Kom i gang-sang

Menneskekroppen er skabt til bevægelse og vedligeholdes og forbedres endda ved regelmæssig og alsidig motion. Endvidere har fysisk aktivitet en positiv effekt på stort set alle livsstilsrelaterede syg- og dårligdomme.

Regeringens forebyggelseskommission har for nylig offentliggjort en rapport, der skal være debatskabende og afdække mulige politiske tiltag, der kan sikre et længere og sundere liv for danskerne. Forebyggelsesrapporten er dyster læsning med hensyn til danskernes generelle sundhedstilstand, og det dokumenteres, at uhensigtsmæssig livsstil medfører ikke blot en ekstremt lav middellevetid, men også mange leveår i uarbejdsdygtighed, men med sygdom og dårlig livskvalitet.



Det er således alvorlige udfordringer, samfundet står over for, og rapporten klargør, at tiden er inde til handling.

Derfor er det forstemmende, at den efterfølgende debat var sparsom, uden visioner og primært omhandlede detaljer såsom hvorvidt prisen på cigaretter bør hæves, eller om grøntsager kan fritages moms. Det er vigtige emner naturligvis, men debatten fortjener at komme op på et højere niveau.

Èt er, at den offentlige debat således har skuffet, men værre er det, at de fleste af kommissionens forslag lader til at være politisk stendøde, inden de er ordentligt vurderet af beslutningstagerne. Meget tyder på, at kortsigtede prioriteringer står i vejen for en langsigtet, visionær og stålsat indsats.

Tænk, hvis Danmark kunne vise vejen ved at være det første land i verden, hvor udviklingen blev vendt?

Tænk, hvis de eksplosivt stigende vægtkurver blev knækket?

Tænk, hvis markant færre fik diabetes, og sukkersyge/fedme hos børn var ikke-eksisterende? Udover alle de positive individuelle, sociale og økonomiske konsekvenser ville en sådan bedrift give opmærksomhed i resten af verden. Det er målet med denne kronik at anspore til en mere visionær debat om, hvilke tiltag der vil have en reel, langtidsholdbar og betydende effekt.

Kommissionen fremlægger 52 forslag, og den forebyggende del baserer sig primært på de såkaldte ”Kram-faktorer” (kost, rygning, alkohol, og motion).



Hvorvidt, der skal satses bredt på alle Kram-områder, eller om der skal sættes mere fokuseret ind på enkeltområder, kan diskuteres. Én af Kram-faktorerne, nemlig motion og fysisk aktivitet, er særegen ved at have en positiv effekt på de øvrige tre faktorer: Hvis mennesker dyrker regelmæssig og struktureret motion, og hvis de føler motivation til at bevæge sig og kender glæden ved en veltrænet og velfungerende krop, vil det være direkte modstridende for den enkelte med uhensigtsmæssig kost, overvægt, rygning, og/eller overdrevet alkoholindtag. Menneskekroppen er skabt til bevægelse og vedligeholdes og forbedres endda ved regelmæssig og alsidig motion. Endvidere har fysisk aktivitet en positiv effekt på stort set alle livsstilsrelaterede syg- og dårligdomme.



Der er således overbevisende argumenter for en overordnet satsning på fysisk aktivitet, og uden fravalg af indsatsen på de øvrige Kram-områder, er forslag nummer ét her, at man vælger motion og bevægelse som det primære indsatsområde i forventning om at indkassere en efterfølgende forstærket effekt på de øvrige konti.

Mennesker kan animeres til at dyrke motion og bevægelse i en helt anden og mere positiv ånd, end det der skal til for at fravælge rygning og dårlig kost.

Hvis man ikke har lyst til at dyrke motion, kan alverdens tilbud eller påbud ikke animere til bevægelse og aktivitet.

Forslag nummer to er derfor, at man lægger væsentlige ressourcer i at afdække, hvordan alle samfundsgrupper motiveres til daglig fysisk aktivitet.

Tro det eller ej, men alle mennesker finder også velvære og en grundlæggende glæde ved bevægelse. Det er en basal mekanisme, der kan anskues hos alle børn: De første skridt eller den første cykeltur foregår ikke uden et stort smil på læben, og alle børn synes, det er fantastisk at hoppe i senge og trampoliner.

