Nato og kvindekampen

Kun to ud af 19 civile topstillinger besat af kvinder. Indtil videre har Nato aldrig udnævnt en kvindelig udsending, en vicegeneralsekretær eller en generalsekretær! Hvis man kigger lidt nøjere efter, så finder man en mere opmuntrende historie, skrivere Stefanie Babst.

Nato og kvinder - ikke lige ord som man normalt forbinder med hinanden. Det er som regel uniformsklædte mænd eller diplomater i mørkt jakkesæt, deres foretrukne uniform, som er at finde i Natos korridorer og i komitteerne. Det er dem, som tager de vigtigste beslutninger.

Dog skal man kigge godt efter, hvis man vil finde kvinder på Natos øverste lederniveau! Faktisk så er den franske ambassadør Madam Andreani lidt af en undtagelse, da hun som eneste kvinde sidder med rundt om bordet i Nato Rådet, hvilket gør, at hun derfor er nem at genkende. Størstedelen af de ledende stillinger blandt Natos internationale medarbejdere, er stadig besat af mænd.

Faktisk er kun to ud af 19 civile topstillinger besat af kvinder! Indtil videre har Nato aldrig udnævnt en kvindelig udsending, en specialrepræsentant, en vicegeneralsekretær eller en generalsekretær! Når man tænker på, hvor mange af Natos allierede, der har kvindelige udenrigs-og-forsvarsministre, så er det sidste ret overraskende. I Kroatien og på Island har allerede kvindelige statsministre, og i Tyskland har de en kvindelig Kansler.

Hvis man kigger lidt nøjere efter, så finder man en mere opmuntrende historie. Igennem de sidste par år har flere og flere kvinder formået at skaffe sig jobs i NATO. Selvom de stadigvæk er i mindretal, gør de et fantastisk job fordelt ud over Natos politiske og militære afdelinger. De arbejder med forsvarspolitik og procedurespørgsmål.

De arbejder som politiske rådgivere for Natos Senior Civile Repræsentant i Kabul, og de leder Natos forskningsprogram. De forbereder Natos komitteemøder, laver checklister for Generalsekretæren og analyserer Natos operationer. Kort sagt, kvinder gør et stort stykke arbejde både i hovedkvarteret og i felten. Natos køns -og mangfoldighedspolitik som de Allierede indførte i 2002 har hjulpet kvinder med at komme frem indenfor et område som traditionelt er mandsdomineret.

Over de sidste par år er antallet af kvindelige ansøgninger støt steget. Natos kontor for ligeret mellem kønnene arbejder samtidigt på at indføre en særlig handleplan, mens Natos Militære komitteer indenfor ligestilling, i samråd med NATOs medlems- ogm-partner lande, er begyndt at udveksle erfaring indenfor netop dette område.

Endnu vigtigere er, at Nato aktivt er begyndt at yde støtte til FNs Sikkerhedsrådsresolutions 1325 som fokuserer på kvinder, fred og sikkerhed. Resolutionen blev indført den 31. oktober 2000 og foreslår en ambitiøs og bred vifte af initiativer.

Den opfordrer lande og internationale organisationer til aktivt at beskytte kvinder og børn fra væbnede konflikter, til at retsforfølge seksuelle overgreb, overholde ligeret for kønnene i de fredsbevarende operationer, forbedre uddannelsen og støtte lokale kvinders fredsinitiativer.

Samtidig opfordrer resolutionen alle medlemslandende til at sørge for, at øge kvinders deltagelse i at sikre fred og sikkerhed, øge kvinders rolle på beslutningsniveauet indenfor nationale, regionale og internationale organisationer og opfordrer til at flere kvindelige kandidater bliver udvalgt til at være FNs specielle repræsentanter og udsendinge.

Det er opløftende, at Natos Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen støtter dette område. Sidst i januar talte han til en international forsamling bestående af for størstedelen 400 kvindelige forsvarsspecialister i Bruxelles.

