Egyptens vej til demokrati

Afstemninger om Egyptens forfatningsændring sendte et klart signal om, hvem der kan komme til magten i landet.

Den egyptiske befolkning har med et flertal på 77,2 pct. godkendt en række ændringer af den egyptiske forfatning, der muliggør, at et parlaments- og præsidentvalg kan finde sted så tidligt som i september og november.

Afstemningen, der var den første prøve på demokrati i Egypten efter Mubaraks fald, viste styrkeforholdet mellem de grupper, der kæmper om magten i landet. De unge liberale og kopterne, Egyptens kristne mindretal, stemte nej med argumentet om, at forfatningsændringerne var for små og processen forhastet.

Men selv om det var den spirende unge liberale klasse, der førte an i revolutionen, lykkedes det ikke at mobilisere mere end 4 mio. vælgere til et nej, svarende til 22,8 pct. af stemmerne. Det var derimod en sejr for Det Muslimske Broderskab og det tidligere regerende Nationale Demokratiske Parti, der begge advokerede for et ja.

De første skridt

Som dansk-egypter, der arbejder for Institut for Menneskerettigheder, var jeg i Kairo vidne til Egyptens første skridt mod demokrati.

Selv om jeg grundlæggende er optimistisk over for de seneste måneders hurtige forandringer, som nu efterfølges af en mere langsommelig proces mod et virkeligt demokrati, er der grund til bekymring. For ønsket om en hurtig demokratisk udvikling favoriserer Det Muslimske Broderskab og det tidligere Nationale Demokratiske Parti, da de ”nye” politiske grupperinger i Egypten ikke har den fornødne tid til at organisere sig.

Af de 4 mio., der stemte nej, var ca. 10 pct. koptere og 12,8 pct. unge liberale. Kopterne ønsker bl.a. at få fjernet artikel 2 fra forfatningen, som siger, at »Islam er statsreligion, arabisk er det officielle sprog, og den væsentligste kilde til lovgivning er islamisk retspraksis (sharia).«

Denne artikel var imidlertid ikke blandt dem, som stod for revision, og kopterne stemte derfor nej og frygter nu en forværring af de sekteriske spændinger i landet.

Den spirende liberale klasse stemte nej primært pga. af de juridiske og tekniske aspekter af ændringsforslagene og af forfatningsreformprocessen som helhed. Holdningen blandt de liberale er, at forfatningsændringerne er for små, og at den korte tidsplan frem til et parlaments- og præsidentvalg er problematisk. Tidsplanen betyder, at de nye partier, der dukker op i Egypten, efter årtiers undertrykkelse vil skulle kæmpe gevaldigt for at organisere sig i tide til at få succes ved valgene.

Flere grunde til ja

De 77,8 pct., der stemte ja, gjorde det af forskellige årsager. Nogle af dem ganske enkelt ud fra et ønske om stabilitet uden at overveje konsekvenserne af ændringerne. En anden grund understreges af de religiøse lederes valgkamp, der henviste til kopternes ønske om en forfatningsændring, der adskiller religion og stat, og heri ligger et stort problem. Langt de fleste af dem, der stemte ja i byer og landsbyer og i nogle boligområder i omegnen af Kairo, gjorde det for at sikre deres religion.

De nye partiers manglende organisering besværliggør deres muligheder for at føre en reel valgkamp, hvor deres budskaber trænger igennem.

Der er derfor behov for at styrke den almindelige egypters politiske bevidsthed og kapacitetsopbygge de nye politiske aktører, der er opstået i Egyptens demokratiske revolution.

Hvis vejen til demokrati ikke forhastes, så de nye politiske grupper i Egypten får tid og hjælp forud for et parlamentsvalg, kan Egyptens demokrati stille, men sikkert, blive til det, som så mange i Vesten ønsker og tror på.