Hvorfor dø af en blodprop?

Man kan fristes til at sige, at der diskrimineres mellem kræftsygdomme og hjertekarsygdomme - og det på trods af, at sidstnævnte kan forebygges med effektiv, sikker og billig medicin, hvis åreforkalkningen påvises i tide.

Sundhedsvæsenet råder i dag over ufarlige metoder, der kan vise, hvorvidt en tilsyneladende rask person har åreforkalkning. Flere af disse metoder er veldokumenterede til at identificere personer med 2-10 gange øget risiko for at dø af blodprop i hjertet - vi bruger dem bare ikke! Og det på trods af, at vi i dag råder over billig og stort set ufarlig behandling, som kan sikre helbredet og forlænge livet for disse mennesker.

Vi bruger flere og flere milliarder af kroner på mere og mere avancerede behandlinger af hjertekarsygdomme, og dem er vi stolte af. Med disse metoder har vi forbedret overlevelsen ved akut blodprop, men hvorfor investerer vi ikke i at forhindre, at vi skal bruge disse dyre, avancerede metoder? Og dertil kommer, at den første blodprop for mange er dødelig, dvs., at patienten ikke vil få glæde af de dyre og avancerede behandlingsmuligheder!

Vi ønsker med denne kronik at uddybe problemstillingen og sætte fokus på denne paradoksale brist i det forebyggende arbejde.

Hjertekarsygdomme er dræber nr. et i den vestlige verden - i Danmark dør ca. 15.000 årligt. Dette på trods af de store fremskridt, der er sket i behandlingen af hjertesvigt og akut blodprop i hjertet, som har bedret overlevelsen og dermed forlænget levetiden.

Dræbersygdommen hedder aterosklerose eller åreforkalkning. Det er en tilstand, hvor fedt, arvæv og kalk gradvist fortykker pulsårerne. Men pludselig kan der dannes en blodprop, hvorved en livsvigtig pulsåre tillukkes, eksempelvis i hjertet, eventuelt med døden til følge. Sygdommen, eller rettere tilstanden, starter tidligt i ungdomsårene og er typisk 30-50 år om at nå til det farlige stadie. Imidlertid bidrager vi hele livet til udviklingen af åreforkalkningen, bl.a. som følge af vores livsstil. Som det er mange bekendt, er rygning skadelig, lige som for lidt motion og for megen mad, speciel den, som er rig på fedt fra dyreriget, øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Desværre har mange danskere den optimistiske og fejlagtige opfattelse, at en sund livsstil forhindrer hjertekarsygdomme. Det er desværre langtfra rigtigt. Ingen tvivl om, at en sund livsstil er gavnlig for mange, og at ændret livsstil hos personer, der har været ramt af blodprop, kan bidrage positivt til overlevelsen. Men livsstilsændringer alene er imidlertid ikke nok for dem, som allerede er syge, og heller ikke for dem, som føler sig raske trods svær åreforkalkning.

De fleste læsere af denne kronik kender eller har formentlig hørt om, en tilsyneladende rask yngre person, der helt uventet blev ramt af en dødelig blodprop. Og omvendt har mange af os en onkel Arne, der på trods af en usund livsstil alligevel er blevet 90 år og stortrives. Årsagen til disse forskellige skæbner skal overvejende findes i vores gener, således at forstå at nogen af os er bedre rustet til at modstå den vestlige livsstil end andre. Man kunne populært sige, at nogen er udstyret med stærke eller ”galvaniserede” pulsårer, hvor kolesterolet ikke kan trænge ind og aflejres og derfor ikke medfører blodpropper, eller at vores modtagelighed for tilstanden er forskellig.

Mange danskere vil gerne gøre noget selv for at værne om helbredet. De opsøger deres læge og får foretaget en såkaldt helbredsundersøgelse. Den omfatter typisk en vurdering af livsstilen (kost, rygning, alkohol og motion - de såkaldte Kram-faktorer) foruden måling af vægt, blodtryk samt sukker og kolesterol i blodet. Nogle læger anvender disse data til at udregne en såkaldt risikoscore: hvis man falder i den høje ende (høj risiko), bør man tilbydes medicinsk forebyggelse afhængig af målingerne - nedsættelse af blodtryk, nedsættelse af kolesteroltal og måske blodfortyndende medicin. Imidlertid anvendes disse risikoscore-systemer ikke meget i Danmark. Hvad værre er: flertallet af mennesker, der rammes af uventede blodpropper, vil ikke score højt nok i disse systemer til, at det udløser en effektiv forebyggende behandling.

