Seneste leder
Seneste kronik
Seneste læserbrev

Skriv læserbrev

Du er velkommen til at sende et læserbrev til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Adressen er: debat@jp.dk

  • Kort sagt: Max. 60 ord.
  • Læserbreve: Max. 150 ord.
  • Debatindlæg: Max. 350 ord.
  • Midtpunkt: Max. 500 ord.
  • Kronikker: Max. 1.300 ord.

Skriv gerne kortere.

Alle indlæg skal forsynes med både navn og adresse. Send også gerne et portrætfoto som jpg-fil.

Vi bringer kun indlæg alene sendt til JP og beder dig skrive: "Kun for JP".

Vi forbeholder os ret til forkortelser.
Grøndalsvej 3
8260 Viby J

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Kontakt
Eric.jonsen@jp.dk
Eric Johnsen

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten


Artikelarkiv


Tip     Print     RSS     Del    

Islamforskning

Af  Hans Hauge, lektor, dr. phil. på Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Offentliggjort 30.01.10  kl. 03:00 

Regeringen burde nedsætte en kommission, der skulle se lidt på, hvad ”islam-forskning” er for noget, hvorfor der bliver mere af den, og hvilke politiske holdninger islamforskerne har.

Vi hører undertiden om, at der tales for meget om islam. Det kan være sandt, men jo mere vi taler, des flere islamforskere ansættes på universiteterne, og når de først er ansat, vil der blive talt og skrevet endnu mere om islam. De skal jo producere mindst tre artikler om året om islam plus en bog hvert andet år. Der foregår derfor en stor statslig finansieret islamproduktion.

A. S. Madsen var vist den første danske muslim. Han var præstesøn, og hans far havde været aktiv i arabermissionen. Jo, vi har haft missionærer i Aden og Bahrain. Ude missionshusene blev der ofte holdt foredrag om muslimer, skønt de endnu hed muhammedanere. Alle disse damer i ydremissionskredse var amatørislamforskere.

Madsen oversatte Koranen for første gang i 1956. Hans søster var gift med den højkirkelige præst Børge Riisgaard, så der er nok blevet diskuteret, når de var sammen. Madsen var vel også en slags islamforsker. Kontakten med den arabiske verden voksede. Vi havde tropper i Gaza. Der blev lavet en film, ”Soldaterkammerater på vagt”, 1960. Billedet af egypterne i den var ikke helt uden fordomme, men vi havde nu da fået et slags billede af araberne.

Der har naturligvis længe været ansat forskere med speciale i den arabiske verden. Arabister kaldet. Der var f.eks. S. K. Sørensen med bogen ”Araberne” fra 1888. En tankevækkende passage lyder: ”Den Adskillelse, som Kristendommen forsøgte at indføre i Modsætning til Hedenskabets Sammenblanding af Kirke og Stat, er der ikke Spor af” - i Koranen eller islam. Men Sørensen generaliserede nok, for nu fortæller danske teologer os, at også kristendommen sammenblander religion og politik.

Jeg har ofte haft fornøjelse af Henny Harald Hansens lille bog, ”Islam” fra 1964. Hun skrev om vanskelighederne ved afskaffelse af sløret. Mullaherne i Iran modarbejder ethvert forsøg på ændringer af kvindens dragt, skrev hun.

Den er underligt nok ikke nævnt i Jørgen Bæk Simonsens ”Hvad er islam” fra 2006. På det tidspunkt var islamforskningen ved at blive en hel industri. Bogen er helt ukritisk. Den skriver om Koranen på en måde, der ville være utænkelig inden for teologien. Simonsen siger om Koranen, hvad en mormon ville sige om Mormons bog. F.eks. får vi at vide, at Koranen blev åbenbaret på arabisk. Vel gjorde den da ej. Den blev ikke åbenbaret, ligeså lidt som Simonsens bog er åbenbaret på dansk. Dernæst gør Simonsen det arabiske sprog næsten uoversætteligt. Det er det heller ikke.

Koranen er forfattet af en lang række mennesker og sat sammen af mange slags tekster. Meget er skrevet af efter Det gamle Testamente. Hvorfor mon ikke denne islamforsker har leveret en historisk-kritisk læsning af Koranen? Han har en yderst banal ide om, at islam hele tiden nyfortolkes, og at den derfor på en måde slet ikke findes. Den er kun en ”ramme”. Og rammen forbliver åbenbart den samme.

Han afslutter: det er muslimerne, der må definere islam. Hvad skal islamforskeren så gøre - ”følge med”. Nej da. Han skal afsløre. Videnskab er at gå imod. Men det tør islamforskerne ikke, for så bliver de ikke professorer. Jo, lad os få noget forskning i islamforskningen.


Ordet er dit
Skriv en kommentar [Regler]
tegn tilbage
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**


* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår


Annonce:


Seneste blogs
Af Ann C. Schødt
23.05.12 10:11
Erhverv Er du også en af dem der frygter at blive afsløret, selv om - eller netop når - du har succes?... Læs mere
Af Rune Selsing
22.05.12 22:46
Kultur Vores allesammens apparatchik af en undervisningsminister har benyttet kritikken af... Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.05.12 19:26
Nedenstående er et sammendrag af de vigtigste pointer i min bog Indvandringens pris. På vej mod... Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
22.05.12 17:58
Det er mildest talt et nedsættende syn John Halse har på børnene og offentligheden, når han... Læs mere
Af Søren Espersen
22.05.12 14:01
Nu har Özlem Cecic fra regeringspartiet SF så indledt sit årlige, trættende stunt,... Læs mere
Af Jens Balle
22.05.12 12:56
Erhverv I fredags blev Facebook noteret på børsen for første gang. En hypet og mediedækket event, der... Læs mere
Af Nadia Lamlili
22.05.12 12:41
Aktuelt Latefa Ahrrare har ikke forandret sig. Gennem de sidste to uger, har hun været aktuel med sit nye... Læs mere
Af Christel Schaldemose
21.05.12 17:44
I fredags opfordrede AIDS-Fondet mig - og en række andre - til at bruge min blog på at sætte... Læs mere
Af Claus Elholm
21.05.12 10:48
Måske har Helle Thorning-Schmidt slet ikke klaret sig så skidt i sine første seks måneder som... Læs mere
Af Ib Christensen
21.05.12 09:45
Efter afslutningen af den kolde krig opstod der en epoke, hvor NATO eller - hvor NATO-landene var... Læs mere
Seneste Ordet er dit
Hvad mener du om rigmændenes initiativ?
Danske rigmænd blærer sig for at inspirere andre til at starte virksomhed. Hvad mener du?

Dagens tegning
Forud for trepartsforhandlingerne har fagbevægelsen skullet godkende regeringens oplæg til øget arbejdstid. Tegning: Niels Bo Bojesen

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/