Men voksne aktive mennesker oplever også følelsen af velvære når kroppen fungerer: De fleste løbere kender den perfekte løbetur, hvor hjertet bare banker i brystet, og man kan blive ved og ved, og fodboldspillere kan opleve en lykkerus, når en perfekt finte eller bevægelse udføres.

Den underliggende forklaring på denne følelse kan bl.a. findes i, at kroppens muskler og led under bevægelse via nervesystemet sender et væld af signaler til hjernen. Dette massive input stimulerer centralnervesystemet og bidrager til en overstrømmende følelse af jubel. Desværre er nutidens samfund indrettet således, at de fleste glemmer glæden ved bevægelse inden teenagealderen, og det er katastrofalt, for så er den svær at genfinde senere i livet. Glæden ved bevægelse bør således være det det centrale motiverende element i kommende sundhedstiltag, og spørgsmålet er så, hvordan man kan sikre, at alle mennesker finder denne glæde?

Hvis man hos alle børn og unge stimulerer glæden ved fysisk aktivitet, så vil det udmønte sig i et reelt livsvarigt behov for bevægelse, som vil medføre, at voksne mennesker selv tager ansvar for daglig motion, ikke af pligt, men af lyst.



Forslag nummer tre er dermed, at man fokuserer på at stimulere glæden ved bevægelse i menneskers første leveår ved at lægge en massiv indsats fra vuggestue, over børnehave, skole og SFO og igennem ungdomsuddannelserne. Der ligger allerede i forebyggelsesrapporten en del forslag til konkrete tiltag, men herudover findes der i motions- og idrætsmiljøet en masse kreative mennesker, der kan udtænke, hvordan man sikrer, at alle børn får en positiv oplevelse med fysisk aktivitet. Vi har for eksempel i Danmark en helt unik ressource i det frivillige, ulønnede idrætsarbejde, og hvis man med en relativt lille økonomisk indsats fra samfundets side kan gøre det lettere at være idrætsleder, kan det vise sig at have et endog meget stort potentiale.



Det er således ikke så svært at finde ud af hvad der bør gøres, men den store udfordring ligger i at mobilisere fremsynethed, politisk vilje og vision til at yde en indsats. Det ville være befriende hvis beslutningstagerne med sundhedsministeren i spidsen ville løfte blikket ud over næste valgperiode og tage ansvar for en langsigtet satsning på motion og bevægelse. I stedet for den relevante, men noget triste målsætning om tre års øget middellevetid, kunne visionen være at eliminere livsstilsrelateret sygdom i Danmark, og gøre danskerne til det sundeste, lækreste og mest veltrænede folk. Mange vil finde ovenstående forslag urealistiske, og de forudsigelige modargumenter vil være, at motion er folks egen sag, at den enkeltes frihed begrænses, og skal samfundet nu gennemsyres af overdreven motionsfanatisme? Men svaret er ganske enkelt; ja, det skal det. Det er bydende nødvendigt med den måde, vores samfund er indrettet på. Alle mennesker skal bevæge sig, dyrke motion eller sport for det er et ligeså basalt behov som at trække vejret eller sove om natten. En storstilet motionssatsning vil ikke være målrettet arge modstandere, og det er alligevel også for sent, men derimod være rettet mod fremtidens borgere. Selv om de nulevende borgere, der kan se ideen, også kan nå at få endog meget stor glæde af den, så vil den største glæde være, hvis en målrettet indsats nu kan øge den generelle livskvalitet i fremtidige generationer og spare millioner af fremtidens danskere for tidlig død og triste sidste leveår.

Vi har et stort sundheds- og livsstilsmæssigt problem, der har store individuelle og samfundsmæssige konsekvenser. Modsat mange andre problemer er løsningen kendt. Der er flere vigtige indsatsområder, men motion, idræt, sport og bevægelse virker bedst. Individuel motivation og behov for daglig fysisk aktivitet kan skabes på langt sigt ved at stimulere den basale glæde ved bevægelse hos alle børn og unge. Behøver vi en kom-i-gang sang?

Kronikøren har idrætspolitisk

erfaring fra en lang karriere

i elitesejlsport med VM- og OL-

medaljer som bedste resultater,

og ikke mindst fra mange år som

supermotionist i løb, på cykel

og på langrendsski.

Han har undervist og vejledt om

sundhed, motion og træning ved

universiteter, på gymnasier og

højskoler, i idrætsklubber,

foreninger, motionscentre og

virksomheder.