Her anerkendte han den vigtige rolle, som kvinder burde have indenfor konfliktforebyggelse, fredforhandlinger, fredsbevarende operationer og på det internationale og nationale beslutningstagerniveau. Hans tale blev hilst velkommen af både Margot Walstrom, den nyudnævnte repræsentant for FN som nu skal kæmpe for at beskytte udsatte kvinder i krig og andre konflikter, den tidligere amerikansk udenrigsminister Madeleine Albright og af Maria Teresa Fernandez a la Vega, Spaniens første vicepræsident. De tre kvinder understregede alle vigtigheden af FN resolution 1325.

Indtil videre er Natro begyndt at indføre FN-resolution 1325 indenfor den militære del. De har godkendt konkrete retningslinjer for indførelsen af ligeret mellem kønnene i alle Natos planlægning og operationer, foruden en særlig paragraf om, hvordan militæret selv skal opføre sig. De opretter nu bestemte poster for ligeretsrådgivere som skal støtte ISAF kommandørerne i Afghanistan.

I øjeblikket er man i fuld gang med at diskutere, hvordan man øger træning og samarbejde indenfor området ligeret mellem kønnene overfor den Europæiske Union, FN og andre internationale organisationer.

Desuden prøver mange af de allierede i NATO at indføre en national handleplan som skal styrke indførelsen af FN resolution 1325.

Endelig er NATOs politik rettet mod bekæmpelse af menneskesmugling: Ordningen skal beskytte kvinder gennem indførelse af retningslinjer for, hvordan civile og militære udsendte i Nato-operationer skal opføre sig.

Dette er alt sammen godt nyt især fordi, at generalsekretæren har lagt sin vægt bag projektet, så et mere ambitiøs mål kan nås. I Afghanistan og i andre operationsområder kunne Nato således godt samarbejde mere systematisk med lokale kvindegrupper og yde støtte til deres kompetenceudvikling.

Nato kunne bl.a. begynde at samarbejde tættere med globale kvinders netværksgrupper. Der er mange gode initiativer og programmer som alle sammen er med til at øge kvinders deltagelse i freds og sikkerhedspolitikken.

Samarbejde med bl. a. Madrid Klubben, Hunt Stiftelsen eller den Globale Kvinde Gruppe ville bestemt være gavnlig for øget sammentænkning. Flere ideer der vil skabe interesse indenfor den transatlantisk sikkerhedspolitik især blandt unge kvinder i både medlems- og- partnerlande, er allerede blandt Natos topkommunikationsmål for fremtiden.

For kun et par uger siden inviterede Natos Public Diplomacy afdeling en gruppe unge kvindelige forsvarsspecialister på besøg i Bruxelles og mange tilsvarende projekter er planlagt for fremtiden.

Ligesom deres medsøstre i EU, ønsker Natos kvindelige forsvars-og-udenrigsministre måske engang imellem at mødes og diskutere, hvordan deres politiske indflydelse kan støtte Resolution 1325?

Det kunne de kvindelige ambassadører fra både allierede og partnerlande i Bruxelles jo også gøre?

Sidst men ikke mindst så kunne det være et vigtigt signal at sende, hvis organisationen forstærkede indsatsen med at træne og rådgive kvinderne i Nato mere systematisk og med det formål, at få flere kvindelige rollemodeller i den nærmeste fremtid.

Mens vi nærmer os tiårs jubilæet for Resolution 1325 til oktober, vil der være mange muligheder for regeringer, internationale organisationer, Ngo'er og andre til at reflekterer over, hvad man kan gøre for at indføre disse grundlæggende retningslinjer på et højere niveau i Nato.

Takket være Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen indsats, vil resolution 1325 fortsætte med at være højt placeret på Natos agenda. Dette er godt nyt for alle, især Natos kvinder.

Dr. Stefanie Babst er NATOs vicegeneralsekretær for Public Diplomacy Division. Hun er en af NATOs højest rangerende kvinder i den internationale stab. Synspunkterne i denne artikel er hendes egne og private og repræsenterer ikke nødvendigvis et officielt NATO synspunkt.