Vi spiller hasard med forskningen

Vigtige informationer om danskerne smides ud til skade for bl.a. den medicinske forskning.

I kælderen under Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet ligger en uvurderlig skat - 75.000 papkort med oplysninger om graviditet, fødsel og trivsel i det første leveår hos børn født i 1960'ernes København.

Københavns Kommune ville destruere dem, men de blev ved en tilfældighed reddet af en professor, som dermed gjorde det muligt at forske i betydningen af denne meget vigtige periode i et barns liv for dets senere sundhed og helbred.

I kælderens mørke formalinduftende gange, der giver associationer til DR's ”Forbrydelsen”, ligger et arkiv. Der er mørkt og støvet, lugter lidt hengemt, og papirbunker hober sig op i bugnende arkivskabe, på borde og i reoler.

Uanseelige, men betydningsfulde

På de øverste hylder står talrige brune kasser fyldt med papkort, der af størrelse og udseende er helt ens. De er ganske uanseelige, men rummer en sand guldgrube af information.

Hvert kort er omhyggeligt udfyldt af en sundhedsplejerske, hver gang hun har været på hjemmebesøg hos en familie i op til et år efter et barns fødsel. Sundhedsplejersken har skrevet oplysninger om graviditeten og fødslen (inkl. fødselsvægt), barnets trivsel bl.a. udvikling i vægt, amning, sygdomme, tandstatus og vaccinationer.

Der er også andre værdifulde oplysninger om f.eks. søskende, forældrenes arbejde, familiens økonomi og trivsel, antal soveværelser, og om der var fugt i boligen.

75.000 kort

I alt blev der fra sidst i 1950'erne til sidst i 1960'erne udfyldt cirka 75.000 kort, og de rummer uvurderlige oplysninger om et meget vigtigt tidsvindue i et barns udvikling. Flere og flere undersøgelser peger nemlig på, at fostertilværelsen og den tidlige barndom er af stor betydning for vores senere helbred og sundhed.

Den engelske forsker D.J.P. Barker har fremsat en hypotese om, at vores fødselsvægt og vægtøgning i det første leveår bestemmer vores risiko for senere at få hjertekarsygdomme. Det betyder, at børn, der er små ved fødslen, men tager meget på i det første leveår, har øget risiko for at få for højt blodtryk og hjertekarsygdomme senere i livet.

Barkers undersøgelser har dog savnet vægtige, konkrete og systematiske oplysninger om det første leveår - netop dem, der findes på disse papkort, og som gør det muligt at finde frem til disse børn, der nu er i 40-50-årsalderen.

Ved at sammenkoble oplysningerne på papkortene med nationale registre kan forskerne få oplysninger om, hvorvidt personerne har været indlagt og i givet fald for hvad. Derudover vil det være muligt at kontakte personerne og spørge dem om eventuelle sygdomme samt at indkalde dem til en undersøgelse.

Der er allerede gennemført en pilotundersøgelse, hvor mere end 5.000 kort er gennemgået. I denne gruppe var det umiddelbart muligt at finde mere end 80 pct. af de børn, der optrådte i skolelægejournalerne for Københavns Kommune i perioden.

Historien om, hvordan kortene endte i en kælder på Fyn, er gået i glemmebogen. Rygterne vil dog vide, at Københavns Kommune ville destruere kortene i 1970'erne, men at den snarrådige professor Hauge ved Odense Universitet tilbød at opbevare dem, og kun derved blev de gemt til gavn for eftertidens forskning.

Fortsættes...