Mens Jorden ligger under dynen

De fremskrevne menneskeskabte klimapåvirkninger er i sagens natur usikre og må betragtes under en masse forudsætninger. Men budskabet fra dem er ikke desto mindre ganske klart: Hvis samfundet ikke begrænser udslippet af drivhusgasser meget snart, vil det have hidtil usete konsekvenser for klimaet i fremtiden, skriver dagens kronikører.

I kronikken 9/9 ”Mens Solen sover”, skriver professor Henrik Svensmark (HS) fra DTU om en ny opførsel fra Solens side i løbet af de sidste par år, der angiveligt skulle være enestående i 100 år og formentlig føre til et fald i Jordens middeltemperatur. Som HS bemærker, er denne helt nye opførsel ikke omtalt i 4. tilstandsrapport fra FN's klimapanel IPCC fra 2007 (AR4). Det store spørgsmål er, hvad den nye tilstand betyder for vores beslutningsgrundlag ved COP15- mødet til december i København.

IPCC konkluderer i AR4, at det med 90 pct. sandsynlighed er menneskeskabte klimapåvirkninger, der er årsagen til det meste af den opvarmning, der er foregået i de sidste 50 år. De naturligt forekommende drivhusgasser i atmosfæren er afgørende for livet på Jorden. Størrelsen af den påvirkning, som en forøget koncentration af drivhusgassen CO2 vil medføre på klimasystemet, er enkel at beregne, men de resulterende klimaændringer er komplicerede. IPCC's konklusioner om klimaændringer baserer sig bl.a. på numeriske klimamodeller, hvor menneskeskabt drivhuseffekt og forurening såvel som den direkte påvirkning fra Solen og fra vulkanudbrud er inkluderet. For at kunne komme med en angivelse af størrelsen af klimaændringer som følge af en given påvirkning, er det nødvendigt med ret komplekse modeller af klimasystemet, der tager en række tilbagekoblingsmekanismer i betragtning. For eksempel vil en lille opvarmning få mere sne og is til at smelte; dermed vil mindre sollys blive reflekteret, hvorved jordoverfladen opvarmes yderligere.

Klimamodellerne reproducerer ikke bare det globale temperaturforløb de sidste 100 år, men også talrige andre aspekter af allerede observerede klimaændringer. Den kraftige opvarmning, vi har set i sidste halvdel af det 20. århundrede, falder sammen med en kraftig stigning i menneskets klimapåvirkning og med en støt og uforandret solaktivitet.

Den største observerede opvarmning er sket i kolde egne, og der er observeret en kraftig afkøling af stratosfæren (den del af atmosfæren, som ligger i 10-50 km højde). Begge disse iagttagelser er lige efter bogen, hvis opvarmningen skyldes drivhuseffekt, men de forventes ikke fra en opvarmning på grund af ændret solaktivitet. IPCC's projektioner viser, at der med mere end 90 pct. sandsynlighed vil komme en yderligere kraftig opvarmning i fremtiden på grund af den menneskeskabte drivhuseffekt.

Siden HS nu tør udtale sig om fremtiden, er scenen altså tilsyneladende sat til et ”endeligt” opgør mellem de to effekter, hvor resultatet kan aflæses på det globale temperaturforløb over de næste 10-20 år. Desværre er det lang tid at vente på at drage en slutning; det er faktisk for længe! Og der er ikke nogen grund til at vente så længe med at drage den. For størrelsen af de klimaforandringer som langt de fleste klimaforskere forventer, afhænger meget stærkt af samfundets tiltag over for udslip af drivhusgasser i de nærmeste årtier: CO2-molekyler opholder sig længe i atmosfæren, og et udslip nu vil være med til at opvarme Jorden i mange år fremover.

Det forekommer derfor nødvendigt at tage til genmæle mod nogle af de konklusioner, der fremgår af HS' kronik, af lederen i JP samme dag, og af Lars Froms artikel i JP 10/9. For selv om Solens variation efter al sandsynlighed har en målelig effekt på klimaet over længere tid, er mange af konklusionerne i JP forhastede, og er ikke underbygget af den dokumentation, der er blevet lagt frem af HS.

