De (måske) falske læger

At arbejde som læge i Danmark betyder ikke kun, at man skal være lægefagligt kompetent, men også at man sætter sig ind i den måde, vi i vores kultur samarbejder på, skriver dagens kronikør. Han har svært ved at forstå, hvorfor yngre læger ikke vil stå offentligt frem og tale om nogle udenlandske lægers kompetencer. Derfor gør han det.

I de seneste uger har medierne været fyldt med grusomme beretninger om udenlandske læger, der ikke behersker simple procedurer og dermed er i høj risiko for at begå fejl og påføre patienter skade. Beretninger om at en læge ikke forstår, hvad et blodsukker betyder, må med god grund vægge rædsel hos den patient, der i morgen skal til kontrol for sin sygdom på et af landets hospitaler.

Flere yngre læger er nu anonymt stået frem og har tilkendegivet, at de har mødt og superviseret udenlandske læger, der var så inkompetente, at de gik til deres ledelse.

Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor de ikke tør stå frem, så derfor vælger jeg nu som speciallæge at gøre det, idet jeg på min vej igennem det danske sundhedssystem også haft mødt flere udenlandske kollegaer, der foruden ikke at beherske almindelige lægefaglige metoder, også havde store problemer i deres attitude over for det tværfaglige personale og patienterne.

At arbejde som læge i Danmark betyder nemlig ikke kun, at man skal være lægefagligt kompetent, men også at man sætter sig ind i den måde, vi i vores kultur samarbejder på.

I enkelte tilfælde har jeg selv tvivlet på, om den pågældende læge faktisk var læge, men idet jeg ikke var leder af den pågældende afdeling, så jeg naturligvis ikke hvilken dokumentation, der forelå, da den pågældende blev ansat.

Jeg har på psykiatrisk afdeling således selv forsøgt at supervisere en afghansk læge, der ikke viste, hvordan man behandlede alkoholikere for abstinenser, hvilket er en rutinebehandling, som en vagthavende læge skal beherske, idet der her er tale om en potentiel farlig tilstand, hvis den ikke behandles korrekt.

Den samme læge var konsekvent nedladende over for det kvindelige personale og tilkendegav, at han ikke respekterede kvindelige læger, når de ikke bar tørklæde.

Selv om denne person skulle vise sig at have sine lægepapirer i orden, mener jeg, at han af kulturelle grunde ikke kan arbejde på et dansk hospital med sådanne holdninger og omgangstone.

Hvordan ville han ikke reagere over for en patient, der var prostitueret, alkoholiker, homoseksuel, jøde (uden sammenligning i øvrigt!) eller tilhørte en anden gruppe, som han personlig ikke brød sig om?

I psykiatrien har vi et stort problem, idet vi er et af de områder, der i særlig grad mangler læger; ikke mindst speciallæger.

Samtalen er psykiaterens vigtigste instrument, og derfor er gode danskkundskaber meget vigtige. Vi behandler også nogle af de mest svage patienter, nemlig dem der er sindssyge og dermed har mistet forbindelsen til virkelighedens verden.

Som i al anden lægebehandling kræver omgang med patienter respekt og stor forståelse for patientens situation, kultur og sociale baggrund.

Det er altså ikke nok, at man kan fortolke et blodsukker og måle et blodtryk. Dagens patient har krav på langt mere end blot almindelige lægelige færdigheder for at opleve, at de får en optimal behandling.

For ledelsen af en hospitalsafdeling er forekomsten af muligt falske læger et ømtåleligt område. Jeg har talt med en afdelingsleder, som efter at vedkommende havde nægtet at ansætte en udenlandsk læge blev ringet op af den pågældende læge og beskyldt for at være racist. Netop angsten for at blive beskyldt for at være racist, kan sikkert hos nogle ledere være en af årsagerne til, at de handler for sent eller slet ikke handler.

Vi må gøre os fri af dette og ikke ligge under for, når enkelte udenlandske læger på urimelig vis fremkommer med beskyldninger om racisme, blot fordi de ikke bliver fundet egnet til at fungere som læge.

Vi må erkende, at folk, der er i stand til at købe falske lægepapirer, sikkert også vil gøre alt for at dække over at blive afsløret.

Lønnen er et stort incitament for udenlandske læger. En reservelæge kan i Danmark, hvis han tager en del ekstra aften- og vagter snildt tjene 50.000 til 60.000 kroner per måned, hvilket er en formue i de fleste ulande.

Jeg kan derfor godt forstå, at brodne kar kan føle sig fristet af en løn, der omsat til deres forhold måske vil svare til, at en dansk læge per måned kunne tjene 500.000 kroner per måned.

Hvad enten vi kan lide at tale om det eller ej, kan penge få visse personer til at begå forbrydelser, som både er stærkt uetiske og til skade for andre; i dette tilfælde danske patienter.

I radioen fremførte en repræsentant for danske patienter den meget fornuftige påstand, at når man i dag kan forfalske pas og penge, kan man vel også forfalske lægepapirer. Derfor må det være særdeles vigtigt, at Sundhedsstyrelsen sikrer, at udenlandske lægers dokumentation er helt i top samt indfører procedurer, der sikre, at udenlandske læger har de fornødne færdigheder, inden de bliver sendt ud på vores hospitaler.

Både aviser og elektroniske medier har omtalt, at man i visse lande mod betaling kan få udstedt lægepapirer og alene mistanken om, at noget sådant kan finde sted, bør give anledning til krav om øget dokumentation af såvel papirer som færdigheder hos udenlandske læger.

Men diskussionen af udenlandske læger på danske hospitaler bør også indeholde en erkendelse af, at vi i dag har mange særdeles kompetente udenlandske læger ansat.

Jeg har selv arbejdet med en hel del udenlandske kollegaer, som er meget dygtige og vi skal gøre opmærksomme på, at skrækscenariet i en sådan diskussion om kompetencer hos udenlandske læger er, at vi bliver så enøjede, at blot vi møder en læger, der taler med accent eller er mørk i huden, giver det anledning til bekymring.

Derfor vil jeg også appellere til alle danske patienter om ikke at udvikle en frygt over for alle læger, der ikke er lyshårede og hedder Jens eller Marie. Det vil være dumt og unfair.

Mange udenlandske læger er i dag med til at sikre god patientbehandling i en tid, hvor der især i yderområderne er mangel på læger.

Jeg vil derfor opfordre politikerne og Sundhedsstyrelsen til hurtigst muligt at få afsløret og ryddet ud i de sikkert ganske få udenlandske læger, som er med til at bringe danske patienters liv i fare og som ødelægger livet for de mange udenlandske læger, der er en stor hjælp for vores samfund og som ofte også af kulturelle grunde er en gevinst for en hospitalsafdeling.