle, som sandelig også har komplekse sociale problemer. Det er f.eks. 45-årige Florian fra Rumænien, der holder til på en af de større stationer i indre København. Her har han etableret sig en soveplads, som han selv betegner som sit hjem, men som den almene dansker nærmere vil betegne som en lille losseplads.

Helt nede ved skinnerne, hvor der sjældent kommer forbipasserende, har han samlet tæpper, pap, plastic osv., som fungerer som seng. Omkring ham ligger der affald. Masser af affald. Madrester, forskellig emballage, iturevet tøj, flasker og meget andet. Rotter og andre skadedyr er en uundgåelig gene, Florian er nødt til at leve med. Drømmen er at kunne forsørge sig selv på værdig vis, men dagene går med at samle flasker for at dække det akutte behov for mad.

Florian er én blandt mange, vi møder, som har mere end et fattigdoms- og boligproblem. Som oveni har misbrug og sociale og psykiske problemer. Og som ikke adskiller sig fra den danske forståelse af hjemløse og derfor har behov for samme særlige tilbud. Men fordi han kommer fra et andet land, har han ingen ret til hjælp.

Skulle vi ikke bare tage og få sendt Florian hjem? Sådan spørger mange. Tjo, men hvor er hjem for én, som har været hjemløs de sidste 22 år i hhv. Rumænien, Tyskland, Belgien, Holland og nu Danmark? Som ikke har familie, venner eller nogen form for tilhørsforhold til det land, som står på hans pas?