Danmarks historie for folket

Torsdag den 14. maj åbner Aarhus Universitet et gratis internetsite, www.danmarkshistorien.dk, hvor man kan finde en formidlingsorienteret fremstilling af danmarkshistorien, et leksikon, der behandler centrale emner, personer og begivenheder, og en stor samling af originale kilder.

Som det for nyligt har været fremme i medierne, har Integrationsministeriet i indfødsretsprøven ikke ret i, at ordet Danmark første gang forekommer på Jellingstenen fra ca. 955. Det ældste bevarede skriftlige vidnesbyrd om anvendelsen af ordet Danmark er ca. 65 år ældre, og danere kan vi træffe i skriftlige beretninger allerede i 500-tallet. Så selv om det er usikkert, hvem disse danere var, hvor de boede, og hvad der mere præcist mentes med deres ”mark”, har vi en exceptionelt gammel historie i dette land.

Trods forskellige usikkerheder om disse fjerne tider kan der heller ikke være tvivl om, at der til disse betegnelser svarede en identitet. Nogle var, og nogle var ikke danere, nogle boede i/på deres mark, og andre gjorde det ikke. Til en identitet hører altid en historie. Hvad enten vi snakker om individer eller grupper, er identiteter altid skabt af den historie, de har gennemlevet.

Som tiden går, må gruppers historie fastholdes på skrift, hvis historien for alvor skal nå ud over mands minde. Da skriftteknologien kom til vores nuværende territorium omkring år 150 i form af runer, var en af deres vigtige funktioner da også at fastholde mindet om store mænd og deres bedrifter. Da pergamentet blev importeret fra sydligere områder i 1000-tallet og gjorde skrivning til en lettere øvelse, blev den første danmarkshistorie skrevet. Det skete i 1130'erne i den såkaldte Roskildekrønike, der strakte sig langt tilbage til fjerne sagntider. Den var dog ikke ganske vellykket, da perspektivet efterhånden indsnævrede sig om Roskilde, hvor forfatteren sad og skrev sin historie.

Senere blev det danmarkshistoriske projekt genoptaget, og i begyndelsen af 1200-tallet afsluttede ærkebisp Absalons sekretær Saxo sit kæmpeværk om ”Danernes bedrifter”, der i den seneste oversættelse fylder 867 sider. For Saxo og hans arbejdsgiver var formålet at give danskerne en historie, der var fuldt på højde med Romerrigets og det tyske kejserriges. Målet var at styrke den danske nationale identitet og demonstrere udadtil, at danskerne i den grad var konkurrencedygtige. Publikummet til Saxos store latinske krønike var en lillebitte elite, men omkring 1340 forelå den også i en stærkt forkortet og langt mere tilgængelig version tilføjet nogle notitser om, hvad der siden var sket.



I slutningen af 1400-tallet kom det nye fantastiske medie, den trykte bog, til landet, og i løbet af 1500-tallet blev det en høj prioritet for de danske renæssancekonger at få videreført Saxos middelalderværk om danernes bedrifter. Det skete ikke mindst for at hævde sig over for det Sverige, som efterhånden blev en voksende magtfaktor i Østersøområdet. Tre lærde mænd blev efter hinanden ansat til formålet, men formåede ikke at løfte opgaven. Den, der gjorde det, var en af datidens topembedsmænd, den øverste administrator af landets retsvæsen, Arild Huitfeldt. Han skrev i årene omkring år 1600 en særdeles omfattende fremstilling af dansk af konger, krige og politik frem til sin egen tid. Det skete med det udtrykkelige formål at belære den da unge Christian 4. om, hvorledes han skulle røgte sit hverv - med begrænset held, vil nogen mene.

I oplysningstiden i 1700-tallet blev der skrevet flere dansksprogede fremstillinger af danmarkshistorien - en af dem var forfattet af, Ludvig Holberg. Men et afgørende gennembrud for danmarkshistorien kom i forbindelse med den nationalistiske og demokratiske opblomstring i første halvdel af 1800-tallet. Den nationalliberale historieprofessor C.F. Allens ”Håndbog i Fædrelandets Historie” fra 1840 dannede i mange år mønsteret for, hvad der blev skrevet til skole og hjem om sagen. Nu var det ikke konger, stormænd og krige, men derimod folkets, først of fremmest de danske bønders, historie, der var hovedsagen.



