Retfærdighed og realpolitik

Der må ikke være straffrihed for krigsforbrydelser, hverken i Gaza eller Israel. En international retsorden er ikke en forhindring, men derimod fundamentet for en varig fred, skriver kronikøren

Flere nylige udmeldinger antyder en skarpere dansk afstandtagen overfor Israel, når det gælder de ulovlige bosættelser på Vestbredden, den konventionsstridige blokade af Gaza og Goldstone-rapportens krav om retsforfølgning af krigsforbrydelser under Gaza-krigen.

Udenrigsminister Lene Espersen var meget klar i mælet, da hun - i lighed med FN's generalsekretær og den amerikanske vicepræsident - forleden tog afstand fra Israels opførelse af yderligere 1.600 boliger i en bosættelse i Østjerusalem.

Medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn var på samme måde stærkt fordømmende over for Israels konventionsstridige blokade af Gaza. Israels afslag til Udenrigspolitisk Nævn, som ville besøge Gaza for ved selvsyn at se konsekvenserne af Israels blokade, fik utvivlsomt den modsatte virkning, end det var tænkt.

Selv om medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn ikke selv fik lov til at se situationen for civilbefolkningen, gav de efterfølgende udtryk for, at den danske regering og det øvrige EU bør lægge pres på Israel for straks at ophæve blokaden af Gaza, så en genopbygning kan begynde.

Blokaden er også umenneskelig. Kort før nytår fastslog 16 internationale humanitære organisationer, at det internationale samfund svigter palæstinenserne i Gaza ved ikke at få ophævet Israels blokade. I rapporten "Failing Gaza: No rebuilding, no recovery, no more excuses" kritiseres det internationale samfund, især EU og USA, for ikke at bakke deres afstandtagen fra Israels blokade af Gaza op med handling. Civilbefolkningen i Gaza lider i dag af en konstant mangel på både strøm, gas og vand som følge af blokaden, der blev indledt, da Hamas tog magten i Gaza i 2007, og af Israels militære offensiv i januar 2009.

Israel forhindrer med et importforbud varer og materialer i at komme ind i Gaza. Myndighederne og beboerne har derfor ikke været i stand til at reparere det ødelagte kloaksystem med udbredt sygdom til følge, især blandt børn. Beboerne har heller ikke haft mulighed for at reparere de omfattende skader, der blev påført beboelsesområderne under krigen.

Israel forhindrer også varer i at komme ud af Gaza. Virksomheder og landmænd kan derfor ikke tjene til dagen og vejen. Otte ud af ti beboere i Gaza er afhængige af den internationale bistand, som EU er hovedbidragyder til.

Med det nuværende tempo vil genopbygningen af Gaza efter de omfattende ødelæggelser komme til at vare 500 år. Israel forhindrer, at cement, stål og andre byggematerialer kommer frem. Kun 41 lastbiler med materialer har fået lov til at komme ind i Gaza siden invasionen. Syge, traumatiserede og fattige mennesker er blevet de første ofre for blokaden. En blokade der er en klar overtrædelse af den humanitære folkeret, en "kollektiv afstraffelse" af palæstinenserne, siger organisationerne i rapporten.

I lighed med flere andre EU-lande stemte Danmark 26. februar for en resolution, som kræver, at Gaza-krigens parter skal undersøge Goldstone-rapportens anklager om, at der blev begået krigsforbrydelser. Da generalforsamlingen i november stemte om en lignende resolution undlod Danmark at stemme.

Nyheden, om at Danmark - med Lene Espersen som nytiltrådt udenrigsminister - denne gang stemte for, er dog i overensstemmelse med en mangeårig dansk holdning. Da Danmark for få år siden havde formandskabet for FN' sikkerhedsråd, understregede udenrigsminister Per Stig Møller, at det internationale samfund har et ansvar for at sætte et stop for straffriheden og for at de, der står bag forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af folkeretten, ikke går fri.

Gaza-krigen chokerede internationalt. Flere end 1.400 palæstinensere og i alt 14 israelere blev dræbt under den tre uger lange krig i januar 2009. De omfattende overgreb og de internationale protester førte 3. april til nedsættelse af FN's kommission for at finde fakta om Gaza-konflikten, populært kaldet Goldstone-kommissionen efter lederen, den internationalt anerkendte jurist Richard Goldstone.

