Interessen for klimaet falmer

Industrien og videnskaben må i fællesskab tage over, når det gælder klimaløsninger. Det haster, for klimaforandringer har altid fundet sted, men de førende klimaforskere er ikke i tvivl: det fortsat varmere klima er betinget af menneskenes enorme forbrug af klodens fossile brændsler.

I efteråret 2009, forud for FN's klimatopmøde i København, COP15, var der ingen grænser for, hvor vigtig en brugbar bindende klimaaftale var fra politisk hold her og nu. En sådan aftale skulle reducere den menneskeskabte udledning af klimaforstyrrende drivhusgasser til atmosfæren og derved sikre, at den globale temperaturstigning kunne holdes indenfor 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau - og højst 1,4 grader over det aktuelle niveau.

Mere end et halvt år efter topmødet synes den politiske fiasko ikke til at undgå. Politisk står vi med en vag ikke-juridisk bindende hensigtserklæring - The Copenhagen Accord - og med udmeldingerne fra det seneste klimamøde i Bonn i juni synes klimaforhandlingerne sat på standby, ambitionerne droslet ned samt værende langt fra det niveau, der som minimum var lagt op til før COP15.

Klimatruslen er ikke afblæst, tværtimod, selvom de politiske ambitioner synes falmede. Hvis ikke klimaet skal blive taberen i et storpolitisk spil, hvor kun snak og manglende handling er en realitet, må industrien, baseret på den videnskabelige dokumentation, egenhændigt være flagskib for en reduktion af de menneskeskabte drivhusgasser til atmosfæren.

Politikernes umiddelbare aflysning af klimakatastrofen er ubegrundet. Senest er det gennem amerikanske videnskabelige undersøgelser blevet dokumenteret, at klodens temperaturer fortsætter deres stigende tendens. 2010 ser på nuværende tidspunkt ud til at blive ét af de varmeste år globalt, der nogensinde er målt til dato (siden 1850) - måske endda det varmeste. I årets første halvår var de globale temperaturer tæt på varmerekord, og middeltemperaturerne for april og maj slog alt, hvad man hidtil har registreret. Og i Arktis smelter isen med rekordfart, såvel på land som i oceanet. Ikke tidligere gennem de seneste 4.000 år har afsmeltningen og afstrømningen af ferskvand fra indlandsisen til oceanet været større end gennem det sidste årti. Og nu i 2010 ser det ud til, at havisudbredelsen i Arktis slår alle minimumsrekorder - selv den ekstreme minimumsudbredelse, som blev målt i 2007.

Tendensen er entydig - med bl.a. den mindre isudbredelse og temperaturrekorderne er kloden populært sagt på vej mod ”hedeslag”.

Klimaforandringer har altid fundet sted, men klodens førende klimaforskere er ikke i tvivl: Det fortsat varmere klima er betinget af menneskenes enorme forbrug af klodens fossile brændsler, der medvirker til en fortsat stigende udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

Dette er konklusioner, der blev dokumenteret i den seneste klimarapport fra FN's klimapanel, IPCC, tilbage i 2007, og de vil med sikkerhed vil blive yderligere cementeret i den kommende klimarapport fra FN, som bliver offentliggjort i 2013.

Men har vi tid til at vente indtil tidligst 2013 med at gå i aktion, og have en køreplan for, hvorledes udledningen skal reduceres?

Svaret er enkelt, nej!

Mens politikerne træder vande, må klimaproblemet indledningsvis søges løst på anden vis. En mulighed er et tættere samarbejde mellem industriens og videnskabens verden hen imod flere klimavenlige løsninger, mere forskning og udvikling i energi- og CO2-reducerende teknologier, der understøtter grøn vækst og klimateknologiudvikling. I særdeleshed fordi industrien er en af hovedleverandørerne til den stadig stigende udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

Hos én af Danmarks største industrivirksomheder, Grundfos i Bjerringbro (som desuden er verdens største producent af pumper og pumpesystemer), har man taget klimaproblematikken i egen hånd.

Her har man erkendt videnskabens dokumentation af klimaforandringernes omfang og accepteret, at industrien bærer sin andel af skylden for de igangværende forandringer, og ligeledes har de erkendt, at industrien også er en del af løsningen.

Grundfos har derfor siden 2008 gennemført en aggressiv klimapolitik, hvor bevidstheden om industriens indflydelse på klimaet og dets forandringer er en integreret del af virksomhedens drift, udvikling og fremtidige strategi.

Grundlæggende fordi klimaforandringerne stiller krav til alles måde at tænke og leve på. Grundfos har derfor sat konkrete mål for, hvordan klimaskaden kan forsøges mindsket og bæredygtigheden fremmet, bl.a. ved at koncernen for fremtiden ikke vil udlede mere CO2 pr. år (herunder er medregnet forbruget i forbindelse med transport af produkter fra Grundfos' fabrikker og til forbrugerne), end hvad tilfældet var i 2008, og dette til trods for en forventet økonomisk vækst.

Et sådant initiativ stiller krav til både forretningsmetode og organisation - og her er tale om en udfordring, der ikke løses med et snuptag.

Det er et sejt træk, som strækker sig langt ind i Grundfos' aktiviteter kloden rundt, og som desuden forstærker muligheden for at åbne nye markeder og skabe forretning på behovet for bæredygtige løsninger. Skærpede udledningskrav er derfor ikke nødvendigvis lig med tab af danske arbejdspladser, tværtimod.

Som en del af klimainitiativet vil Grundfos målrettet investere sit overskud i nye, bæredygtige og energibesparende produkter og løsninger samt udvikle en kultur, der dyrker og frembringer bæredygtighed, klima- og miljøansvar. Ligeledes vil koncernen på åben vis fremlægge resultater, så alle kan se, at tiltagene menes alvorligt.

Grundfos alene kan ikke redde verden, og som bekendt ”løftes der bedst i flok”, men koncernen kan medvirke til, at der tænkes og handles mere klimaetisk og ansvarligt korrekt på de områder, hvor firmaet har viden og kompetence til at gøre en forskel.

Derfor har Grundfos i Europa-Parlamentet fået gennemført skærpede lovmæssige energikrav til el-motorer (disse anvendes i pumpesystemer), således at der fra 2017 kun må anvendes de mest energivenlige motorer i pumper og pumpesystemer.

Tiltaget vil for EU alene betyde, at udledningen af CO2 vil blive reduceret med 5 pct. svarende til den samlede energimængde, som et land som Sverige årligt forbruger. Men for EU og kloden som helhed er der stadig et stykke vej mod en reduktion på 30 pct. i 2020, som EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, netop nu arbejder for, og så de 70 pct., som videnskaben anbefaler senest i 2050.

Der er akut behov for global politisk aktion - trods global finansiel krise - inden klimaforandringerne for alvor skaber destabilisering, truer vores miljø og vores levevis: Dette i begyndelsen og i særdeleshed i Arktis og i udviklingslandene.

At industrier som Grundfos er i stand til at påvirke beslutningsprocessen i EU er blot én måde, hvorpå industriens verden med den videnskabelige dokumentation af klimaets forandringer i ryggen er med til at skabe det nødvendige momentum i klimaprocessen, når den politiske enighed er falmet og effektive juridisk bindende CO2-reduktionsaftaler lader vente på sig.

Klimaforandringerne er et globalt problem og en udfordring, som kræver globale løsninger, og derfor skal der tænkes radikalt nyt og udvikles nye, epokegørende teknologier, der reducerer CO2-udledningen og imødekommer behovet for klimavenlige løsninger.

Løsninger, hvor den danske industri kan være flagskib og signalere klima- og miljøansvar over for omverdenen.