Nye mål gavner studerende

Undervisningsministeren gør her rede for de fire overordnede målsætninger i de udviklingskontrakter, der er indgået med ledelserne på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Til lykke til alle de unge, som begynder på en videregående uddannelse efter sommerferien.

13 pct. flere end i fjor har søgt en videregående uddannelse på Undervisningsministeriets område, som blandt andet tæller uddannelserne til finansøkonom, diplomingeniør, lærer og sygeplejerske. Det er jeg glad for.

De gode ansøgertal giver et godt afsæt for landets erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler og professionshøjskoler, og jeg er overbevist om, at institutionerne er opsat på at indfri de unges forventninger og drømme til de kommende års studier.

For at skabe de bedst mulige rammer for stærke uddannelser og et godt udbytte for de studerende har jeg netop indgået en udviklingskontrakt med de enkelte institutioners ledelser. I udviklingskontrakterne ses fire af mine overordnede målsætninger for de videregående uddannelser.



Det første mål er, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse.

Derfor skal det være muligt at uddanne sig i alle egne af landet - også i udkantsområderne og gerne med yderligere anvendelse af it-baseret undervisning. Med udviklingskontrakterne har vi skærpet kravet til de enkelte uddannelsesinstitutioner for at sikre uddannelsesdækningen.

Men det er ikke nok, at mange går i gang med en uddannelse. Vi skal også have reduceret frafaldet i de videregående uddannelser.

De seneste år har op mod hver tredje studerende ikke gennemført sin uddannelse, og det er både ærgerligt for dem og et stort samfundsøkonomisk spild af gode kræfter og penge.

Glæden og udbyttet ved at studere skal sikre, at de studerende holdes til ilden. Det ærgrer mig at høre, at det nogle steder kun er halvdelen eller endnu færre af de studerende, som møder op til undervisningen.

Den tendens skal vendes, og institutionerne har et stort ansvar for at tiltrække de studerende med et fagligt og socialt studiemiljø, som lever op til deres høje forventninger om en attraktiv videregående uddannelse.

Udviklingskontrakterne sætter ambitiøse og helt konkrete mål for, at unge med lysten og evnerne til at studere også gennemfører deres uddannelse. De studerende skal derfor opleve inspirerende undervisning, motiverende undervisere, nærværende vejledning og tidssvarende fysiske og tekniske faciliteter.



Det andet mål for de videregående uddannelser er at sikre høj faglig kvalitet. For en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse betyder det, at der skal være en stærk sammenhæng mellem teori og praksis.

Det er derfor vigtigt, at undervisningen er aktuel i forhold til virkelighedens verden.

Det findes der heldigvis en masse gode eksempler på. Studerende, som tager ud i virksomheder og engageres i konkrete problemstillinger - og undervisere, som inddrager virksomheder i undervisningen, hvor de for de studerende præsenterer en konkret case, som skal løses. Ofte tager både den studerende og virksomheden ny viden og gode ideer med hjem. De studerende skal opleve, at deres uddannelser fører til relevant beskæftigelse, og at det, de lærer i uddannelsen, kan omsættes direkte i et job i den profession eller det erhverv, som uddannelsen sigter mod. Der er indført obligatorisk praktik i alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Meningen er, at de studerendes afsluttende opgaver i uddannelsen bliver udarbejdet i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed, så den studerende allerede under uddannelsen tager det første skridt ud i det kommende arbejdsliv.

Vi vil sikre, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne har et internationalt udsyn og formår at bringe udlandet tættere på den studerendes hverdag. Mange af uddannelserne sigter mod et internationalt arbejdsmarked, og en multimediedesigner kan lige så vel søge beskæftigelse i Singapore eller Zürich som inden for landets grænser.

Derfor skal institutionerne indgå samarbejdsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og danske underviseres gæsteundervisning i udlandet skal bane vejen for, at alle studerende får tilbudt studie- eller praktikophold i udlandet.

En række europæiske lande har som erklæret mål for 2020, at 20 pct. af de studerende i videregående uddannelser tager et studie- eller praktikophold som en del af deres uddannelse. Det mål skal vi leve op til, fordi viden og erfaringer fra andre lande kan være til stor gavn for kvaliteten og den studerendes udbytte af uddannelsen. Jeg ser derfor meget gerne, at flere studerende end i dag griber chancen for at dygtiggøre sig i udlandet på det faglige, sproglige og personlige plan.



Det tredje mål er, at uddannelserne skal være kendetegnet ved udviklingsbasering; at uddannelsernes kvalitet udvikles gennem anvendelse, omsætning og formidling af den nyeste viden. Studerende og undervisere skal involveres i udviklingsarbejde, og institutionerne skal have dørene åbne mod omverdenen.

Når der udvikles ny viden og erfaring om for eksempel effekt af specialundervisning i folkeskolen, behandling af hjertepatienter eller energivenligt byggeri, er det erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, som skal bringe stafetten videre mellem forskning, uddannelse og praksis. Resultatet bliver levedygtige erhvervsrettede uddannelser, vækst i samfundet og en offentlig sektor, som er på omdrejningshøjde med borgernes og brugernes forventninger.



Det fjerde mål er, at vores uddannelsesinstitutioner skal anvende flest mulige ressourcer på uddannelse og færrest mulige på administration.

Regeringens genopretningsplan for dansk økonomi har blandt andet fokuseret på de videregående uddannelsesinstitutioners ressourceforbrug, og vi kan med fordel bruge de trange økonomiske tider til at finde ud af, om vi får tilstrækkeligt ud af vores investeringer i de videregående uddannelser.

Vi skal se på, hvor vi kan nedbringe omkostningerne, uden at det går ud over uddannelsernes kvalitet, og hvordan vi kan overlade ledelserne på institutionerne et større frirum til at prioritere ressourcerne.

Samtidig skal vi drøfte, om vi med fordel kan lade alle vores dygtige og kompetente undervisere bruge en større del af deres arbejdstid på undervisning og udviklingsarbejde og en mindre del af arbejdstiden på forberedelse og administrative opgaver.

Det er et felt, som er underlagt overenskomstmæssige aftaler om undervisernes arbejdstid, men med udviklingskontrakterne sender vi et klart signal om at arbejde for en bedre udnyttelse af undervisernes arbejdstid til gavn for de studerende.

Udviklingskontrakterne er for mig et dialog- og styringsredskab, som kaster lys på, hvad de studerende og hvad vi som samfund får for vores investeringer i de videregående uddannelser. Udviklingskontrakterne skal tydeliggøre institutionsledelsens og bestyrelsens ansvar for og råderum til at arbejde målrettet for at opfylde de fastsatte mål. Det er helt afgørende, at en udviklingskontrakt opleves som meningsfuld for de institutioner, undervisere og øvrige medarbejdere, som underlægges kontraktens mål og resultatkrav.

Pædagogisk kvalitet i de videregående uddannelser og i uddannelsessektoren kan generelt være svær at måle og veje, men det er ikke et argument for ikke at forsøge at sætte fornuftige og ambitiøse mål for indsatsen. Vi skylder hinanden at blive bedre til at målsætte og dokumentere de opnåede resultater og effekter af vores anstrengelser. Et godt sted at starte er at overveje, hvordan udviklingskontrakterne kan blive til gavn for de nye, forventningsfulde studerende.