Digter Madsen og hans by

Svend Åge Madsen er nok ikke den mest lettilgængelige forfatter, men har man først tilkæmpet sig adgang til hans på én gang århusianske og universelle verden, bliver man rigeligt belønnet. Han er en digter, man aldrig bliver færdig med.

Enhver by med respekt for sig selv har sin digter: Stockholm har Carl Michael Bellman, Dublin James Joyce, København Dan Turell og - last but not least - Århus har forfatteren Svend Åge Madsen, hvis forfatterskab for størstedelen simpelthen er forankret i Jyllands hovedstad! Ikke blot er Madsen født her- og har for nyligt kunnet fejre sin 70-års fødselsdag. Han har hele sit liv boet her, i Risskov for at være præcis; og hans værker er helt utænkelige uden denne by, hvor han fik studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium i 1958, hvorefter han læste dansk og naturfag på Aarhus Universitet.

Læs blot Svend Åge Madsens roman fra 1994, ”Syv aldres galskab”. Sammen med den gamle bogtrykker og klokker Hans Hanssøn Skonning betræder læseren - vi befinder os i det 17. århundrede - en landsby ved navn Års. Efter at være klatret op i domkirkens tårn har den næsten blinde Skonning derpå en vision af, hvad han tror er paradis, men som viser sig at være nutidens alt andet end paradisiske Århus. Han fortæller sine syner til latinskoledrengen Bertel, romanens fortæller. Men på typisk madsensk vis fordobles denne, idet også en anden Skonning i dagens Århus fortæller sin families historie igennem syv generationer, der også rækker ud i fremtiden. Bogen er langtfra letlæst på grund af de mange skift i tid og rum, men handlingen hænger ikke desto mindre sammen og geografien er genkendelig.

Dette er dog ikke tilfældet med Madsens første romaner lige fra debuten fra 1965 "Besøget" og frem til "Liget og lysten" fra 1968. Her eksperimenteres på livet løs med fortælleperspektivet, omverdenen er uigenkendelig og personerne bevæger sig i isolerede rum, der fik kritikken til at nævne modernister som Franz Kafka og Samuel Beckett samt den såkaldte nye abstrakte franske roman som forbilleder. Men allerede med romanen fra 1968, der anvender pop art-elementer og parodierer triviallitteratur, orienterede Madsen sig mod en mere genkendelig omverden, hvilket nok hænger sammen med, at han samtidigt også begyndte at skrive for scenen, f.eks. "Et livstykke og andre stykker" (1967); senere, fra 1983-86, var han oven i købet husdramatiker på Aarhus Teater. Udviklingen henimod en større realisme blev også fremskyndet af Madsens opdagelse af krimigenren: sammen med sin kone Lise skrev han således under pseudonymet ”Marianne Kainsdatter” tre raffinerede kriminalromaner, "Blodet på mine hænder" (1973), "Et ved jeg som aldrig dør" (1991) og "Engleskyts" (2002). Sit gennembrud hos kritikerne fik Madsen i 1971 med den store roman "Sæt verden er til", der belønnedes med Det danske Akademis pris. Bogen danner et fundament for det videre forfatterskab. Det fortællende element er vendt tilbage og skildrer fem ”livsromaner”, der bindes sammen af en vis boghandler ved navn Jeroni Autosefa, således at hver fortælling indgår i hver af romanens ni dele. Vi møder her en række personer og slægter, der på finurlig vis optræder i de senere bøger, så det gælder om at holde tungen lige i munden. Således dukker Autosefa igen op i "Syv aldres galskab" og den charmerende unge kvinde Kismet Laveran i romanen "Slægten Laveran" (1988), igen en Århus-, skæmte-, krimi- og erindringsroman i ét. Tilsammen danner de det madsenske univers og det er karakteristisk, at disse personer, i modsætning til de tidligere skikkelser, nu kan kommunikere med hinanden og knytte bånd på tværs af tidsdimensionen.

Således demonstrerer humanisten Svend Åge Madsen muligheden af at skabe sammenhænge i en tilsyneladende kaotisk post-moderne verden. En anden måde at etablere en meningsfyldt struktur på er gennem sproget. Dette sker ikke gennem et færdigtkonstrueret system, men idet vi strukturerer vort eget personlige sprog, dvs. engagerer os eksistentielt -Kierkegaard lurer med dette krav lige om hjørnet! Dette problem behandles allerede i romanen "Tilføjelser" (1967) der består af en kassette med fem hæfter, der kan læses vilkårligt - læseren bestemmer rækkefølgen. Det tages op igen i romanen med den karakteristiske titel "At fortælle menneskene" (1989), en svimlende samling af skrøner og historier, der tilsammen udgør menneskehedens tilblivelseshistorie. Læseren hjælpes på vej ind i og ud af kaos ved hjælp af en slægtsoversigt på i alt 126 navne. Det er i teksten, at mennesket erkender sin sande identitet, lyder Madsens budskab.