Det næste brud er blevet kaldt det moderne gennembrud. Det skete hen imod slutningen af 1800-tallet, da historiens genstandsfelt blev markant udvidet og historieproduktionen professionaliseret. Nu blev den generelle samfundsudvikling i form af de økonomiske og sociale forhold og konjunkturer inkluderet i historieskrivningen, og det samfund, man beskrev, omfattede nu også byerhvervene og deres udøvere, købmænd og håndværkere. I den sammenhæng blev historie til specialistarbejde, fordi historikere hver for sig kun kunne overkomme at dække dele af historien. Monumentet over denne nye professionaliserede historie blev ”Danmarks Riges Historie”, der udkom i seks bind omkring det forrige århundredeskifte.

Det 20. århundrede og især dets sidste halvdel bragte flere og flere dele af folket ind i historieskrivningen: Arbejdere, husmænd, fattige, søfolk, indvandrere og kvinder blev nu en del af danmarkshistorien. Det blev de ofte, fordi historikere ønskede at forbedre disse gruppers politiske og økonomiske placering i samfundet. Samtidig steg mængden af skrivende historikere. Det var ikke længere nogle få professorer på Københavns Universitet, der havde autoriteten til at bestemme, hvad der var den rigtige historie. Danmarkshistorien blev en kampplads for mange forskellige opfattelser af, hvad der var vigtigst at skrive om, og hvordan der skulle skrives om det.

I dag besidder vi en viden om Danmarks historie, som intet menneske vil være i stand til at tilegne sig. Men disse bjerge af viden er svært tilgængelige for folk, som har brug for historien til at danne sig deres egen mening om, hvad det vil sige at være dansker, eller for at vurdere de forskellige politiske udlægninger af Danmarkshistorien, som tidvist præger den offentlige debat. Historien skjuler sig i utallige, tykke og som regel svært læselige bøger, i indforståede tidsskriftsartikler og i det kildemateriale, som gemmer sig rundt omkring i arkiverne.



Derfor er der et klart behov for at stille de væsentligste dele af denne viden til rådighed på en ny og langt lettere tilgængelig måde. Her det heldigt, at vi med internettet har fået den største medierevolution, siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i 1400-tallet. På torsdag, den 14. maj, åbner Aarhus Universitet et gratis internetsite, www.danmarkshistorien.dk, hvor man kan finde en læser- og brugervenlig fremstilling af danmarkshistorien, et leksikon, der behandler centrale emner, personer og begivenheder, og en stor samling af originale kilder. Oven i købet kan man høre en række kilder i form af politiske taler, sange og interviews med såkaldt almindelige danskere fra det seneste århundrede.

Der findes allerede masser af danmarkshistorie på internettet.

Men www.danmarkshistorien.dk er skrevet af specialister for at give både den almindeligt interesserede dansker og lærere og elever i folkeskoler og gymnasier adgang til troværdig, spændende og vedkommende viden om den danske kulturarv.



Hvorfor er det så vigtigt? Vi har vist alle som børn skrevet vores adresse på formen navn, vej og nummer, postnummer og by, Danmark, Europa, Verden. Selv om vi lever i en globaliseret og europæiseret verden, har vi fortsat brug for forskellige identiteter: en personlig identitet og en række forskellige gruppeidentiteter fra de nærmeste til de (lidt) fjernere. Uden en relativt integreret personlig identitet er det vanskeligt at begå sig blandt sine medmennesker. I mødet med andre grupper af mennesker gælder det samme: Vi er uvægerligt danskere, hvad enten vi sætter denne identitet højt eller lavt, og en identitet som dansker er og bliver noget historisk skabt. Det gælder for os, som det gjaldt for de danere, der levede for 1500 år siden og næsten fortaber sig i historiens mørke.

Det kan ikke være noget formål for skatteyderbetalte historikere at presse deres private meninger om, hvilke former for dansk identitet, der er de rigtige, ned over hovedet på andre. Det er derimod et klart formål for dem at formidle deres viden til samfundet. Det er vores håb, at den viden, vi præsenterer på www.danmarkshistorien.dk, og det faglige håndværk, der ligger bag, vil gøre det attraktivt for alle danskere at benytte siden til deres egne formål. Hvis vi i denne forstand kan bidrage til at demokratisere danmarkshistorien, er store mål nået.