HS stiller sig undrende over for, at IPCC angiveligt kun tager hensyn til den direkte effekt af Solen, og ikke til den indirekte effekt via kosmisk stråling og skydække, som HS og kolleger har argumenteret for. I stedet for at undres, kan man slå referencen til HS' arbejde op i IPCC's rapport (IPCC AR4 WGI s. 193). For jo -hans teori er medtaget i overvejelserne. Den sammenhængende variation mellem de forskellige typer af observationer, som indgår i hypotesen, er for de sidste 50 år opfattet som tvivlsom. Den samlede effekt af solvariation estimeres til 0.12 W/m2, det vil sige blot 8 pct. af den samlede menneskeskabte klimapåvirkning på ca. 1.6 W/m2. Dette emne bliver fortsat diskuteret i den videnskabelige litteratur. Her skal blot bemærkes, at solvariationen ikke ignoreres af IPCC og heller ikke af den videnskabelige litteratur i almindelighed. Det vurderes simpelthen fra IPCC, at Solens variation de sidste 50 år ikke har haft tilnærmelsesvis den samme effekt på klimaet som menneskets påvirkninger. Intet sted i AR4 skrives det, at Solen er uden betydning for klimasvingninger før den industrielle revolution.

HS skriver, at de fleste klimaforskere prøver at ignorere Solens variation, da det sætter spørgsmålstegn ved drivhuseffekten. Her kan vi naturligvis kun tale for os selv, men vi mener ikke, det er en fortrængning. Det er bare svært at få et fænomen, der har været stabilt i mere end 30 år, til at forklare en opvarmning af hele Jorden i den samme periode; en opvarmning af en uset størrelse og hastighed, der har gjort de sidste 50 år til den varmeste periode i mindst 500 år (AR4). Og som der allerede findes en meget konkret, veldokumenteret og på ingen måde modbevist forklaring på; nemlig den øgede, menneskeskabte drivhuseffekt drevet af vores udledning af drivhusgasser. Flere bemærkninger i HS' kronik kalder på svar: At HS' tidligere bemærkning om, at »vi anbefaler vores venner at nyde den globale opvarmning, mens den varer« er ikke bare »lidt provokerende«, men tyder på en alvorlig mangel på forståelse for de eksisterende såvel som de forventede klimaændringer; det er vist de færreste af dem, der rundt om i verden mærker effekterne af klimaforandringer, der kan nyde dem. Temperaturen stiger, nedbørsmønstre ændrer sig, storme bliver kraftigere, og isen forsvinder.

Det siges, at »de naturlige variationer i klimaet [trænger] sig mere og mere på«. Men man kan kun tale meningsfuldt om klimaændringer, hvis perioder på flere årtier betragtes. Dette blev sagt af IPCC i 1990'erne, hvor temperaturen steg kraftigt, og igen i 2000'erne, hvor de har ligget stabilt på et rekordhøjt niveau uden at stige yderligere. Der er år-til-år-variationer i Jordens temperatur, først og fremmest på grund af klimasvingningen El Niño. Af samme grund er det ukorrekt, at »den globale opvarmning [er] standset og en afkøling er så småt begyndt«.

Kun hvis man kigger på en periode på højst otte år vil der være en signifikant nedadgående udvikling. Men det er alt for kort en periode; den er i høj grad påvirket af en El Niño i begyndelsen af perioden og en modsat fase i slutningen. Kigger man kurven for den globale temperatur igennem, er der flere eksempler på lignende perioder som i sig selv lignede starten på en afkøling. I bagklogskabens lys var de det bare ikke. Klimasystemet har svingninger, der får temperaturen til at gå op og ned med en periode på årtier; derfor kan en decideret klimaændring kun be- eller afkræftes ved at kigge på gennemsnit over flere årtier.

Til slut må det være på sin plads at betragte tesen om, at en prognose, der siger, at det muligvis er varmere eller koldere om 50 år, ikke er meget bevendt. Der kan kun udføres videnskabelige projektioner af sammenhænge, der kan forudsiges. Ja, måske kommer der en ændring i Solens opførsel, der er så kraftig, at den brager igennem i den globale middeltemperatur.

Men hvilken vej vil den ændring gå om 50 år? Eksterne klimapåvirkninger af en hidtil uset størrelse kan selvfølgelig ikke udelukkes fuldstændigt; det kunne være en ændring i Solens opførsel eller et enormt vulkanudbrud. De fremskrevne menneskeskabte klimapåvirkninger er i sagens natur usikre, og må betragtes under en masse forudsætninger. Men budskabet fra dem er ikke desto mindre ganske klart: Hvis samfundet ikke begrænser udslippet af drivhusgasser meget snart, vil det have hidtil usete konsekvenser for klimaet i fremtiden.