Langt mere konkret - både Horsens Statsfængsel og Århus er tilstede - er mammutværket ”Tugt og utugt i mellemtiden", hvormed Madsen fik et slags folkeligt gennembrud i 1976. Der er her tale om en underholdende roman med et indviklet krimiplot og masser af handling, men også med et kritisk portræt af hverdagsdanmark. Romanen handler om en person, Ludvig Alster, der er blevet uretfærdigt anklaget og dømt for mord. Efter 12 års fængsel flygter han med ét eneste formål: at hævne sig på de tre personer, der er skyld i, at hans liv blev taget fra ham, nemlig en dommer, en journalist og en politibetjent. Men så enkelt er det aldrig hos Svend Åge Madsen, idet romanen er en slags omvendt science fiction. Den handler ikke om, hvad der skal ske, men foregiver at være skrevet i fremtiden og handler om faktiske begivenheder, der udspiller sig i slutningen af mellemtiden, dvs. vores egen tid. Madsen er ekspert i at konstruere sine romaner som en slags tidslabyrint, hvor fortid, nutid og fremtid blandes.

Og det er dette svimlende og ufatteligt righoldige univers, der oftest er forankret i virkelighedens Århus. I et interview i 2006 meddeler Madsen: »Jeg kan lide flyvske ideer. Men samtidig er det vigtigt for mig at have et fast forankringspunkt. Et sted, hvor jeg er på hjemmebane og kender forholdene til bunds.« Og endnu mere konkret er han med sin omtale af Århus, som »byen, hvor historier pibler op mellem brostenene i stedet for ukrudt, hvor intriger snor sig ud gennem væggene som den uovervindelige hussvamp, hvor skæbner siver ud gennem skorstene så påtrængende som løbesod.«

Madsen er selv klar over byens centrale placering i sine bøger. I et essay, man kan finde via en link på www.litteratursiden.dk, besvarer han sit eget spørgsmål: »Hvorfor Århus bliver ved med at dukke op i mine bøger?« med en tekst, der virtuost blander hans fiktive personer med de steder i Århus, hvor de optræder. Andre spændende eksempler på byens tilstedeværelse er den ironiske dobbeltroman "De gode mennesker i Århus" og "Læselysten" (2003). Udgangspunktet for handlingen er, at Århus rammes af en godhedsepidemi. Den truer samfundsordenen, men myndighederne kan ikke finde en kur imod den. Det viser sig, at det er litteraturen selv, der er smittebæreren, for som sædvanligt hos Madsen er det kun digtningen, der er i stand til at forandre verden; den smitter ved læsning. Skriften har en potent styrke, og det er naturligvis den forførende, smitsomme forfatter, der er den egentlig skyldige!

Også den ligeledes satiriske Big Brother-vision "Det syvende bånd", Madsens seneste roman fra 2006, har solide rødder i Århus. Det totale overvågningssamfund er blevet indført i Danmark. Det er en verden, hvor al kriminalitet er så godt som udryddet. Alle holder øje med alle, og det gør, at - næsten - alle opfører sig ordentligt og retskaffent. En af undtagelserne er Sverre, der er lærer i en århusiansk skole. Han lever fredeligt og godt indpasset i systemet, indtil han bliver følelsesmæssigt involveret. Hans ungdomskærlighed, Katri, dukker op igen 15 år efter at hun er flygtet fra det danske overvågningssystem til Iran; det er et typisk Svend Åge Madsen-træk at vende tingene på hovedet. Gnisten imellem dem tændes igen, men hvordan skal deres kærlighed komme til udtryk, når de hele tiden bliver overvåget? Og herigennem tvinges Sverre ud i en forbrydelse, der ikke skal afsløres her . . .

Svend Åge Madsen regnes i dag for en af dansk litteraturs største forfattere, han er ofte prisbelønnet og blev i 2005 medlem af Det danske Akademi. Det er simpelthen umuligt at sætte hans righoldige forfatterskab på en formel. Det er blevet til mere end 65 titler, hvoraf en række er oversat til andre sprog. Det drejer sig især om romaner og noveller for voksne, men der er også essays og børne- og ungdomsbøger imellem.

Dertil kommer et stort antal dramaer for teater, radio og tv. Svend Åge Madsen er nok ikke den mest lettilgængelige forfatter, men har man først tilkæmpet sig adgang til hans på én gang århusianske og universelle verden, bliver man rigeligt belønnet. Han er en digter, man aldrig bliver færdig med - og så forventer vi endnu en lang række - århusianske - mesterværker fra hans hånd.