Reformér svensk valgsystem

De etablerede partier i Sverige er mere interesserede i kontinuitet og stabilitet end i demokrati. Ved kommunalvalget har de store partier ikke sjældent sørget for at få en inddeling af valgdistrikterne, så det gavner netop de store partier. Det betragtes ikke som et problem, at de små partier ikke har ressourcer til at deltage i valget på de samme betingelser som de store.

Flere danske politikere sætter spørgsmålstegn ved, om det svenske valgsystem opfylder demokratiets krav, og mener, at Europarådet burde sende valgobservatører til Sverige for at kontrollere valghandlingen.

Det, som har fået de danske politikere til at reagere nu, er, at Sverigedemokraternes valgfilm, som skulle have været sendt på svensk TV4, er blevet afvist, selv om Sverigedemokraterne har en aftale om, at filmen sendes, og har betalt TV4 masser af penge for at få den sendt.

TV4 afviste filmen, fordi stationens ledelse mener, at det ville være en hetz mod en befolkningsgruppe, hvilket er forbudt i henhold til loven.

Den filmsekvens, som TV4-ledelsen især har hæftet sig ved, viser en kvinde med en rollator, som forfølges af nogle sortklædte muslimske kvinder. Sverigedemokraterne fokuserer i valgkampen specielt på den muslimske trussel, og derfor er filmen vigtig i kampen om vælgerne.

Måske på grund af polemikken omkring den afviste film (og kritik fra Danmark?) og den omstændighed, at Sverigedemokraterne har fjernet sekvensen med ”de sorte hekse” og i stedet dækket den med et skilt, hvorpå der står ”censureret af TV4”, har TV4 besluttet at sende filmen. Den kan i øvrigt ses på You Tube.

Fra dansk side er der tidligere i år sat spørgsmålstegn ved, hvor demokratisk det svenske valg bliver. Allerede i foråret skrev Jørgen Elklit (professor i statskundskab ved Aarhus Universitet) og Birgitta Widstrand (fil. dr. og genusforsker ved Uppsala Universitet og medlem af Riksdagen 1991-2002) en kronik i Politiken, hvori de stillede spørgsmålet: Hvor demokratisk er Sverige?

Baggrunden er deres kritik af det svenske valgsystem, som efter deres mening er udemokratisk, eftersom ikke alle partier og kandidater sikres samme mulighed for at blive valgt i valglokalerne. Valgmyndighederne skal blot sørge for, at de etablerede partiers stemmesedler (uden kandidatnavn) er tilgængelige.

Partier, som ikke allerede er repræsenterede i Rigsdagen eller har fået mindre end 1 pct. af stemmerne ved forudgående valg, skal selv betale for trykningen af stemmesedler og distribution af dem. Det kan løbe op i mange penge for et lille parti, ikke mindst fordi man skal trykke mange flere stemmesedler, end der rent faktisk bliver brugt.

Ved valget i 2006 blev der trykt 57 millioner stemmesedler, men kun 20 millioner blev brugt. Systemet med fri og omfattende distribution af stemmesedler er altså ikke blot kostbart, men også et kolossalt spild. Widstrand og Elklit foreslår en dansk model med en fælles stemmeseddel til alle, hvis tilgængelighed valgmyndighederne garanterer.

Widstrand og Elklit har ret i, at det svenske valgsystem er udformet, så det skal holde småpartierne ude i kulden, fordi de selv skal betale for trykningen af deres stemmesedler. Vi kan også nævne, at spærregrænsen på 4 pct. til Rigsdagen tjener samme formål. Partier, som ikke får mindst 4 pct. af stemmerne, kommer ikke ind i Rigsdagen.

De etablerede partier i Sverige er mere interesserede i kontinuitet og stabilitet end demokrati. Ved kommunalvalget har de store partier ikke sjældent sørget for at få en inddeling af valgdistrikterne, så det gavner netop de store partier. Det betragtes ikke som et problem, at de små partier ikke har ressourcer til at deltage i valget på de samme betingelser som de store.

Sverigedemokraterne (som kronikørerne bruger som eksempel) har nu sådanne ressourcer, men det sker ikke sjældent, at repræsentanter for andre partier fjerner deres stemmesedler fra valglokalerne eller lægger andre partiers stemmesedler oven på deres.

Det kan også ske for andre partier. Der er også et vist belæg for synspunktet, at vælgerne ikke tør vise, at de tager en stemmeseddel fra Sverigedemokraterne i valglokalet, eftersom Sverigedemokraterne er et så tabubelagt parti, som alle andre partier vægrer sig ved at have noget med at gøre.

Et endnu større problem for de små partier er, at de sjældent kan være med, når partierne debatterer i tv før valget.

Eftersom tv har den største påvirkningsfaktor, kan man godt sige, at den svenske tv-station SVT aktivt deltager i de etablerede partiers bestræbelser på at holde de små partier uden for politisk indflydelse.

Med hensyn til Sverigedemokraterne forsøger de etablerede partier på enhver tænkelig måde at skræmme vælgerne med, at de er farlige racister, som vil skabe kaos i Rigsdagen, hvis de kommer ind.

Statsminister Fredrik Reinfeldt sagde for nylig i svensk tv, at den, som synes om Sverige, ikke bør stemme på Sverigedemokraterne.

Som så ofte, når Sveriges Radio skal have en svensk kommentar til situationen i Danmark, interviewes (1. september) også i denne sag professor Lars Dencik fra Roskilde Universitet. Dencik hævder, at kritikken fra Danmark har til formål at flytte det internationale perspektiv fra det fremmedfjendske og racistiske Danmark til nabolandet, som ofte fremstår politisk korrekt.

Den bedrevidende Dencik lader ikke en chance gå fra sig til i svenske medier at kritisere, hvad han betragter som en racistisk politik i Danmark.

Dencik har et så negativt og fordømmende syn på Danmark, at man kun kan undre sig over, at han fremdeles kan være professor i landet.

Jeg har ikke den store tiltro til, at Sverige vil indføre det danske valgsystem - især fordi det kommer fra Danmark (sic!). Men vi kan gøre noget andet.

Vi kan kræve, at SVT skal lade alle partier, som stiller op til valget til Rigsdagen, få mulighed for at deltage i tv-debatterne.

Vi kan forbyde uddeling af stemmesedler uden for valglokalerne, hvilket er meningsløst.

Vi kan give de tilforordnede til opgave at sørge for, at alle partiers stemmesedler er i valglokalerne, og at de er under opsyn (hvilket også betyder, at valgmyndighederne betaler for de valgsedler, der er behov for i lokalerne, og også kun dem).

Men dybest set er det vel på tide at indføre elektronisk stemmeafgivning - også direkte hjemmefra via internettet.