Offentliggjort 01.09.10 kl. 03:01
Dagligdagen er vendt tilbage, men eftertanken melder sig. Hvad var det egentlig, der skete, da en tv-station og magtfulde myndigheder gjorde fælles front mod syv små erhvervsdrivende, der betragtede sig som lovlydige mennesker? Det er en historie om frustration og magtesløshed.
Det er nu mere end to år siden, magtfulde myndighedspersoner dukkede op i vores klinikker for at foretage ransagning. Den slags foregår uvarslet og samtidig, så ”forbryderne” ikke når at fjerne eller ødelægge bevismateriale.
Det er muligt, at mere hærdede eksistenser i finansverdenen håndterer den slags med sindsro, men for personalet i syv små århusianske dyreklinikker var det en skræmmende oplevelse.
I dag er vi endeligt frikendt. Vi er ikke forbrydere. Men eftertanken melder sig. Hvad var det egentlig, der skete, og hvordan kan den enkelte borger gardere sig, når en tv-station ikke varetager sin rolle som vagthund over for myndighederne, men tværtimod gør fælles front med de selv samme myndigheder?
Her beskrives en sag, hvor TV 2 Østjylland dømte syv dyreklinikker i Århus for prisfusk og karteldannelse længe inden, de af Vestre Landsret blev frikendt i sagen.
Sagen begyndte i september 2007, da TV 2 Østjylland fik kendskab til et privat notat fra et møde blandt en gruppe af dyrlæger. TV 2 lugtede blod. Notatet måtte helt klart være et bevis på et ulovligt kartelsamarbejde, mente man.
Pludselig måtte dyrlægerne stå til regnskab over for TV 2 Østjylland. Intetanende blev dyrlæger, der aldrig havde set det famøse notat, ringet op af tv-stationen. Ingen forstod, hvad indholdet gik ud på. Stort set ingen havde før set notatet. Ingen havde tillid til, at TV 2 Østjylland ville bruge deres udtalelser til noget fornuftigt og valgte derfor ikke at kommentere sagen.
TV 2 Østjylland byggede nu en sag op ved at fremlægge notatet sammen med takstundersøgelser hos klinikkerne. På trods af at flere prisundersøgelser foretaget af forskellige dagblade året forinden havde dokumenteret en benhård konkurrence mellem dyreklinikkerne i Århus-området, valgte TV 2 Østjylland at bruge metoden med kun at nævne nogle ganske få ydelser blandt mange.
Den bedste sendetid blev ryddet for at dokumentere ”afsløringerne” af karteldannelse. Sagen fik større næring ved, at en juraprofessor og andre ”eksperter” i konkurrenceret udtalte sig på det meget løse grundlag.
Notatet, hvor navnene på de fra mødet deltagende kolleger fremgik, blev offentliggjort i tv. Flere aftener i træk gik med at vise billeder fra de berørte klinikker, og man gik så vidt, at man stillede sig op med kameraerne foran de mistænkte klinikker for at interviewe intetanende klienter, der med hypotetiske spørgsmål blev vildledt til at sige, at de havde følt sig snydt, når de frekventerede ”kartellets” medlemmer.
Konkurrencestyrelsen tog herefter sagen op. Bagmandspolitiet blev opfordret til at efterforske sagen. Det kan nok være, at vi, vore ansatte og vore familier, som næppe ville kunne tages i at køre uden cykellygte efter mørkets frembrud, fik os en speciel oplevelse, vi sent vil glemme. Bagmandspolitiet havde ved retten fået kendelse til at ransage klinikkerne og dyrlægernes private boliger.
Det gav ekstra næring til TV 2 Østjylland, der fortsatte føljetonen om dyrlægekartellet, som man jo selv havde æren af at have afsløret.
TV 2 Østjylland mente at have godtgjort, at der var aftalt spil mellem klinikkerne om deres takster. Men efter at politiet havde efterforsket sagen og ikke fundet grundlag for den mistanke, havde dyrlægerne naturligvis forventet, at man ville korrigere sine påstande. Men nej.
