Universiteterne skal skabe værdier og vækst

Universitetet er som en maskine, mener kommentator Anders Raahauge i Jyllands-Posten 17/7. Det er en beskrivelse, som bestemt ikke kommer fra min mund.

Mit udgangspunkt er, at universiteterne både skal give os noget at leve af - og noget at leve for. De skal dels give os viden, som giver grobund for vækst, dels give os f.eks. kulturforståelse og referencer, som gør os i stand til at forstå os selv og verdenen omkring os bedre.

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at jeg ønsker, at uddannelserne i højere grad skal afspejle samfundets behov - ikke kun erhvervslivets. Hverken studerende eller samfundet kan være tjent med, at unge læser fem år for så ikke at kunne få job efterfølgende.

Behov for mange typer

Men samfundet har behov for mange typer kandidater, f.eks. til at modernisere den offentlige sektor, til at forestå undervisningen på gymnasier og universiteter og til at skabe vækst i det erhvervsliv, der finansierer vores velfærd.

Raahauge har ganske uret i, at jeg »vil lave alle universiteter om til handelsskoler«. Derimod vil jeg gerne, at kandidaterne opnår en øget tværfaglig forståelse uden at kompromittere fordybelsen, samt at de løbende - og ikke blot i slutningen af studierne - udfordres på, hvordan den nyerhvervede viden kan bruges. Samfundet er dynamisk. Det skal universitetet også være. Jeg er enig med Raahauge i, at danske universiteter er ”internationale”. Som jeg ser det, er der ingen vej uden om internationaliseringen.

Man kan vælge at føle sig ”truet” eller - som jeg foretrækker - at se mulighederne.

En hjælp for den studerende

Men skal vi omdanne globaliseringens muligheder til vækst for Danmark (økonomisk, kulturelt, m.v.), så skal vores kandidater hjælpes bedre til at læse et semester i udlandet.

”Tvang” er dog ikke et ord, som jeg som konservativ er begejstret for. Jeg har sagt, at udgangspunktet på relevante studier skal være et semester i udlandet. Ved at få indarbejdet udlandsophold i studieplanerne vil studerende fra studiestart kende til det, og en del af barriererne - ikke mindst de administrative - bliver mindre, når alle er forberedt på det. Og selvfølgelig har jeg stor forståelse for, hvis f.eks. nybagte forældre finder det uhensigtsmæssigt at skulle et semester til udlandet.

Universitetsverdenen er kompleks og sammensat. Her er sjældent tale om enten-eller. Jeg køber derfor ikke Raahauges maskine-terminologi. Den er simpelthen for ensporet.