Cepos' frihedspris gik til ”den tomme stol”

5/5 blev den verdenskendte cubanske filolog, blogger og systemkritiker Yoani Sánchez belønnet af den borgerlig-liberale tænketank Cepos for sin indsats med en pris på 300.000 kr.

Forkæmpere for menneskerettigheder, folketingsmedlemmer, den internationale presse og prominente eksilcubanere var alle til stede ved arrangementet.

Men én manglede - nemlig dagens hovedperson Yoani Sánchez.

Via sin blog har Yoani åbnet et vindue til livet på Cuba og dets brutale virkelighed med fattigdom, vold og ikke mindst overgreb på basale menneskerettigheder. Hun lever i en verden, hvor almindelige borgere ikke kan invitere deres venner hjem på drinks eller holde nogen former for møder af frygt for repressalier fra myndighederne.

Hun lever i et land, hvor myndighederne bruger embargoen (handelsbegrænsninger fra USA) som propaganda og undskyldning for at forbedre forholdene. Og ikke mindst lever hun i et land, hvor retten til at ytre sig negligeres og straffes. Et land, hvor skylden for elendighederne påføres eksterne fjender i stedet for at rette blikket mod den virkelige kilde - nemlig det diktatur, der i 52 år har regeret landet med jerngreb og uhørt magtbegær.

Yoani insisterer trods store personlige omkostninger og risiko på at få sin stemme hørt og berette om forholdene på Cuba. Hendes kamp mod et diktatur, der systematisk undertrykker ytringsfriheden, har da også både ført til overfald og kidnapning foretaget af myndighedernes sikkerhedsagenter. Og det har ført til, at Yoani nu fastholdes i et enormt fængsel - nemlig øen Cuba - og forbydes at rejse ud af landet for at modtage Cepos' frihedspris.

Masser af priser

Hendes elegante kritik af den totalitære stat gav hende i 2008 ”the Ortega y Gasset”-pris i journalistik, i 2009 ”the Maria Moors Cabot”-pris og resulterede i, at hun har optrådt i Time Magazines liste over de ”100 Most Influential People in the World”. Og i 2010 blev hun kåret af the International Press Institute som ”the World Press Freedom Hero”.

Jeg var selv i Holland i januar 2011, da dronning Beatrix skulle overrække Yoani Sánchez ”Claus Award”-prisen for hendes indsats som rollemodel i anvendelsen af sociale medier og netværksteknologier; men igen - Yoani Sánchez manglede. Hun havde heller ikke dér fået udrejsetilladelse.

Cuba er et sted, hvor du ikke kan eje dit eget hjem, hvor du ikke kan flytte uden tilladelse fra myndighederne, hvor den personlige ejendomsret ikke eksisterer, hvor du ikke må skifte job uden tilladelse, og mest forfærdeligt - hvor du ikke må forlade landet uden myndighedernes godkendelse. Jeg trækker altid linjen mellem frie og ikke frie verdener ud fra, om du kan stemme med dine fødder og komme ud.

Cepos tjener friheden

Men de, som forsøger i Cuba, ender oftest druknet efter mange dage på en tømmerflåde i havet.

Årsagen, til at Castro-brødrene stadig kan fungere som fængselsvagter for mere end otte millioner mennesker og som ejere af alt på øen, er, at demokratiske lande som bl.a. Spanien, Argentina, Brasilien, Norge, Frankrig og Italien behandler Cuba som et medlem af ”den glade familie”, som samarbejdspartner og som ven, i stedet for at behandle de cubanske ledere, som de behandler andre kriminelle, der leder Nordkorea, Burma og Sudan.

Cubas totalitarisme ville ikke overleve uden den nuværende støtte fra verdens demokratier. Men hvis de selv samme regeringer i stedet gav deres støtte til de uafhængige stemmer som bl.a. Yaoni Sánchez, så ville Cuba være på rette vej fra trældommen til friheden.

Indtil det sker, må vi nøjes med, at civile organisationer som Cepos gennem priser og kåringer tjener friheden og tænder et lille lys i mørket.