Kom ind i kampen

Finanssektorens skytsengle folder sig for alvor ud i disse dage.

Alle sejl bliver sat til for at undgå dansk opbakning til en europæisk skat på finansielle transaktioner. Med to dobbeltopslag i Børsen, anklager om, at bankerne bliver gjort til syndebukke, og dommedagsscenarier fra Cepos kan man fornemme panikken brede sig. Men det er på tide at rejse debatten om bank- og finanssektorens bidrag til genopretningen og fremtidssikringen af vores økonomi.

Desværre har politikerne ikke endnu turdet tage magten tilbage fra de skingre fortalere for frihjul til finans- og bankverdenen. Det er problematisk. Bankerne har et stort medansvar for krisen og bliver stadig behandlet for lempeligt. Da det gik godt, fik aktionærerne overskuddet, men nu, da der er krise, skal skatteyderne betale underskuddene.

Finanssektoren er blevet forkælet med dereguleringer og liberaliseringer i de seneste 30 år, og grådigheden er vokset. Så ud over en mikroskat på finansielle transaktioner er der brug for at få normaliseret løn- og aflønningsvilkår i sektoren. Det er undergravende og skadeligt for samfundet, at det er mere attraktivt at være pengeflytter end f.eks. nanoingeniør.

Den nuværende modstand mod en finansskat i EU - eller en Robin Hood-skat, som den også er blevet døbt - bindes op på en frygt for tab af arbejdspladser. Al ære og respekt for det hensyn. Jobskabelse skal afgjort være øverst på regeringens to do-liste. Og jeg forstår godt nogle af bekymringerne for kommissionens nuværende model.

Forbedringer på vej

Men heldigvis er der også en forbedring af designet af skatten på vej. Et forbedret forslag, hvor afgiften forhåbentlig ikke pålægges handel foretaget et bestemt sted, men handel med værdipapirer med ophav i et bestemt land. Det vil mindske risikoen for kapitalflugt og jobtab markant.

Investeringer i f.eks. aktier i europæiske virksomheder vil ikke standse, fordi man indfører en mikroafgift i EU. En opfordring til det danske EU-formandskab er derfor at gå offensivt ind i debatten om designet af skatten.

Mantraet om, at alle skal bidrage, klinger nemlig lidt hult, hvis det betyder alle undtagen finans- og bankverdenen. En finansskat på europæisk plan sikrer ikke kun øgede indtægter, der f.eks. kan bruges på at afhjælpe gældskrisen og igangsætte grønne vækst- og beskæftigelsesinitiativer. Den vil også påvirke incitamentsstrukturen på finansmarkederne til gavn for langsigtede investeringer i realøkonomien og på bekostning af de spekulative hurtige handler.

Netop at mindske spekulation i lynhurtige kursspring og dæmpe store udsving på finansmarkederne er nødvendigt for at forebygge nye kriser. Vi har brug for holdbar vækst i realøkonomien. Ikke for nye, gældsfinansierede bobler.

Som Lars Pehrson fra Merkur Andelskasse også har fremført, er det nødvendigt, at finansielle serviceudbydere i fremtiden fokuserer på behovene i den virkelige økonomi frem for på spekulation og handler med finansielle instrumenter, der ikke skaber samfundsværdi.

Bankerne har et stort medansvar for krisen og bliver stadig behandlet for lempeligt. Da det gik godt, fik aktionærerne overskuddet, men nu, da der er krise, skal skatteyderne betale underskuddene.