Velfærden har for alvor bidt sig fast

Resultatet af kommunalvalget er, at det er de to partier, der har slået stærkest på retten til velfærd, som også kan mønstre den største fremgang.

Socialistisk Folkeparti er det ene. Dansk Folkeparti det andet.

At SF nu står som kommunalvalgets store sejrherre, er et markant signal om, hvilke forventninger borgerne har til velfærdsdanmark. For få år siden kunne man spøge med, at det kostede det offentlige en mia. kroner, hver gang Villy Søvndal åbnede munden. Nu er det alvor, og det vil snart vise sig, at SF's fremgang kan blive et dyrt bekendtskab for ikke alene den kommunale økonomi, men også for statskassen.

Det er på kommunalt plan, at de mange løfter om velfærd skal veksles til konkrete handlinger. Men snart vil virkeligheden gå op for de mange nyvalgte SF'ere. Man kan ikke få al den velfærd, man peger på, og så er vejen til at bede om flere penge på Christiansborg kort.

Mens Villy Søvndal festede på Karrierebar, rakte Frank Jensen den knyttede næve i vejret ved socialdemokraternes valgfest i Pumpehuset. Med ham som overborgmester og Nicolai Wammen som borgmester på et solidt grundlag i Århus, står venstrefløjen i Socialdemokratiet på to markante platforme, som de nok skal forstå at udnytte landspolitisk til at presse Helle Thorning-Schmidt til at udstede endnu flere velfærdsrettigheder til borgerne.

Kommunalvalget 2009 står til at blive Dansk Folkepartis store gennembrud på lokalt plan. Pia Kjærsgaards ugebrev viser retningen, når hun skriver, at "det er i kommunerne, det bliver besluttet, om pengene skal bruges på velfærd eller på dyre prestigeprojekter. Så det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der sidder i landets kommunalbestyrelser eller i regionsrådene, der skal sikre et velfungerende sundhedsvæsen."

Resultatet kalder på selvransagelse hos de radikale. Selv om en smilende radikal i Århus forsøgte at forklare nedgangen som tegn på fremgang, så kan det ikke skjule, at partiets nedtur ikke kun er et landspolitisk, men også et lokalt fænomen.

Da det relativt tidligt på aftenen stod klart, at den blå bloks fremgang i procenter var ganske pæn, forstummede venstrefløjens tale om at sammenligne kommunalvalget med midtvejsvalg. Kommunalvalg har sin egen logik, og at gøre det til et valg per stedfortræder og udlægge det, som om vælgerne indirekte har taget stilling til, hvem de vil have som statsminister, er ukorrekt.

Erfaringen viser, at valget til Folketinget kan give et helt andet resultat.