Udsyn: Kristen bold

Aldrig har så mange spillere da korset sig som ved dette års fodbold-VM. Tidligere kunne fænomenet iagttages i ny og næ ved indskiftninger, men i Sydafrika i år korser utallige sig; og det med stor flid - ofte også når man forlader banen ved udskiftning eller ved scoringer, hvor der tit rettes et langt, taknemmeligt blik mod det høje.

Sågar i nederlagets stund så man en slidt og nedbøjet spiller gøre korsets tegn til trøst og opbyggelse.

Tyske og hollandske spillere er selvsagt ikke med på vognen, uden at det dog siger noget om deres eventuelle, private gudsforhold. Det er deltagerne fra de katolske lande, der i stadigt stigende grad plejer den skik; i nogen grad spillere fra Sydeuropa, i endnu højere dem fra Sydamerika og Afrika. Og det er opmuntrende at se, hvordan halvdelen af verdens fineste fodboldspillere blæser på det nye dogme, udstedt af de allerhøjeste Overnationale Domstole og af Europas koldeste politikere: At religion herefterdags er forvist fra det såkaldt offentlige rum, en bulle som er udstedt ene og alene af ængstelse over islams tiltagende synlighed på vore breddegrader.

Spillerne skammer sig ikke over deres kristentro og er revnende ligeglade med alle abstrakte formaninger og løftede pegefingre.

Korset er Kristi tegn, og hvorfor skulle de underkaste sig selvcensur, blot fordi nogle er urolige ved signaler fra den religion, der har nymånen som symbol?

Fodboldens egen verdensorganisation FIFA forsøger at bidrage til forbuddet. Religiøse symboler og manifestationer er bandlyst ved dette VM.

Britiske aviser begyndte på træningsbanen meget uskyldigt at interviewe Wayne Rooney om hans katolske tro. Rooney bærer en rosenkrans om halsen under træningen. Straks ilede en repræsentant for det engelske fodboldforbund til og afbrød samtalen med et »We don't do religion here«.

Brasiliens stjerne Kaka er blevet advaret af FIFA om, at der falder brænde ned, hvis han efter en scoring udfører sit sædvanlige stunt med at blotte en undertrøje med teksten “I belong to Jesus”.

Man har dog ikke kunnet bekvemme sig til at forbyde ham at bære fodboldstøvler med ordene “Gud er trofast” syet på tungerne. Ganske vist er der tale om et klart regelbrud, men tv-kameraerne kan næppe opfange teksten, og hvordan ville reaktionen ikke blive hjemme i Brasilien, hvis man skulle til at vriste støvlerne af landets højtelskede søn?

FIFA ville for alvor have fået probleme hvis Brasilien havde vundet VM. Holdet er begyndt at afholde en mindre gudstjeneste på banen, når det sejrer ved større turneringer. Måske skulel vi så have set FIFA-repræsentanter storme ind og febrilsk forsøge at hive superstjerner op fra knælende stilling.

I sandhed et symbolsk tableau, sigende for forholdet mellem magten og folket i begyndelsen af det 21. århundrede.

Det er festligt at bevidne, hvor vanskeligt det er, at gøre mennesker klinisk religionsneutrale. En global sportsbegivenhed udstiller den kendsgerning, at sekulariseringen i vidt omfang går uden om Sydamerika, USA og Afrika.

Her i Nordeuropa gentager sociologer og journalister alligevel uanfægtet deres faste remse: Sekulariseringen skrider ubønhørligt frem og har næsten gjort kirke og kristendom til fortid.

Meget snart vil alle derfor kunne have fladskærme og ferier som deres bærende livsindhold.

Der er tydeligvis et flertal ude i verden, der ikke har fattet budskabet.