Sagt på en anden måde - ligesom vi ikke kan forstå, hvorfor en 55-årig slank, ikke-rygende mand skal falde død om af en blodprop, så kan risikoscore-systemerne heller ikke regne det ud. Det er med andre ord falsk tryghed at stole på helbredsundersøgelser baseret på disse systemer.

Som nævnt ovenfor er det vores modtagelighed for sygdommen, der udgør forskellen, og risikoscore-systemerne måler ikke denne modtagelighed!

Kan man overhovedet måle denne modtagelighed? Nej, i praksis kan vi ikke, men vi kan i stedet påvise åreforkalkningen i tidligere stadier, før den bliver så farlig, at den forårsager blodpropper. Og når vi så finder personer med tidlige stadier af åreforkalkning, har vi billig medicin, der kan standse udviklingen og forhindre tilstanden i at blive farlig (og medføre blodpropper).

Man kan med ultralydsskanning af halspulsåren se åreforkalkning i meget tidlige stadier. Erfaringerne viser, at har man åreforkalkning i halspulsåren, så har man det også i hjertets kranspulsårer. Man kan måle kredsløbet i benene med en simpel blodtryksmåling på anklen, og hvis det er nedsat, så har man også åreforkalkning i hjertets kranspulsårer og dermed en betydelig overdødelighed. Mere avanceret, og bedst dokumenteret, er CT-skanning af hjertet med måling af kalkforekomsten i kranspulsårerne. Fælles for alle undersøgelserne er, at de koster under 1.000 kr. pr. undersøgelse, de er ikke forbundet med noget ubehag, og de er ufarlige. Påvises åreforkalkning med en af disse metoder, bør der sættes ind med medicinsk behandling uanset risikofaktorer. I dag er denne behandling (kolesterolnedsættelse, behandling af blodtryk, blodfortyndende behandling mv.) billig og yderst veldokumenteret.

Hvorfor screener vi så ikke for hjertekarsygdomme med disse metoder? Skeptikere ville sige, at screening for hjertekarsygdom ikke er bevist at nedsætte dødeligheden - og det bliver det heller aldrig. En sådan undersøgelse, hvor man skulle trække lod om behandling af personer med kendt åreforkalkning, er uetisk med den viden, vi i dag har om den gunstige effekt af behandling af åreforkalkning. Og så skal det også fremføres, at anvendelse af risiko-score-systemerne heller ikke er bevist at nedsætte dødeligheden eller antallet af mennesker, der rammes af blodpropper.

En anden fejlagtig opfattelse, der ofte optager politikere og andre beslutningstagere i sundhedsvæsenet, er den, at screening er dyr. Som anført er screening billig og vil ikke skulle tilbydes særlig tit - måske kun én (f.eks. som 50-årig) eller få gange i ens liv. Så er behandlingen dyr, bliver det ofte fremført.

Nej, hovedparten af den medicin, der skal bruges, er gået af patent og koster under en krone om dagen. Screening for hjertekarsygdom inkl. efterfølgende forebyggende behandling for at redde liv og helbred er ikke dyr, men formentlig ganske kosteffektivt. Nye analyser tyder faktisk på, at det vil være omkostningsbesparende.

Hvorfor screener vi for kræft, men ikke for åreforkalkning? Nogle vil sige, at det er, fordi kræftscreening er baseret på videnskabelige undersøgelser, der har bevist, at den nedsætter dødeligheden af sygdommen. Gevinsten er dog ikke entydig, hvilket jævnligt giver anledning til diskussion blandt eksperter. Man kunne ellers spørge kræfteksperter, hvordan de ville forholde sig til, at screening for kræft kun omfattede måling af risikofaktorer og ikke undersøgelser for tidlige sygdomstegn, herunder mammografi, celleundersøgelser, kikkertundersøgelser o.s.v. Det ville rettelig blive betragtet som tåbeligt og bagstræberisk - hvilket det også er, så længe screening er frivillig. Man kunne derfor fristes til at sige, at der diskrimineres mellem kræftsygdomme og hjertekarsygdomme - og det på trods af, at sidstnævnte kan forebygges med effektiv, sikker og billig medicin, hvis åreforkalkningen påvises i tide.

Vi vil gerne afslutte denne kronik med en opfordring til sundhedsministeren og andre beslutningstagere om at revidere den forældede holdning, at hvis vi lever sundt, så lever vi godt og længe alle sammen. Danskerne fortjener bedre, og der er brug for os alle sammen så længe som muligt og i så god en stand som muligt. Screening for åreforkalkning vil være det bedste nutidige bidrag til det.