Selv om Israel nægtede at samarbejde med kommissionen, hvilket mange i Israel i dag nok fortryder, dokumenterede den endelige rapport på 575 sider i september grundigt de omfattende krigshandlinger og deres indvirkning på det civile liv i Gaza og det sydlige Israel. Rapporten pegede på alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og af den humanitære folkeret heraf nogle, der lægger sig op af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Goldstone-rapporten konkluderer bl.a., at israelske styrker sandsynligvis begik krigsforbrydelser ved at angribe civilbefolkningen og ved at bruge den som skjold samt alvorlige brud på den fjerde Geneve-konvention, herunder brud på forbudet mod tortur og ved ødelæggelse af private ejendomme. Ved at lukke grænserne indskrænkede Israel civilbefolkningens ret til mad og vand samt en acceptabel levestandard.

Palæstinensiske væbnede grupper krænkede den humanitær folkeret ved at sende upræcise raketter mod civile områder og udsætte civile for unødig fare ved at angribe tæt på beboelsesområder. FN's dokumentationsteam fandt ingen beviser på, at væbnede palæstinensiske grupper havde ført civile hen på steder, som de vidste, ville blive angrebet, eller at man havde brugt hospitaler, ambulancer eller FN-bygninger til at skjule militære aktiviteter.

FN's generalforsamling behandlede 5. november rapporten og vedtog med et overvældende flertal at give Israel og palæstinenserne tre måneder til på nationalt grundlag at undersøge krænkelser af folkeretten.

De to parter afleverede hver især i starten af februar et svar. Men begge svar var utilfredsstillende. Den palæstinensiske side havde i realiteten ikke gennemført nogen undersøgelse og afviste f.eks., at raketter afskudt fra Gaza var vendt mod civile. Den israelske regering fraveg sin oprindelige totale afvisning og afleverede et svar, hvor man fortsat afviser flere af rapportens dokumenterede krigsforbrydelser. Man har dog indrømmet, at man brugte hvide fosforbomber i strid med krigens love, uden det dog har haft følger for de ansvarlige.

26. februar gav FN's generalforsamling parterne yderligere fem måneder til at gennemføre de påkrævede undersøgelser. Rapportens dokumentation af overgreb og krigsforbrydelser må ikke syltes. Der må ikke være straffrihed for krigsforbrydelser, hverken i Gaza, Israel eller andre steder. Hvis en så vigtig FN-rapport ikke bliver fulgt op, betyder det ikke alene straffrihed for krigsforbrydelser og at overgreb kan fortsætte uhindret, men også en underminering af den internationale retsorden.

Ofte har det internationale samfund, herunder Danmark, ofret hensyn til menneskerettigheder og folkeretten for at fremme en fredsproces i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det har imidlertid vist sig at være en fejl. Meddelelsen om fortsat udbygning af de ulovlige bosættelser på Vestbredden er et eksempel på tilsidesættelse af internationale konventioner umuliggør fredsforhandlinger. En international retsorden er ikke en forhindring, men derimod fundamentet for en varig fred.

Derfor er det på sin vis også betænkeligt, at Goldstone-rapporten er kommet i venteposition i yderligere fem måneder. Rapporten burde snarest bruges, som den er tænkt, nemlig som et vigtigt instrument til at fremme fred ved netop at sikre menneskerettighederne og undgå straffrihed for krigsforbrydelser.

Det er der stigende forståelse for. 10. marts vedtog Europa-Parlamentet, at EU skal kræve, at Goldstones anbefalinger bliver ført ud i livet - herunder ansvarlighed for brud på folkeretten.

Selv om det næppe realpolitisk er sandsynligt, kan FN's Sikkerhedsråd anmode den Internationale Straffedomstol om at følge op på Goldstone-rapporten, hvis parterne om fem måneder ikke selv har påbegyndt en retsforfølgelse. Af hensyn til en international retsorden bør et eventuelt amerikansk veto imødegås af et internationalt samfund, der - i lighed med den nye danske udmelding - bør sætte retfærdighed højere end kortsigtet realpolitik.

Ganske vist kan man tale om mere markerede danske positioner, men man kan også se de seneste udspil, som en fortsættelse af dansk mellemøstpolitik.

Udover at videreføre Per Stig Møllers understregning af, at forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af folkeretten bør retsforfølges, er der også tale om en bekræftelse af Folketingets beslutning for knapt et år siden, hvor et flertal opfordrede regeringen til bl.a. at arbejde for at Israel fastfryser bosættelsesaktiviteterne og indstiller ødelæggelserne af boliger i Østjerusalem, en FN-undersøgelse i forhold til beskyldninger for overtrædelser af folkeretten og en ophævelse af de unødvendigt stramme restriktioner på bevægeligheden for varer og humanitært udstyr hen over Gazas grænser.