Konkurrencestyrelsen faldt imidlertid over en vagtsamarbejdsaftale af meget gammel dato. Heri havde dyreklinikkerne en passus om at lægge et loft over de vagttillæg, som man kunne tillægge klinikkernes normale dagshonorarer. Det anså Konkurrencestyrelsen for at være i strid med konkurrenceloven, og herefter rejste bagmandspolitiet straffesag mod de syv dyrlægepraksis for at have overtrådt konkurrencelovens § 6 ved at deltage i en samordnet praksis om ens priser for konsultationer uden for deres klinikkers åbningstid (vagthonorar), hvorved priskonkurrencen mellem de tiltalte ifølge bagmandspolitiet blev reduceret.
TV 2 Østjylland fortsatte med at fortælle sine seere, at anklagen handlede om den almindelige taksering i dagtimerne. En henvendelse til TV 2 Østjylland fra dyrlægerne om, at man citerede forkert fra anklageskriftet, havde bestemt ingen interesse!
Nu var sagen så godt som i hus. Når en statslig institution - og tilmed bagmandspolitiet - rejser sag, så fandt tv-stationen ingen grund til at lade tvivlen komme den anklagede til gode.
Vi troede måske lidt naivt, at medierne betragtede sig som den lille borgers vogter over for magtapparatet, men her var det omvendt. Mediet gjorde fælles front med magtapparatet.
Det kom så vidt, at man i TV 2 Østjyllands nytårskavalkade direkte konstaterede, at der var tale om et kartel. Mistanke var ikke ord, man benyttede ved den lejlighed. Programmet blev angiveligt lavet af en person, der ikke selv havde været involveret i ”afsløringen” af sagen, men som formentlig blot havde kigget årets indslag igennem og derfor ikke kunne komme til anden konklusion, end at skyldsspørgsmålet var afgjort. Man blev så at sige indfanget i sit eget spind. Tv's domfældelse kunne vel være god nok.
Det vagtsamarbejde, som dyrlægerne havde etableret, havde til formål at sikre dyreejerne hjælp døgnet rundt, året rundt. Denne moralske og etiske forpligtigelse havde dyrlægerne ønsket at påtage sig over for deres klienter og det på trods af, at vagtforpligtigelsen er underskudsgivende.
Når en dyrlæge er på vagt, er det ikke som i det offentlige (f.eks. for hospitalslægerne), hvor rådighedstjenesten aflønnes eller afspadseres. Omsætningen er afhængig af, at der er noget at lave. Det er ikke usædvanligt, at en vagtdyrlæge har en aften- og nattevagt med flere telefoniske henvendelser, uden at det udløser konsultationer og dermed en omsætning.
Den evige hetz fra TV 2 Østjylland varede i mere end de to år, som sagen strakte sig over. Og som om det ikke var nok, benyttede konkurrerende kolleger situationen til at lægge afstand til ”kartel-dyrlægerne” i annoncer og på deres hjemmesider. Nogle klienter begyndte at falde fra. Nogle ringede og udtrykte deres forargelse. Det krævede daglige forklaringer til klienterne. Sagen endte til slut i landsretten, hvor alle blev pure frikendt.
Som en af dommerne bemærkede: »Hvordan kan der være konkurrence, når kun én af dyrlægerne fra de syv praksis er på arbejde?«
Vi blev frikendt og står nu tilbage med en advokatregning på godt og vel én million kroner, som ikke godtgøres, fordi vi fravalgte en beskikket forsvarer.
Efter at sagen var vundet, kunne vi begynde at slikke sårene og glæde os til at få oprejsning i det medie, der havde fremført urigtige og skadelige oplysninger.
Vi så derfor frem til, at TV 2 Østjylland ville beklage sin behandling af sagen. Men nej. Der blev ikke brugt megen tid på at fortælle offentligheden den virkelige sammenhæng. Man undlod behændigt at nævne, at ”afsløringerne” skyldtes de ihærdige journalister på TV 2 Østjylland. I stedet nævnte man blot, at landsretten kom til anden beslutning end byretten, hvor sagen blev behandlet i første instans, og at det var konkurrencestyrelsen, der havde rejst sagen.
Sådan vikler man sig ud af det. Livet går videre. Der er nye sager, der skal afsløres.
For os går livet også videre, men eftertanken nærer ikke store illusioner om den enkelte borgers retsstilling, når en tv-station og magtfulde myndigheder uden respekt for kendsgerningerne gør fælles front.
PS.: De syv dyreklinikker blev endeligt frifundet ved dom i Vestre Landsret 19/5 2010.
Annonce:



















