Offentliggjort 30.07.10 kl. 03:01
I dag får tusindvis af danske unge et brev, der byder dem velkommen til universitetet - og de skal glæde sig til at begynde.
Universitetstiden vil vende op og ned på de kommende studerendes liv og være en utroligt spændende tid. Til gengæld kræver det engagement. Det duer ikke at sidde passivt og vente på, at årene går, så man kan få sit kandidatbevis. Hvis universitetstiden skal være en periode med stor personlig og faglig udvikling, kræver det, at man vil studiet, at man engagerer sig i studiet og stiller krav til studiet. Her kommer nogle bud på, hvordan man kan udnytte tiden på universitetet bedst muligt.
Studerende i dag står over for mange valg. Der er mange uddannelser at vælge imellem, og mængden af valgfrihed på studiet bliver stadig større, f.eks. i form af valgfag, udlandsophold og toning af kandidatuddannelsen. De mange valgmuligheder er med til at gøre universitetsuddannelserne unikke i forhold til kortere uddannelser. Som universitetsstuderende er man med til at definere, hvad man skal lære undervejs. Et af de helt grundlæggende valg, som nye studerende skal træffe, er, om de vil engagere sig i studiet, spille en aktiv rolle i at skabe et godt studiemiljø og tage deres studium seriøst.
Med valgfrihed på studiet følger et ansvar, som den studerende og universitetet skal løfte i fællesskab. Studerende skal guides og vejledes, så valgfriheden kan forvandles til et spændende og relevant uddannelsesforløb med en klar rød tråd. Valgene skal træffes på et oplyst grundlag, så diplomet på dagen, hvor studiet er afsluttet, afspejler en skarp faglig profil.
Universitetet har til opgave at levere forskningsbaseret undervisning. Men god forskning fører ikke automatisk til god undervisning. Universitetets forskere skal prioritere både undervisning og forskning og sikre, at den nyeste forskning formidles klart og sikkert til gavn for de studerende og dermed for samfundet.
Hvad angår karriereforløbet, må det siges, at udbuddet af universitetsuddannelser er bredt, og det kan være svært at sætte ord på, hvad enhver universitetsuddannelse kan bruges til på arbejdsmarkedet. Et fællestræk er dog de færdigheder, som kaldes akademiske kompetencer. Det gælder bl.a. det selvstændige arbejde, evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger og det at lære sig selv nyt. Kompetencer, der i høj grad er efterspurgte i dag.
De kompetencer er universiteternes styrke, men de kommer ikke af sig selv. Universitetsuddannelser forudsætter et stort engagement og drive fra studerende og undervisere. Derfor er det en helt ny verden, de studerende træder ind i. De skal være aktive i tilrettelæggelsen af deres uddannelse og har selv et medansvar for, at det færdige resultat kan anvendes i sidste ende.
At blive optaget på universitetet betyder kort fortalt, at de studerende bliver en del af et gensidigt forpligtende fællesskab. Det er op til de nye studerende at gribe mulighederne.
Annonce:



















